Connery

Ka' jeg comedy? #1

Jeg er kommet i en lidt presset situation.

Først, noget baggrundshistorie:
Ka' jeg comedy? #1
Da jeg gik i gymnasiet fra '04 til '06 var der på et tidspunkt med nogle, undskyld mit fransk, forbandede hippier, der tog en pause fra at sætte perler på snore, lytte til protestsange mod regeringen fortolket på halvdårlig studenterguitar og sy deres eget tøj.

Grunden til pausen var, at de nu havde et nyt projekt i tankerne, som, hvis de kunne kringle den ordentligt, ville give os elever lov til at slippe for at lære noget i et lille stykke tid. De kaldte deres idé Temadag, og de gik til Autoriteterne for at få bevilget en dags kreativ udfoldelse, hvor alle elever skulle lave noget ud fra et tema. Det blev selvfølgelig grønlyst, eftersom Autoriteterne ligeledes bestod af forbandede hippier.

Det gik ud på, at alle valgte sig på en workshop, hvor der så var tilknyttet en underviser, enten en elev eller en kreativ person udefra. Disse workshops inkluderede ikke overraskende at sætte perler på snor, lytte til protestsange mod regeringen fortolket på halvdårlig studenterguitar og at sy sit eget tøj. Men, men, men. Der var også et lynkursus i stand-up comedy, så jeg og min ven hoppede naturligvis på der.
ANNONCE
Ka' jeg comedy? #1
Jeg har altid været vild med stand-up og har den dybeste respekt, for alle der gør sig i det. Det er uden tvivl en af de mest kompromisløse former for underholdning, der findes. En mand står alene med en mikrofon og skal få folk til at grine regelmæssigt af det, der kommer ud af hans mund. Han har kun sin hjerne og sin stemme som våben, og han får tydelig og nådesløs respons med det samme, både hvis han er dygtig, og hvis han er pinligt usjov. Det var bestemt noget, jeg kunne tænke mig at prøve.

Det viste sig dog hurtigt, at det var der knap så mange i workshoppen, der ville. Ved en håndsoprækning om, hvem der ville på scenen til det show, der skulle afslutte temadagen om aftenen, var min ven og jeg de eneste. Det gav ligesom et nyt perspektiv at skulle op som de eneste for at underholde flere hundrede mennesker. Men nu var det jo bestemt, og vi gik i gang med at være kreative. Her kan der med fordel springes hen til aftenen, hvor vi lavede en, syntes vi selv, ret så skæg optræden sammen på scenen, hvis indhold jeg ikke engang kan huske.

Det overordnede tema for Temadagen, som også skulle præge vores stand-up, var "fællesskab". Dette var naturligvis blevet bestemt af forbandede hippier, og vi ignorerede det vistnok til fordel for beskidte sex-jokes. Der blev ihvertfald grinet og klappet det, der skulle. Det medførte adskillige senere optrædender til fredagscafeer, som også gik strålende.

Nu er vi begge ude af gymnasiesluserne, men får stadig positive kommentarer for vores lille berøring med komikken. Det har resulteret i en ganske problematisk situation:
ANNONCE
Ka' jeg comedy? #1
På et tidspunkt for over en måned siden blev jeg ringet op af selvsamme ven, der åbenbart havde været i byen et par uger tidligere. Her havde han præsteret at love både sin og min deltagelse som underholdning til en Støt Brysterne støttekoncert på vores gamle gymnasium.

Det er sådan set ikke et problem i sig selv, men enhver, der kender mig, ved, at jeg er den største og dovneste udskyder af ting, der skal gøres, på hele kontinentet. Det betyder, at der i skrivende stund, onsdag d. 31/1 er ti dage til min optræden, og at jeg endnu ikke har en idé om, hvad mit sæt skal handle om. Bortset fra at det formentlig er en god idé at fokusere på bryster. Enhver, der har set Anden Paa Coke? vil vide, at det ikke altid er så ligetil at få sjove ting til at komme ud af munden, selv når man er et geni som Anders Matthesen (Enhver, der ikke har set dette kongeshow, burde ikke læse denne artikel, men være på vej ned til en DVD-forretning pronto). Og jeg er ikke Anders Matthesen, og har ikke sagt noget i en mikrofon i næsten et år.

Hvordan skal det dog gå?

Det kan du få svar på i næste afsnit af Ka' Jeg Comedy?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce