Kanye West - Jesus Is King [Anmeldelse]
Endelig kom det længe ventede album fra mr. West, men...
Kanye West - Jesus Is King
Kunstner: Kanye West
Titel: Jesus Is King
Label: GOOD MUSIC / Def Jam Recordings
Release: 25. oktober 2019
"Alt god kommer til den der venter", hedder en fortærsket floskel i det danske sprog.
"Jesus Is King" er mange gange blevet annonceret og udskudt, for blot på rygtebørsen at blive aløst af "Yandhi", der tidligere blev leaked på Youtube og Soundcloud i mere eller mindre tvivlsomme udgaver. "Yandhi" er nu nok blot reduceret til en fodnote i Kanye Wests musikalske univers, efter at "Jesus Is King" endelig landede på alverdens streamingstjenester.
Rent musikalsk er albummet gennemført flot produceret, det sidder intet mindre end snorlige og Kanyes rap har sjældent været mere spot on. Kanye virker her mere inspireret end længe set.
Vi fik allerede tilbage i 2004 med "Jesus Walks" cementeret, hvor Kanyes religiøse ståsted ligger. Samme ståsted er den ubetingede base for dette album. Forherligende med gospeltoner, lovprisninger og religiøs mumlen og snik-snak nærmest fra start til slut. Selv tracklisten skjuler på ingen måde, hvad budskabet med "Jesus Is King" er.
Kanye West: Jesus Is King
Tracklist:
1. Every Hour
2. Selah
3. Follow God
4. Closed On Sunday
5. On God
6. Everything We Need
7. Water
8. God Is
9. Hands On
10. Use This Gospel
11. Jesus Is Lord
Første nummer på albummet er en rendyrket tur i kirke, hvor der er gospel for fuld nedsmeltning, men ingen Kanye, selv om der dog er fuld fart på de skingre lovprisende stemmer - måske han gemmer sig i koret?
Hvad første nummer mangler i Kanye, er der dog fuld plade på i "Selah". Med længe savnet energi, er der skruet helt op for Kanye-faktoren. Det er bombastisk på den fede måde og får tankerne ledt hen på netop "Jesus Walks".
Kan man abstrahere fra de meget dominerende religiøse intentioner med albummet, så er både "Follow God" og "On God" ganske spændende stimulering af øregangene, men lad for G*ds skyld være med at analysere teksten.
"Ingen roser uden torne" lyder endnu en slidt dansk floskel, men meget passende for fx "God Is", der nærmest er malplaceret på en ganske fjollet måde. Ingen tvivl om, at Kanye her nærmest krænger sin sjæl ud, men.. Er det nødvendigvis godt - eller værdigt?
"Water" er nok det svageste nummer på et lidt alternativt Kanye West album. Gospel giver mig to meget forskellige følelser. Enten bliver man lidt hyped, eller også lettere irriteret. Her formår Kanye det sidste. Nummeret virker kreativt udtømt, gentagende og alt for prædikende.
Kanye er ubestridt en af sværvægterne i nutidens musikalske billede og vil ligesom David Bowie i 70'erne og 80'erne, Beatles i 60'erne og Michael Jackson i 90'erne være med til at definere 00'erne og 10'ernes ungdom - på godt og ondt.
Men...for fanden hvor har jeg det stramt med, at en af vor tids største nulevende musikalske genier, i den grad har vendt sig mod sit religiøse kalde. Ultimativt kommer der intet godt ud af nogen form for ekstremisme.
Heller ikke Kanye-isme!
Heller ikke på 11 numre på et album.
Der er dog også gode ting ved "Jesus Is King": Albummet varer kun 27 min og så har Selah" og "Use This Gospel" (saxofon holder stadig 100%) heldigvis en kraftig duft af klasse.
Klasse nok til at jeg kommer til at gennemlytte dette album et par gange mere.
Men...
Det er dog lige før han hellere må finde kaldet der får ham til at stille op som kandidat til POTUS i 2024, frem for endnu et religiøst udspil.