Julekalender - Afsnit 13
Intrigen tilspidses i punkjulekalenderen Glædelig fucking jul!, når vi for en stund fjerner blikket fra bandet Klasse 3 og retter det mod dem, der konspirerer mod julen.
"Sådan er kapitalismen, utak er de armes løn
sådan er kapitalismen, lad os smadre den!"
Mens bandet gør sig klar til at høre deres store idoler fra The Rotten Leprechauns, mens de skal til at leve det fede backstage-liv, så vender vi vores opmærksomhed et helt andet sted hen...
I begyndelsen var der julehyggen. Så kom Gucci og Armani. Først skabte de tvivlen på det fordelagtige i den nuværende ordning, så indførte de marketing og til sidst begyndte de at snakke om cost-benefit analyser, brugerundersøgelser og segmentering.
Det begyndte sidst i november hvor en helikopter ankom til Julemandens Værksted i Grønland. To næsten identiske mænd - vi kalder dem hhv. Gucci og Armani efter deres sorte jakkesæt - steg ud og gik hen mod Værkstedet. Hvor de til alle nissernes forbavselse viste sig at have et møde med Julemanden. De havde et forslag at stille ham.
"Det handler kort fortalt om," begyndte Armani, idet han power-pointede nogle grafer op på et lærred, "at tiden er ved at løbe fra Værkstedet og konceptet omkring Julemanden i det hele taget." Værkstedet var hidtil blevet holdt i live gennem generøse bidrag fra nationer og fonde, men det skulle åbenbart ændres.
"Og hvad er det for noget med kravlenisser og nissemænd?" Gucci sprang ind. "Prøv lige at smage på ordene. Lugter kravlenisser og nissemænd af det købedygtige lilla segment? I think not! Der skal andre boller på suppen, eller også kan Værkstedet se frem til at lukke i løbet af ..." han bladrede i nogle papirer, "tre-fire år. I følge den seneste prognose. Hr. Julemand, så er tiden simpelthen ved at løbe fra dig."
Han så om muligt endnu mere perpleks ud end før. "Ja, sådan havde jeg jo ikke helt forstået det ..."
"Men det er sådan det hænger sammen. Dit værksted er en truet virksomhed."
"Øh, javel. Det er jo ikke så heldigt, eller hvad?"
"Præcis!" Armani sprang op fra sin stol. "Det er jo dér vi kommer ind i billedet. Vi tilbyder dig at føre din virksomhed up-to-date. Lad os tage nogle eksempler." Gucci lagde nogle overheads på og Armani tegnede og fortalte. "Lad os starte med gaverne. Trægaver? Helt ærligt. Nutidens ungdom vil have noget med mere spræl i."
"Jamen, jeg har jo altid ..."
"Men altid er ikke nu. Drastiske tider kræver drastiske handlinger. Hvilket leder os hen til familiens fremtoning. Overvægtig er yt - der skal smides nogle kilo og så går det bare ikke med en trivelig, hjemmegående kone. Vi skal have en pige som ..."
"Ser godt ud!" supplerede Gucci. Armani nikkede ivrigt. De var så småt begyndt at gå i selvsving.
"Som ser godt ud, som arbejder selvstændigt, som kan komme frem på arbejdsmarkedet, men stadig har tid til familien. Jeg tænker blond?" Det sidste var til Gucci.
"Blond er godt. Det signalerer smartness og nordisk - mændene elsker det."
"Jamen blond bliver det."
"Jeg ser også en ny kane. Noget med fart, temperament og stil."
"Jeg tænker Lamborghini?"
"Lamborghini er godt - Italien er in. Rød med gyldne striber og ..." det sidste kom i kor: "Ingen rensdyr!"
"Det tegner godt." Gucci henvendte sig nu udelukkende til Armani.
"Det tegner godt" gentog Armani.
"Det kunne godt ligne en sikker succes."
"Det kunne det. Hvis vi så bare begynder at kigge på product placement, sponsoraftaler, merchandise og navnet måske. Jeg tænker Juleman, ligesom Superman?"
"Det lyder som en glimrende idé. Der er måske håb for Værkstedet trods alt."
Ja, det er jo det som er spørgsmålet - er der håb for Julemandens Værksted? Og hvad helvede har det hér med et punkorkester at gøre? Følg med i morgen hvor jeg vil øge spændingen til det ulidelige, ved fuldstændig at ignorere dette afsnit.
