Julekalender - Afsnit 10
Tiende december er lig med tiende afsnit af punkjulekalenderen Glædelig fucking jul. Denne gang tager det onde pladeselskab Phony første skridt mod at få krammet på Klasse 3 - Go' fornøjelse.
"Anarki i København
Anarki i punkens navn"
Det var blevet tirsdag og Klasse 3 var samlet i studiet for at lægge første hånd på deres plade. Ud over de fire punkere, der følte sig lidt malplacerede i det toptunede studie placeret nederst i Phonys bygning, så var deres producer PB, to yndige, unge "hente-ting-piger" og så Simon Funder til stede. Hvad sidstnævntes funktion helt præcist var ved jeg ikke rigtig, fordi jeg jo aldrig har været med til at optage en plade. Men mon ikke han gav PB råd og vejledning og i øvrigt tjente en vigtig dramaturgisk funktion som den PB kunne snakke med om sine ideer?
Dagen var gået med at spille gruppens smash-hit nummer et - Fuck alle! - igennem flere gange og lige nu stod producerteamet og diskuterede det videre forløb, mens bandmedlemmerne holdt rygepause.
"Har du nogen zigs, Morten?" spurgte Torben.
"Yeah, bare tag dem ovre i min jakkelomme."
"Av for satan!" Torben havde gjort som han fik besked på, men i stedet for smøger fandt han Mortens lomme fyldt med grannåle. "Hvorfor helvede har du gran i lommerne?"
"Æh ..." Morten så et øjeblik ud som om han ville panikke, men tog sig så sammen: "Jeg var ude og vælte et juletræ i Hellerup her i går. I ved, jeg skulle hjem til de gamle og så så jeg sådan et kæmpe juletræ som jeg smadrede. Yeah!" Torben kiggede tvivlende på ham. Selvom det udmærket kunne ligne Morten at gøre sådan noget, så lød historien ikke helt troværdig. Men han nåede ikke at grave dybere, for Simon og PB kaldte til samling.
"Vi har snakket lidt om det hér nummer," startede PB og fortsatte, "og selvom det har mange kvaliteter, så bliver vi nok nødt til at lave nogle få ændringer i teksten."
"Fuck jer," svarede Morten hurtigt og blev bakket op af de tre andre.
"Vent lige," forsvarede Simon sig, "det er jo ikke fordi I skal til at være stuerene eller noget."
"Nej, sandelig ikke," løj PB. "Det handler bare om at vi gerne vil lave lidt harmoniarbejde, og der egner teksten sig ikke helt. Så vi kigger lidt på det og så snakker vi om det senere. Men hvis I lige går ind og prøver nummeret en gang til som det er nu, så sørger Simon for noget mad og noget imens."
Det gjorde de og snart efter bragede Fuck alle! løs for fuld smadder. PB vendte sig mod Simon, mens han samtidig gav bandet et producersmil og thumbs-up.
"Forkæl dem, Simon. De skal få smag for stjernelivet. Sørg for at Tina og Lise," han nikkede over mod de to piger der bestemt ikke var skruet dårligt sammen, "varter dem lidt op." Det var et gammelt trick, som virkede hver gang. Gør det så attraktivt som muligt for unge, håbefulde musikere at være rockstjerne, og pludselig går de med til alt for at bevare deres status. Og selvom sådan en flok punkere garanteret var nogle kontrære sataner, så kunne han ikke forestille sig, at de ikke ville blive lokket af catering, fri sprit og Tinas og Lises ypperlige former. Eller måske skulle der noget helt andet til ...
"Simon," PB nåede lige at stoppe ham inden han gik ud af døren for at bestille mad. "De snakkede lidt om en koncert de skulle til her på torsdag. Sørg for at de både får lov til at varme op og komme backstage. Og gør det lige klart for dem, at det er på grund af Phony de får det." Ja, det var det, som skulle til. Han sendte bandet, der netop var blevet færdige med nummeret et stort smil, der for en gangs skyld ikke var helt kunstigt.
"Det var godt drenge," sagde han til dem via den interne mikrofon. "Vi tager et par af jeres andre numre og når I så kommer ud, har jeg en lille surprise til jer". Og de kunne jo ikke vide, tænkte han, at overraskelsen var, at han nu havde dem i sin hule hånd.
