Verden
Kæmpefund af jernalder-skat kan omskrive historien: “Det her er once-in-a-lifetime”
Over 800 genstande er blevet identificeret.
En masse seletøj med glaskoral, to vinblandingsskåle og dele fra krigsvogne.
Nej, det er ikke starten på et Dungeons & Dragons-eventyr, det er bare lidt af, hvad britiske arkæologer har hevet op af mulden i North Yorkshire.
Og fundet kan vende op og ned på hele vores billede af jernalderens Storbritannien.
Over 800 genstande fundet i én mark: “Vi var målløse”
En af de vigtigste samlinger af jernalder-genstande, der nogensinde er gravet frem i Storbritannien, er netop blevet afsløret.
Fundet stammer fra et område nær landsbyen Melsonby i det nordlige Yorkshire, og dateres til første århundrede efter Kristus, altså lige omkring dengang romerne kom og sagde “Ave!” under kejser Claudius.
Over 800 genstande er blevet identificeret, herunder dele fra krigsvogne, hesteudstyr pyntet med koraller og farvet glas, ceremonielle spyd og to ekstremt veldekorerede kar.
Fundet er så markant, at forskere allerede taler om at revurdere deres opfattelse af, hvor rige og avancerede de britiske stammer egentlig var.
Det hele startede i øvrigt, som det sig hør og bør, med en mand og hans metaldetektor kort før jul i 2021.
Læs også:
Nordengland var ikke bare mudder og grovsmedede spydspidser
“Det her var noget, vi aldrig havde forventet – vi var fuldstændig målløse,” fortæller professor Tom Moore fra Durham University, som blev kontaktet af amatørdetektorføreren Peter Heads, der havde brug for professionel hjælp, da hans fund blev lidt for vildt.
Det viser sig, at nordenglænderne i jernalderen havde lidt mere stil og swag, end historien hidtil har antydet.
“Vi har tit tænkt, at nord var fattigere og mere primitivt end syd,” siger Moore.
“Men de her fund viser, at eliten i nord havde samme status, rigdom og forbindelser som deres sydlige naboer.”
En stor del af genstandene var forbrændte, hvilket tyder på, at de blev brugt i en begravelsesceremoni for en person med høj status.
Og blandt skatten er der noget helt unikt, beviset for, at man i jernalderens Storbritannien faktisk brugte firehjulede vogne.
Et fund, der skriver sig direkte ind i historiebøgerne
“Det her er en af den slags opdagelser, man kun oplever én gang i livet,” siger Keith Emerick fra Historic England.
Og det er ikke bare britisk hype. SKatten er vurderet til over 254.000 pund og anses som et arkæologisk nybrud.
Fundet blev præsenteret af Historic England, Durham University og British Museum, og den britiske kulturminister Chris Bryant kalder det for “en opdagelse, der hjælper os med at forstå, hvordan nationens historie egentlig hænger sammen.”
Læs også: