Julekalender - Afsnit 4
Vi er nået til 4. afsnit af Connerys punkjulekalender Glædelig fucking jul!. Enjoy!
4. DECEMBER
"Død og druk, lemlæst og hærg
Smadr det hele, skyd en dværg"
En enorm bygning i stål, krom og spejlglas tårnede sig op foran fire forkølede punkere, der stirrede mistænksomt på det store skilt med teksten PHONY RECORDS, der prægede facaden. Efter at have vandret gennem Københavns mere mondæne forretningskvarter - og derved reddet sig misbilligende blikke fra folk der bestemt var mere til slips og jakke end nitter og hanekam - var bandet endelig nået frem til adressen, der skulle rumme Burning Liver Records. Men umiddelbart så det ikke ud som om, at den skinnende bygning var stedet, hvor man fandt et undergrundspladeselskab.
"I er klar over, hvad de gjorde ved Fortabte Børn, ik?", spurgte Bjarne de andre.
"Yeah", Morten gøs, "de smadrede dem kraftedeme." Fortabte Børn var et punkorkester, der tilbage i de brølende sluthalvfjerdsere havde været med til - sammen med Sucks! - at sparke den danske punkscene i gang for alvor. Men hvor Sucks! senere blev berømte og lidt efter lidt begyndte at spille pop, så tvang Phony Records Fortabte Børn til at blive kommercielle allerede inden deres anden plade. Punken havde tabt sin uskyldighed, og den danske punkscene blev aldrig den samme. Alt sammen var det - som enhver punker fik ind med modermælken - på grund af Phony Records.
"Har I en aftale?", spurgte damen ved receptionen. Hun var tilsyneladende ved at file negle og lød ikke specielt interesseret i de fire medlemmer af Klasse 3.
"Eh...", startede Torben, "vi skulle møde Burning Liver og fik at vide, at de var flyttet herud." Han begyndte at fiske brevet frem fra en lomme, da en høj og venlig, måske lidt for venlig, stemme sagde:
"Hey hey - er det ikke Klasse 3?"
"Død og druk, lemlæst og hærg
Smadr det hele, skyd en dværg"
En enorm bygning i stål, krom og spejlglas tårnede sig op foran fire forkølede punkere, der stirrede mistænksomt på det store skilt med teksten PHONY RECORDS, der prægede facaden. Efter at have vandret gennem Københavns mere mondæne forretningskvarter - og derved reddet sig misbilligende blikke fra folk der bestemt var mere til slips og jakke end nitter og hanekam - var bandet endelig nået frem til adressen, der skulle rumme Burning Liver Records. Men umiddelbart så det ikke ud som om, at den skinnende bygning var stedet, hvor man fandt et undergrundspladeselskab.
"I er klar over, hvad de gjorde ved Fortabte Børn, ik?", spurgte Bjarne de andre.
"Yeah", Morten gøs, "de smadrede dem kraftedeme." Fortabte Børn var et punkorkester, der tilbage i de brølende sluthalvfjerdsere havde været med til - sammen med Sucks! - at sparke den danske punkscene i gang for alvor. Men hvor Sucks! senere blev berømte og lidt efter lidt begyndte at spille pop, så tvang Phony Records Fortabte Børn til at blive kommercielle allerede inden deres anden plade. Punken havde tabt sin uskyldighed, og den danske punkscene blev aldrig den samme. Alt sammen var det - som enhver punker fik ind med modermælken - på grund af Phony Records.
"Har I en aftale?", spurgte damen ved receptionen. Hun var tilsyneladende ved at file negle og lød ikke specielt interesseret i de fire medlemmer af Klasse 3.
"Eh...", startede Torben, "vi skulle møde Burning Liver og fik at vide, at de var flyttet herud." Han begyndte at fiske brevet frem fra en lomme, da en høj og venlig, måske lidt for venlig, stemme sagde:
"Hey hey - er det ikke Klasse 3?"
Bandet vendte sig om og så en mand komme gående mod dem fra en af elevatorerne. Han havde en helt ny læderjakke på og et par jeans, der tydeligvis var købt forvaskede og lignede mere eller mindre et omvandrende håndtryk. Han smilede til dem med et smil der - hvis man ikke så nærmere efter - godt kunne være ægte.
"Ja, jeg kan jo genkende jer fra pressefotoet, I sendte med. Kom med op på mit kontor, så snakker vi plade."
Ti minutter, fire slatne håndtryk og en del halvhjertede smil senere sad Klasse 3 samlet på et kontor, der skreg langt væk af en ejer med for mange penge og for lidt smag. Håndtrykket havde præsenteret sig som Simon Funder og havde kort forklaret at Phony Records havde opkøbt Burning Liver, samtidig med at han forsikrede dem om, at man på Phony tog "den alternative scene meget meget seriøst."
"Klasse 3", sagde han kort efter, "det var da et sjovt navn." Han forstod åbenlyst ikke, hvorfor det var sjovt, så Nøller forbarmede sig over ham:
"Det er lissom guldøl, ik' - skatteklasse 3."
"Ha ha, selvfølgelig. Meget morsomt." Han havde forstået det, men forstod stadig ikke, hvorfor det var fedt som bandnavn. Eye-Liner og Guyzone, det forstod han. Popmusik, det forstod han. Punkmusik - musik, ha! - det forstod han ikke, ligesom han heller ikke forstod, hvad Phony ville med sådan en flok tabere, som de fire der sad foran ham. Men han havde fået besked på, at de skulle signes, så det havde han tænkt sig at gøre.
"Ja, jeg kan jo genkende jer fra pressefotoet, I sendte med. Kom med op på mit kontor, så snakker vi plade."
Ti minutter, fire slatne håndtryk og en del halvhjertede smil senere sad Klasse 3 samlet på et kontor, der skreg langt væk af en ejer med for mange penge og for lidt smag. Håndtrykket havde præsenteret sig som Simon Funder og havde kort forklaret at Phony Records havde opkøbt Burning Liver, samtidig med at han forsikrede dem om, at man på Phony tog "den alternative scene meget meget seriøst."
"Klasse 3", sagde han kort efter, "det var da et sjovt navn." Han forstod åbenlyst ikke, hvorfor det var sjovt, så Nøller forbarmede sig over ham:
"Det er lissom guldøl, ik' - skatteklasse 3."
"Ha ha, selvfølgelig. Meget morsomt." Han havde forstået det, men forstod stadig ikke, hvorfor det var fedt som bandnavn. Eye-Liner og Guyzone, det forstod han. Popmusik, det forstod han. Punkmusik - musik, ha! - det forstod han ikke, ligesom han heller ikke forstod, hvad Phony ville med sådan en flok tabere, som de fire der sad foran ham. Men han havde fået besked på, at de skulle signes, så det havde han tænkt sig at gøre.
"Okay, drenge", han tog en mental indånding og kastede sig ud i det, "vi har hørt jeres demo igennem mange gange, og vi kan se noget i jer, som vi virkelig virkelig godt kan lide. Energi! Power! Så planen er, at lige så snart I har skrevet under på denne her kontrakt, så sørger vi for, at I smider jeres første maxi på gaden inden jul." Han kiggede afventende på dem og skruede sit sælgersmil på. Det ville kræve intet mindre end et mirakel at få dem klar inden jul, men mirakler var hans job. Og hvis man kunne lave en plade med Eye-Liner, så kunne man også få Klasse 3 til at blive et rigtigt band. Der skulle bare arbejdes en smule med dem.
Nå, han tænkte, at han hellere måtte smøre lidt tykkere på: "Drenge. Hvad si"r I til det?"
Ja, hvad siger de egentlig til det? Vil de gå med til at blive signet på selskabet, der smadrede Fortabte Børn? Hvad er det for skumle planer Simon Funder har med dem? Og har punken overhovedet - og vær nu helt ærlig - en chance i det ny årtusind? Og hvad med julen, hvornår kommer der noget om den?
Nå, han tænkte, at han hellere måtte smøre lidt tykkere på: "Drenge. Hvad si"r I til det?"
Ja, hvad siger de egentlig til det? Vil de gå med til at blive signet på selskabet, der smadrede Fortabte Børn? Hvad er det for skumle planer Simon Funder har med dem? Og har punken overhovedet - og vær nu helt ærlig - en chance i det ny årtusind? Og hvad med julen, hvornår kommer der noget om den?
