Julekalender - afsnit 23
Så er det dagen før dagen, og det hele ser en smule sort ud for bandet Klasse 3. Julen bliver nok ikke til noget, det gik galt med punkertøserne, og der er i det hele taget ikke meget håb...
"Der er ikke et ord, der rimer på punk,
Andet end junk. Junk! junk! junk!"
Aftenen før var gået helt af helvede til. Ved synet af maden der blev serveret - tofu-and og udkogte grøntsager - var Morten gået fuldstændig kold og havde indledt et længere skænderi med de straight-edge punkere, der havde arrangeret det hele. Og det blev ikke bedre, da han fandt ud af, at det ikke blot var and, men også gris, der manglede i aftenens julemiddag. Sætninger som "det er sgudda ikke fucking jul uden kød", "kødspisere er mordere" og "men det skal LIGNE en and" var fløjet gennem luften til resten af bandets store forundring.
"Fuck det", havde han sagt, da han satte sig igen. "Jeg skal hjem og have and på tirsdag." De andre kiggede undrende på ham, og langsomt gik det op for ham, hvad han havde sagt. Han besluttede sig for at droppe bortforklaringerne: "Ja, jeg holder fucking jul hjemme hvert år. Og ja, jeg glæder mig som et lille barn. Og så kan I sige, at det ikke er særlig punket, men det vil jeg skide på."
De andre forsikrede ham om, at det skam var helt i orden, og Nøller gik endda så langt som til at indrømme, at det faktisk var ham og ikke onkel Jan, der spillede keyboard og sang til fester og lignende. En nyhed resten af bandet tog med ro og - overraskende nok - en vis portion nysgerrighed. Tanken om at tjene penge på musik, havde aldrig rigtig slået dem før.
Trods den dårlige stemning Mortens optrin havde spredt i Hytten, kunne det stadig have været en god aften. Men så var det Mette spurgte: "Har nogen af jer set Rotte-Potte?", nogenlunde samtidig med at Morten mærkede, han havde sat sig på noget. Derefter var det gået ned ad bakke. Mette havde beskyldt Morten for først at være en idiot og siden for at have gjort det med vilje. Resten af bandet havde protesteret, pigerne (også Julia af en eller anden grund) havde ganget sig op mod dem, og oven i det hele kom straight-edgerne hen for at genoptage skænderiet om maden.
Så nu sad bandet - som så mange gange før - hjemme hos Torben og skumlede. Stemningen var ikke videre god, da pigerne - også Bjarnes kæreste der lynhurtigt havde bond'et med punkerpigerne - som kulmination på det hele, havde gjort det klart, at de nok ikke gad se de fire mere. De havde brugt dagen på at være deprimerede og drikke guldstifter, og endnu engang havde de glemt, hvad det er, man som mand skal gøre, hvis tingene går galt kønnene imellem. Man skulle ellers tro, de var ved at lære det ...
Men det stoppede ikke der. For dagen efter kunne de se frem til at skulle spille en forfærdelig koncert på Rådhuspladsen som en del af lanceringen af The Juleman. Og at dømme ud fra det de havde hørt fra PB"s optagelser, så ville deres faktiske lyd blive filtreret fra og erstattet med et underligt destillat fra førende popgrupper.
"Fårk", sagde Morten Møgsvin halvhjertet.
"Fårk", sagde også Nøller med lige så lidt entusiasme, mens han fik ild på en hjemmekrøl.
"Fårk", supplerede Bjarne og rettede på sin nu blå hanekam.
"Ring!", sagde telefonen, inden Torben kunne nå at sige fårk. Han tog den i stedet. Det var Simon Funder.
"Ja, undskyld jeg ringer og forstyrrer, I er jo sikkert ved at gøre jer klar til i morgen", sagde han.
"Næh, det er jo alligevel ikke vores lyd, folk kommer til at høre," svarede Torben ærligt. Der var noget underligt med Simon, som om han ikke var sit sædvanlige, glatte jeg.
"Det er netop derfor, jeg ringer", sagde han og fortsatte. "Det lyder måske lidt underligt, men jeg har en plan. En plan der kan redde ikke bare jeres koncert, men måske hele julen." Torben satte medhør på og gjorde tegn til de andre om at høre godt efter, mens Funder forklarede, hvad de skulle gøre dagen efter.
Har Simon Funder rent faktisk en plan? Eller er det endnu et skummelt plot fra Phonys side? Og hvordan skulle fire ensomme punkere kunne redde Julemanden fra at blive groft udnyttet af multinationale selskaber? Og hvad med damerne? Kan Simon Funder også (og meget belejligt for ham fjolset, der skriver kalenderen) klare det for dem? Og kommer der overhovedet noget med nisser eller er det løb kørt?
Alt det finder du ud af i morgen...
