Connery

Junior Senior Update!

Læs her om de to danske disco-knallerters vellykkede 2. album; Hey Hey My My Yo Yo.

5 ud af 6 stjerner
"junior Senior elsker håndklap, maracas, tamburiner og pigestemmer - Og kærligheden og de mange store øjeblikke i musikkens snørklede historie, som spiller så afgørende en rolle i Jeppe og Jespers liv, er det overvejende tema på det nye album. Et kærestebrev til musikken, som har inspireret dem: "There's too much good stuff out there to ignore" som det hedder i åbningsnummeret, Hip Hop A Lula."
ANNONCE
Junior Senior Update!
Sådan lyder indledningen i pressemeddelelsen til Junior Seniors nye album Hey Hey My My Yo Yo.

Og det er bestemt lykkedes Jesper og Jeppe, alias Junior Senior, at indfange rigtigt mange gode, sprøde sager i deres færd gennem musikhistorien. Især den del af historien, der foregår sidst i 70'erne og og frem til midt 80'erne.

Numrene er veloplagte, velspillede, velproducerede og et hav af kompetente mennesker har været inde over pladen; De gamle Motownere The Velvelettes, korpigerne fra The B-52's, pigerne fra Le Tigre og Thomas Troelsen i producerstolen sammen med David Leonard på mix (Prince, Bangles, Paul Mcartney m.f.).

Pladen virker mere sammenhængende, langtidsholdbar og helstøbt end debuten D-D-Dont Stop the Beat.

Junior Senior låner hos partygiganter som førnævnte B-52's, Was, Not Was, Jackson Five, Parliament og mange andre, men de formår, på trods af låneriet, at beholde deres originale særpræg og deres helt egen måde at skrue vanvittigt, vellydende dansenumre sammen med knastørre breakbeats, lofi samplinger, 80'er synths og ægte horns.

Og da det nu er lykkedes på 2 albums - deres debut D-D-Dont Stop the Beat udkom for 3 år siden - beviser det, at Junior Senior ikke bare er en døgnflue, men er her for good og vil tvinge os ud på dansegulvene, i forhåbentlig lang tid fremover - om vi vil det eller ej.

Der er såmænd uden tvivl folk derude, der finder Junior Senior for sissy og corny - til dem vil jeg da bare sige; herre gud, slip tøjlerne, let fødderne og overgi' jer til rytmerne og fest igennnem for faen.

Junior Senior, Hey Hey My My Yo Yo (Crunchy Frog 2005), Ude nu!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce