Julekalender - Afsnit 12
Der er koncert med The Rotten Leprechauns i dagens afsnit af Glædelig fucking jul! og vores helte fra Klasse 3 skal varme op.
"Hva" så Stenvej - fuck jer!"
Så var tiden endelig og omsider kommet. Dagen hvor Klasse 3 skulle varme op for The Rotten Leprechauns. Dagen hvor de skulle spille for et propfyldt Stenvej 13. Dagen hvor de tog det første skridt mod at genoplive punken. Og åbenbart, tænkte Torben, Bjarne og Morten mens de stod og bed negle backstage, også dagen hvor Nøller havde tænkt sig at blive væk.
Hovednavnet var ikke kommet endnu, så de havde de forholdsvis sparsomme backstagefaciliteter for sig selv. Herunder en kasse guldøl, som de allerede havde gjort næsten kål på. De havde været oppe og kigge lidt tidligere og salen var fuldstændig proppet med mennesker, der var ved at blive utålmodige.
"Fåååårk," sagde Bjarne nervøst og hev en halv stift ned. Han var klar. Han var på. Hans hanekam sad bedre end nogensinde, han var ved at være forholdsvis fuld hvilket jo var en meget vigtig ting, når man skulle spille en punkkoncert. "Hvad helvede var det han skulle?" spurgte han de to andre.
"Ved det ikke," sagde Torben der i dagens anledning var trukket i en t-shirt med The Rotten Leprechauns på. Morten bandede bare og åbnede en ny runde bajsere. Og netop som han begyndte at dele dem ud, kom Nøller ind af døren og greb den ene.
"Hej, drenge, skal vi gå i gang?" Han lagde en kæmpe rygsæk fra sig og begyndte at finde sin guitar frem.
"Hvad er det?" spurgte Torben og pegede mod sækken.
"Et keyboard." Han tog en tår øl og pegede op mod scenen. "Skulle vi ikke på nu?"
De andre gav ham ret og greb deres respektive instrumenter for at sætte kurs mod scenen, hvor alle deres kommende fans ventede med spænding på dem. Og da bifaldet fra tilskuerne ramte dem og Bjarne løftede stikkerne for at slå takten an glemte de hurtigt at tænke over, hvorfor Nøller havde haft et keyboard med.
"Fuck jer alle sammen!" skreg Morten og sparkede sættet i gang.
Det var uden sammenligning den vildeste koncert, de nogensinde havde spillet. Morten hoppede rundt på scenen som en sindssyg orangutang på speed og skreg vokalen ud i hovederne på publikum, så spyttet fløj om ørerne på dem. Og hver gang de troede de skulle have lov til at trække vejret, skruede bandet tempoet yderligere i vejret.
Mængden af dansende (hoppende, moshende, kæmpende) var enorm og bifaldende mellem numrene øredøvende. Men selvom stemningen var kogende, steg den til astronomiske højder, da de fire punkere satte i gang med Fuck alle! og fik publikum til at gå amok for alvor. Optællinger ville have vist, at ikke færre end fem personer måtte forlade dansegulvet på grund af selvforskyldte blødninger, at to forstuvede anklen og en besvimede, mens adskillige led af alvorligt nedsat hørelse i flere uger efter.
Men da Klasse 3 med de rammende ord "tak ska" I fucking ha!" forlod scenen, var aftenen kun lige begyndt.
