Julekalender - Afsnit 16
Det ser ikke godt ud for bandet Klasse 3 i punkjulekalenderen Glædelig fucking jul - eller for julen for den sags skyld. For at gøre det hele værre begynder skumle ting om bandmedlemmerne at dukke op.
"Sidder her alene for mig selv,
tænker på at slå mig selv ihjel"
Nyheden om Phonys skumle planer for julen var umiddelbart kommet som et chok for bandet, men ved nærmere eftertanke kunne det ikke overraske nogen.
"Jeg vidste fandme, at vi ikke kunne stole på dem!" Det var mandag eftermiddag, og de var som sædvanlig samlet hjemme hos Torben for at høre nogle nye punkskiver, drikke et par stifter og hænge lidt. Værten var nede efter smøger, så det var kun Bjarne og Nøller, der gav Morten ret. Han havde været meget hårdt ramt over udsigten til en topkommercialiseret jul, og det havde undret resten af bandet en smule. Men i det hele taget var stemningen så meget i bund, at ingen gravede dybere i det.
Telefonen ringede og Nøller tog den.
"Hallo, er det hos Torben Lindegaard?", sagde en kvindestemme i telefonen.
"Øh, ja", svarede Nøller, "men han er ikke hjemme. Skal jeg lægge en besked?"
"Ja tak", sagde damen, "bare fortæl at det med hans praktikplads er gået i orden, så hvis han lige vil ringe til os og aftale nærmere."
"Praktikplads?", tænkte Nøller. "Ringe hvortil?" sagde han.
"Finansministeriet, jeg hedder Helle Gersing. Han har mit nummer."
"Okay, det gør jeg. Farvel." Nøller lagde på og kiggede undrende på de to andre. "Det var fra Finansministeriet. Hun hed Helle Gersing og skulle sige, at det er gået i orden med Torbens praktikplads."
"Finansministeriet?" sagde Bjarne. "Praktikplads?" supplerede Morten. Var han ikke på bistand, tænkte de begge.
Hvis Torben havde fået en praktikplads i et så upunket sted som Finansministeriet, måtte det betyde - nåede de tre frem til efter lidt diskussion - at han var ved at uddanne sig til et eller andet. En hurtig gennemrodning af hans uforholdsmæssigt store bogreol (en ting ved Torbens lejlighed de godt nok havde undret sig lidt over tidligere) afdækkede, at det måtte være noget med økonomi, lovstof og administration. Alt i alt pegede det altså i retning af, at han var ved at uddanne sig til pamper. En afsløring der under normale omstændigheder ville have ledt til ramaskrig. Det var bare som om, der ikke var energi til det. Morten prøvede at oparbejde lidt retfærdig harme, men udsigterne til en juleløs jul kombineret med det faktum at ingen havde hørt fra Mette, Anette og Terese gjorde, at han måtte opgive. Så da Torben lidt senere trådte ind af døren, gav Nøller ham bare beskeden uden så meget som at vrænge på næsen.
"Øh, tak", sagde Torben. Han havde ventet en langt værre reaktion, måske ligefrem eksklusion fra bandet, og var lidt overrasket. "Ellers andet?" Det kunne jo ikke passe at de ville tage det så let, tænkte han.
"Jo", sagde Morten og rejste sig. "Hvad med om vi gik på druk?"
Så Klasse 3 tog på druk (noget der er langt sværere på en mandag, end man tror). Og mens juke-boxen på diverse værtshuse spillede julemusik, drak de øl, snakkede og bekræftede hinanden i, at verden var helt af helvede til. Ingen af dem så meget som overvejede, at det eneste man som mand kan gøre, når en pige føler sig fornærmet, er at ringe og sige undskyld med det samme, uanset om man har gjort noget galt eller ej.
