Mobil

Kan iPhones laves i USA? Tim Cook sagde det klart for otte år siden

Det er ikke første gang, spørgsmålet om USA-producerede iPhones er blevet kastet op.

Kan iPhones laves i USA? Tim Cook sagde det klart for otte år siden
iPhone 15 Pro - Apple

Trumps handelskrig er ikke bare dårlig stemning på børsen og spydige kommentarer fra Elon Musk, den kan også få din næste iPhone til at koste mere end en brugt mikrobil.

De nye toldsatser på op mod 125 % rammer især tech-industrien, og Apple er midt i orkanens øje.

Indtil videre har Trump trykket pause på toldhammeren i 90 dage, men allerede nu mærkes rystelserne.

Og eksperterne advarer: Hvis Apple flytter hele produktionen til USA, kan næste iPhone ende med en pris på over 24.000 kroner.

USA’s mangel på folk, der kan bygge en iPhone

Det er ikke første gang, spørgsmålet om USA-producerede iPhones er blevet kastet op.

Allerede i 2017 slog Tim Cook fast, at det ikke handler om lønninger, men om kompetencer.

Produktionen kræver ekstremt præcise processer og specialiseret arbejdskraft, og ifølge Cook kunne man ikke engang fylde et mødelokale med de nødvendige ingeniører i USA. I Kina? Flere fodboldbaner fulde.

Steve Jobs sagde det mere kontant under Obama-administrationen: “Man kan simpelthen ikke finde så mange folk at ansætte i USA.”

Told på op til 125 % og ingen plan B

Mens Apple fortsat er afhængig af fabrikker i Kina, Indien og Vietnam, som nu har fået henholdsvis 125 %, 26 % og 46 % i told, begynder regnestykket at ligne noget fra en dystopisk sci-fi film.

Hvis Apple skal fastholde kvalitet og volumen, er det ifølge eksperter nærmest umuligt at rykke produktionen til USA uden at priserne skyder i vejret.

Og med Trumps nye immigrationspolitik er det endnu mindre sandsynligt, at den nødvendige ekspertise kan importeres.

Så næste gang du taber din iPhone ned i toilettet, skal du måske lige tænke over, om det er tiden til at sætte penge til side, eller lære at leve uden Face ID og kamera med 14 linser.