Julen er sgu dejlig
...men den er aldrig så rosenrød, som vi vil have den til at være...
"Sikken voldsom trængsel og alarm"...da da da da da da "gå sig varm"... Indrøm det venner, ikke én af jer kan gennemføre en hel julesang! også selvom I nu i gentagende år har jodlet jer igennem kvadene, mens I har stundet over julegaverne.
Julen er hjerternes tid, og det er her man sammen med familien skal sidde og lave juleknas og godter.... Men vi ved jo alle:
• At når vi sidder der og skal forme den lille søde julegris, så kan man ikke få lortet til at ligne, og det ender altid med, at man blander det hele sammen til en stor klump som man tvinger lillebror til at æde!
• Snemanden man bygger, er aldrig hvid, men nærmere sort og urinfarvet, og den gulerod og de to sten havner sgu alligevel ALDRIG der, hvor de i virkeligheden burde være!
• Juleindkøbene er bandlyst før den 23 december, for vi skal jo koncentrere os om vores årlige numsepilleri!
• Julemiddagen, og ikke mindst mandelgaven, bliver et mareridt. Det er næsten altid den samme, der vinder hvert år, og hvor har man da lyst til at hive onkels kønsbehåring ud med en pincet, når han igen får mandlen i sin første portion! Selvfølgelig venter han med at sige det til vi andre har tømt baljen. Vi skal jo ikke snydes for at lege Niagara Falls på potten bagefter.
• Julegaver...det er tanken, der tæller... og nej! Vi burde tænke sådan, og vi siger, at vi tænker sådan. Men vi er mennesker, små narcissister hele bundtet. Vi ved jo alle, at lille Lise ikke vil blive glad for farmors hjemmestrikkede. Hun ville gå psykisk ned hvis hun blev set på sin skole iført den nye "Ude og hjemmes - sy- selv- kreation".
• Firmajulefrokosterne, det er her, at man skal drikke sig til navnet Naouk og lege doktor med speciale i gynækologi. Men den lille frække sekretær nips der skulle have den største kølle i bamsen på kopimaskinen, er byttet ud med hende den lille bløde (bærer ofte navnet Marianne el. Anette) med ufrivillig vandladning.
Det korte af det lange er, nyd julen, men glem at leve op til forventningerne, det er en umulighed. Denne jul er dog reddet af Anders Mattesens "Jul på Vesterbro" på DR2!
God jul, og må gud bevare alle lyskæder i børnehøjde!
Julen er hjerternes tid, og det er her man sammen med familien skal sidde og lave juleknas og godter.... Men vi ved jo alle:
• At når vi sidder der og skal forme den lille søde julegris, så kan man ikke få lortet til at ligne, og det ender altid med, at man blander det hele sammen til en stor klump som man tvinger lillebror til at æde!
• Snemanden man bygger, er aldrig hvid, men nærmere sort og urinfarvet, og den gulerod og de to sten havner sgu alligevel ALDRIG der, hvor de i virkeligheden burde være!
• Juleindkøbene er bandlyst før den 23 december, for vi skal jo koncentrere os om vores årlige numsepilleri!
• Julemiddagen, og ikke mindst mandelgaven, bliver et mareridt. Det er næsten altid den samme, der vinder hvert år, og hvor har man da lyst til at hive onkels kønsbehåring ud med en pincet, når han igen får mandlen i sin første portion! Selvfølgelig venter han med at sige det til vi andre har tømt baljen. Vi skal jo ikke snydes for at lege Niagara Falls på potten bagefter.
• Julegaver...det er tanken, der tæller... og nej! Vi burde tænke sådan, og vi siger, at vi tænker sådan. Men vi er mennesker, små narcissister hele bundtet. Vi ved jo alle, at lille Lise ikke vil blive glad for farmors hjemmestrikkede. Hun ville gå psykisk ned hvis hun blev set på sin skole iført den nye "Ude og hjemmes - sy- selv- kreation".
• Firmajulefrokosterne, det er her, at man skal drikke sig til navnet Naouk og lege doktor med speciale i gynækologi. Men den lille frække sekretær nips der skulle have den største kølle i bamsen på kopimaskinen, er byttet ud med hende den lille bløde (bærer ofte navnet Marianne el. Anette) med ufrivillig vandladning.
Det korte af det lange er, nyd julen, men glem at leve op til forventningerne, det er en umulighed. Denne jul er dog reddet af Anders Mattesens "Jul på Vesterbro" på DR2!
