Julekalender - Afsnit 15
Punkbandet Klasse 3 er i studiet med Phony Records for at optage deres nye plade, som måske ikke bliver helt, som de havde tænkt sig. Og så kommer der også en horribel afsløring i dagens afsnit af Glædelig fucking jul!
"Han var en punkerfyr
Hun sa" vi ses sener" tyr."
Et par dage efter koncerten var Klasse 3 endnu en gang samlet i studiet hos Phony. De var nedtrykte og uoplagte og kæmpede alle med afsindige tømmermænd. Aftenen var endt med en pan-galaktisk druktur over hele København på The Rotten Leprechauns regning, men en lille detalje kastede en skygge over det hele.
Da pigerne var kommet ned i backstage-rummet, havde de naturligvis straks misforstået situationen og var med det samme skredet. Morten, Nøller og Torben havde prøvet at forklare, men det nyttede ikke. Og derfra gik det så støt ned ad bakke fra "fuck dem" over "de var fandme også bare nogle kællinger" til "hvorfor helvede kunne de ikke dukke op fem minutter senere." Det hele var endt med, at de alle sammen havde siddet halvt bevidstløse og forsikret de andre om, hvor fantastiske de var.
"Okay, drenge," sagde PB til dem, "vi skal kigge lidt på "Anarki - fordi fordi" så hvis I lige sparker den i gang." De gjorde som han sagde og lidt efter lidt fandt de energien frem igen. Indtil Nøller pludselig stoppede de andre.
"PB," sagde han, "hvorfor er min guitar ikke miket op?" Produceren så et øjeblik desoriente¬ret ud, men genvandt hurtigt fatningen. "Det skal du ikke tænke på. Vi starter med vokalen så bare klø på."
"Og min mike er tændt?" spurgte Morten mistroisk.
"Ja selvfølgelig," løj PB. Han havde forlængst besluttet, at han ville bruge så lidt af bandets faktiske lyd som overhovedet muligt. Det ville give lidt problemer under koncerten den 24., men ikke noget en god lydmand ikke kunne klare. Måske, tænkte han, ville det ikke være nogen dårlig idé at lægge lidt Guyzone-vokal ind over...
Lidt senere var der pause. PB var ude for at finde en fotograf og de fire punkere sad og gumlede på et par sandwich. Det var kvali-varer og de måtte indrømme, at Phony trods sit blakkede rygte, tog sig godt af dem.
"Hov," mumlede Morten pludselig med munden fuld af mad, "hvad fanden var det for et keyboard du slæbte rundt på, Nøller?"
"Øh ..." guitaristens øjne flakkede vildt rundt i lokalet. Han overvejede sandheden, men faktum var, at den ikke ville passe særlig godt til bandets punk-image. "Det er min onkels. I ved, onkel Jan. Ham der spiller til firmafester og sådan noget." Han havde ganske rigtigt en onkel Jan og det var hans keyboard. Det var bare ikke Jan, men Nøller, der spillede klassiske rock- og popmelodier til firmafester, bryllupper og lignende.
"Men hvorfor slæbte du rundt på det?" Bjarne lød som om han troede på det, men bare undrede sig en smule.
"Øh, drengene?" afbrød Torben der var gået hen for at gennemrode PB"s lommer for smøger. I stedet havde han fundet et stykke papir han viftede foran de andre.
"Det hér," sagde han, "er fucking vildt. Det er et eller andet memo fra Cola-Cola til Phony Records og Fætter PR eller noget. Hør lige ... Vi meddeler, at Julemandens Værksted er blevet overtaget og ændringerne implementeret. Alt er klart fra vores side og vi regner med at Phony er klar med det band der skal optræde med relanceringen af The Juleman på juleaftensdag." Han kiggede rundt på de andre. "Er I klar over, hvad det hér betyder?"
"Jep," sagde Morten og prøvede desperat at skjule panikken i sin stemme, "det betyder, at det nok ikke bliver rigtig jul i år."
