Kald mig far: Ny dansk serie sætter 'din mor' på spidsen
Alex Høgh Andersenm Magnus Haugaard og Ellen Hillingsø lægger an til et potent trekantsdrama
Hvordan ville du egentlig have, hvis din bedste ven gennem hele livet, pludselig en dag var blevet kærester med din mor?
Det er præmissen den nye komedieserie 'Kald mig far', hvor Emil (Alex Høgh Andersen) oplever, at hans forretningspartner og bedste ven Victor (Magnus Haugaard) er blevet kærester med Emils mor Helle (Ellen Hillingsø).
Konceptet lyder som et setup til at trykteste et væld af eksplosive 'din mor'-jokes, i et tankeeksperiment hvor det skal tages ret bogstaveligt.
Plottet til serien kommer fra hovedrolleindehaverne Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard, der også er bedste venner i virkeligheden - herfra har Søren Felbo forfattet manuskriptet, mens Christian Dyekjær (Guru) står bag kameraet.
Alex Høgh udtaler i forbindelse med afsløringen af serien: "Jeg tror, at de fleste skuespillere drømmer om at få søsat deres egen originale idé, og at det skulle ske nu føles oprigtig talt helt uvirkeligt. Og så er det en kæmpe lykke at kunne lave et projekt, som det her, sammen med min allerbedste ven. Jeg glæder mig helt vildt."
Kald mig far er en komedieserie i seks afsnit, der kommer til Viaplay den 28. april 2024.