Connery

Juliette - Fransk hygge i Århus

På jægegårdsgade, Aarhus, ligger mange fine restauranter, vi tester den franske perle "Juliette" ud.

5 ud af 6 stjerner

På Jægergårdsgade i Århus ligger den hyggelige restaurant Juliette. Lokalet er af mindre størrelse, og bidrager til en intim stemning. Menuen er fransk, og består af retter som Confit De Canard og Steak Frites. Foruden det faste og tillokkende menukort, har de en chamerende tavlemenu der skifter en gang om ugen. Det var også denne menu, der skulle testes, da vi lagde vejen forbi det franske spisested.

ANNONCE
Juliette - Fransk hygge i Århus

Det første der slår en, er den søde betjening. Vi bliver mødt af en rar tjener, der opremser og forklarer tavlemenuen for os. Det lyder lækkert, og vi sidder klar som gribbe over en gold ørken.  Vi starter ud med en svampesuppe, og hvilken smag der rammer vores smagsløg. Suppen er cremet, og sidder konsistensmæssigt lige i skabet. Sprøde croutoner bader i olie på overfladen, hvilket bidrager til en komplet smag. Et tilhørende brød ligger ved siden af, det er fyldt med oliven og rosmarin, og har en knasende god skorpe.

ANNONCE
Juliette - Fransk hygge i Århus

Den anden ret bæres ind, en laksesalat, den er rigtig flot anrettet, og ser meget appetitlig ud. Et væld af gode smage og forskellige teksturer fylder vores munde op. Laksen er delikat, den er mør med bid i - det lyder mærkeligt, men sådan oplevede vi den. På tallerkenen fandt man derudover en sennepsdressing med god styrke. Bedst som man kendte smagen, dukkede de små luskede kapers op, som bomber der eksploderer i munden. Rødbeden fungerer også godt, og retten er generelt vellykket udført.

ANNONCE
Juliette - Fransk hygge i Århus

Efter de to forretter venter der endelig et lækkert stykke kød – krondyr. Bøffen er omgivet af forskellige følgesvende, og især de karameliserede perleløg viser sig godt frem. Grøntsagerne ligger på en bund af pesto, der dog ikke helt rammer toppen, den er desværre lidt for olieret i smagen. Derudover er kartoflen også en smule tør og kedelig. Der er ingen tvivl om, at krondyret er tallerknernes konge, og den bærer retten flot. En rigtig god smag, med en fortrinlig sovs, sætter punktum på en dejlig aften hos Juliette. 

Er man til hygge og god mad, er Juliette helt sikkert et besøg værd. Stemningen er perfekt, og menuen tæt på. Anretningerne er lækre, og ser enormt delikate ud. Tavlemenuen skifter hver eneste uge, så det er altid lækre retter at komme tilbage til – det gør vi i hvert fald.

Vi giver Juliette 5 ud af 6 stjerner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce