Julekalender - Afsnit 1+2
Hvad har punk, jul og et multinationalt pladeselskab med hinanden at gøre? Du får måske svaret her i de første to afsnit af Connerys punkjulekalender Glædelig fucking jul!
1. DECEMBER
"Fuck alle svinene!"
Der var næsten helt stille i lokalet. Kun en svag hvislen fra noget ventilation der på ingen måde kunne mærkes blandede sig med den konstante summen fra tændte forstærkere. En tung lugt af cigaretrøg, øl og billig sprit hang under det lave loft og blandede sig med det hvide lys fra uskærmede lystofrør.
Morten - eller Møgsvin som han foretrak at blive kaldt - kiggede rundt på de andre mens han tog et hvæs af sin grønne Cecil. De var klar, så klar som det var muligt at blive. Han greb mikrofonen i den ene hånd, pegede på Bong-Bjarne med den anden og tog en dyb indånding. Bjarne hævede stikkerne og nærmest i slow motion slog han dem sammen een gang, to gange, tre gange ...
"EN TO TRE FIR!" skreg Morten og helvede brød løs.
"Fuck alle svinene! Fuck alle køerne! Fuck alle hønsene og fuck alle hestene!" Morten Møgsvin hoppede rundt i det lille lokale og skreg vokalen ud så spyttet fløj om ørene på de andre bandmedlemmer som hamrede løs på deres instrumenter. Det var Klasse 3's hovednum¬mer - Fuck alle - så den skulle trykkes ekstra af.
Første vers og omkvæd tog 44 sekunder. Så fulgte en guitarsolo Morten sparkede i gang ved at smide med en stol og råbe: "fuck Nøller vores geddarist!". Så endnu et vers, en bro og et omkvæd og et minut og 52 sekunder senere var nummeret slut. Og så ... stilhed. Kun summen fra forstærkere, små klik fra strenge der kølede ned og så Morten der hev desperat efter vejret.
"Ok godt," sagde Nøller roligt og hev en pakke Bali Shag frem fra sine ternede bukser og begyndte at krølle sig en smøg.
"Yeah," Bong-Bjarne sikrede sig at sin hanekam ikke havde lidt overlast og gik så over og hev en stribe stifter frem fra kassen ved døren. "Dine dansespark var meget The Rotten Leprechauns-agtige, Morten," sagde han mens han delte omgangen rundt. The Rotten Leprechauns var Klasse 3's store idol så det var ikke tom ros.
Torben, der havde lagt bassen og smidt sig i en sofa, nikkede bifaldende. "Ja, vi var sgu ret go"e."
"GU VAR VI DA EJ GO"E!" Morten stirrede vildt rundt i lokalet. "Vi var fanfuckingtastiske. Vi har kraftedeme aldrig spillet det nummer bedre. Og jeg hedder Møgsvin når vi spiller." Det sidste var til Bjarne - Bong-Bjarne - der bare nikkede. Han var godt klar over at det med navnene var lige så meget punk som kæder og hanekam, men når der nu ikke var andre end bandet?
"Fuck alle svinene!"
Der var næsten helt stille i lokalet. Kun en svag hvislen fra noget ventilation der på ingen måde kunne mærkes blandede sig med den konstante summen fra tændte forstærkere. En tung lugt af cigaretrøg, øl og billig sprit hang under det lave loft og blandede sig med det hvide lys fra uskærmede lystofrør.
Morten - eller Møgsvin som han foretrak at blive kaldt - kiggede rundt på de andre mens han tog et hvæs af sin grønne Cecil. De var klar, så klar som det var muligt at blive. Han greb mikrofonen i den ene hånd, pegede på Bong-Bjarne med den anden og tog en dyb indånding. Bjarne hævede stikkerne og nærmest i slow motion slog han dem sammen een gang, to gange, tre gange ...
"EN TO TRE FIR!" skreg Morten og helvede brød løs.
"Fuck alle svinene! Fuck alle køerne! Fuck alle hønsene og fuck alle hestene!" Morten Møgsvin hoppede rundt i det lille lokale og skreg vokalen ud så spyttet fløj om ørene på de andre bandmedlemmer som hamrede løs på deres instrumenter. Det var Klasse 3's hovednum¬mer - Fuck alle - så den skulle trykkes ekstra af.
Første vers og omkvæd tog 44 sekunder. Så fulgte en guitarsolo Morten sparkede i gang ved at smide med en stol og råbe: "fuck Nøller vores geddarist!". Så endnu et vers, en bro og et omkvæd og et minut og 52 sekunder senere var nummeret slut. Og så ... stilhed. Kun summen fra forstærkere, små klik fra strenge der kølede ned og så Morten der hev desperat efter vejret.
"Ok godt," sagde Nøller roligt og hev en pakke Bali Shag frem fra sine ternede bukser og begyndte at krølle sig en smøg.
"Yeah," Bong-Bjarne sikrede sig at sin hanekam ikke havde lidt overlast og gik så over og hev en stribe stifter frem fra kassen ved døren. "Dine dansespark var meget The Rotten Leprechauns-agtige, Morten," sagde han mens han delte omgangen rundt. The Rotten Leprechauns var Klasse 3's store idol så det var ikke tom ros.
Torben, der havde lagt bassen og smidt sig i en sofa, nikkede bifaldende. "Ja, vi var sgu ret go"e."
"GU VAR VI DA EJ GO"E!" Morten stirrede vildt rundt i lokalet. "Vi var fanfuckingtastiske. Vi har kraftedeme aldrig spillet det nummer bedre. Og jeg hedder Møgsvin når vi spiller." Det sidste var til Bjarne - Bong-Bjarne - der bare nikkede. Han var godt klar over at det med navnene var lige så meget punk som kæder og hanekam, men når der nu ikke var andre end bandet?
De sad lidt i de ramponerede sofaer der udgjorde komforten i deres øvelokale og drak øl, røg smøger og snakkede om nye numre. Morten skulle lige til at vise noget tekst han havde skrevet da Torben smed en konvolut på bordet.
"Hov, den havde jeg næsten glemt," hans smil afslørede at han løj - hvis det blev bredere ville hans hoved ryge over på midten. "Vi har fået post."
Det var en helt almindelig, brun konvolut. I midten af den stod der med store, nærmest barnlige, blokbogstaver KLASSE 3 og så en adresse, men det var ikke det der med det samme fangede de andres blik. I hjørnet af konvolutten var der nemlig et billede af en flammende lever og teksten: Burning Liver Records - et navn som alle der vidste noget om den slags vidste var selskabet når det gjaldt musik som var mere undergrund end undergrunden. Og det var præcis den slags musik Klasse 3 lavede.
"FÅRK!" råbte Bjarne og sprøjtede øl ud over det meste af bordet. "Hvor længe har du haft det liggende?"
"Ro på, det kom i morges og jeg tænkte vi ville have godt af lidt spænding."
"Men har du åbnet det, mand?" Nøller havde et vildt blik i øjnene.
"Nix."
"Så åbn det nu, for ellers smadrer jeg dig fandme." Morten pegede vredt på bassisten og fik næsten de andre til at tro på det.
"Okay," svarede Torben køligt og satte sin smøg godt fast i kæften. Så sprættede han konvolutten op med en nikotingul pegefinger, tog et enkelt ark ud og læste højt ...
"Hov, den havde jeg næsten glemt," hans smil afslørede at han løj - hvis det blev bredere ville hans hoved ryge over på midten. "Vi har fået post."
Det var en helt almindelig, brun konvolut. I midten af den stod der med store, nærmest barnlige, blokbogstaver KLASSE 3 og så en adresse, men det var ikke det der med det samme fangede de andres blik. I hjørnet af konvolutten var der nemlig et billede af en flammende lever og teksten: Burning Liver Records - et navn som alle der vidste noget om den slags vidste var selskabet når det gjaldt musik som var mere undergrund end undergrunden. Og det var præcis den slags musik Klasse 3 lavede.
"FÅRK!" råbte Bjarne og sprøjtede øl ud over det meste af bordet. "Hvor længe har du haft det liggende?"
"Ro på, det kom i morges og jeg tænkte vi ville have godt af lidt spænding."
"Men har du åbnet det, mand?" Nøller havde et vildt blik i øjnene.
"Nix."
"Så åbn det nu, for ellers smadrer jeg dig fandme." Morten pegede vredt på bassisten og fik næsten de andre til at tro på det.
"Okay," svarede Torben køligt og satte sin smøg godt fast i kæften. Så sprættede han konvolutten op med en nikotingul pegefinger, tog et enkelt ark ud og læste højt ...
2. DECEMBER
"Jul er til grin det er pengenes højtid
Jul er for svin så hold kæft og skrid"
"Drenge," Morten kiggede med svømmende øjne rundt på resten af bandet der havde indfundet sig på Høvlen - det lokale værtshus. Han havde lidt svært ved at fokusere, hvilket jo nok - tænkte han - hang sammen med at de havde været på alvorlig punkerdruk siden dagen før. De andre kiggede på ham, så han holdt en kunstpause, tog et hvæs af sin Cecil før han fortsatte: "vi har fandme fået en fucking pladekontrakt. SKÅL for helvede!" De klinkede glassene sammen og bundede. Torben havde lige fået SU - bistand når han talte med andre punkere - så han gik op for at hente en ny omgang. Imens fyldte Nøller de andres glas med Tif under bordet.
Det var ikke første gang at Morten - eller nogen af de andre for den sags skyld - nævnte det, men emnet bragte jubel hver gang. En pladekontrakt. Tre års hårdt slid, blødende finger¬spidser, smadrede ører og ømme stemmebånd skulle endelig til at bære frugt. Punken skulle have en revival og det var Klasse 3 som skulle gå i front.
"Men," sagde Bjarne mens Torben satte øl på bordet, "hvad kalder vi vores første skive?" Det var en diskussion der var lige så gammel som nyheden om at Burning Liver ville mødes med dem for at diskutere deres fremtidige kontrakt.
"Den skal hedde Anarchy in Copenhagen, det har jeg sagt." Morten forsøgte at skære igennem.
"Og det er plagiat, det har JEG sagt," svarede Torben med det samme og høstede bifald fra resten af bandet.
"Okay, hvad så med det hér," sagde trommeslageren og holdt en lidt for lang kunstpause: "Streets Loaded With Darkness?" Han grinte stolt som et lille barn der viser sin fyldte potte frem. Nøller punkterede idyllen.
"Det var ikke fedt som bandnavn og det er heller ikke fedt som albumtitel. Punktum."
"Fuck jer!" vrissede Bjarne og skulle til at fortsætte med flere tilsvininger da juke-boxen pludselig bragede Last Christmas ud i lokalet.
"Er det Wham eller hvad? Jeg hader fucking Wham!" Morten kiggede spørgende på de andre som kun kunne nikke. "Hvorfor nu det? Er det jul?"
"Tjah, det er jo den anden december," forklarede Nøller forsigtigt. De var alle enige om at julen var kapitalismens og forbrugerismens højborg, men ingen havde helt det samme forkvaklede forhold til den som Morten. Alt sammen noget - forklarede han - der stammede fra at vokse op i et overklassehjem i Hellerup.
"Jamen, det kan da ikke være jul nu, det har det jo lige været!"
"Nej, Morten," Bjarne klappede ham beroligende på skulderen, "sådan fungerer det. Man har vedtaget at julen starter i oktober nu."
"Det er livet," skar Torben igennem. "Det er jul og det må vi desværre affinde os med. I hvert fald indtil vi er stjerner, så afskaffer vi den fandme. Men lige nu gælder det mødet vi skal til i morgen."
Og mens solen gik ned over København ... Eller det vil sige, solen var jo gået ned for længe siden, for det var jo vinter, så det er ikke helt rigtigt. Mere præcist, men også mindre poetisk, er det nok at sige: mens klokken blev mange. Derfor:
Mens klokken blev mange ... Nej, det lyder sgu for åndssvagt. Jeg vil skide på hvad der lyder korrekt så jeg skriver som det passer mig. Og hvis nogen er uenig med mig så kan de jo heldigvis bare skride eller sende en email til min chefnånejdetkandeikkefordidetermigsombestemmeroverjulekalenderenhahahahaha. Altså:
Mens solen gik ned over København og godtfolk overalt i byen bevægede sig mod deres hjem for at hygge om familien, planlagde bandet deres kommende albumcover, drak Tif og bandede kapitalismens højtid langt væk. For hverken bandmedlemmer eller familiefædre (m/k) kunne jo vide at julen i år ville blive helt anderledes end nogen havde ventet.
"Jul er til grin det er pengenes højtid
Jul er for svin så hold kæft og skrid"
"Drenge," Morten kiggede med svømmende øjne rundt på resten af bandet der havde indfundet sig på Høvlen - det lokale værtshus. Han havde lidt svært ved at fokusere, hvilket jo nok - tænkte han - hang sammen med at de havde været på alvorlig punkerdruk siden dagen før. De andre kiggede på ham, så han holdt en kunstpause, tog et hvæs af sin Cecil før han fortsatte: "vi har fandme fået en fucking pladekontrakt. SKÅL for helvede!" De klinkede glassene sammen og bundede. Torben havde lige fået SU - bistand når han talte med andre punkere - så han gik op for at hente en ny omgang. Imens fyldte Nøller de andres glas med Tif under bordet.
Det var ikke første gang at Morten - eller nogen af de andre for den sags skyld - nævnte det, men emnet bragte jubel hver gang. En pladekontrakt. Tre års hårdt slid, blødende finger¬spidser, smadrede ører og ømme stemmebånd skulle endelig til at bære frugt. Punken skulle have en revival og det var Klasse 3 som skulle gå i front.
"Men," sagde Bjarne mens Torben satte øl på bordet, "hvad kalder vi vores første skive?" Det var en diskussion der var lige så gammel som nyheden om at Burning Liver ville mødes med dem for at diskutere deres fremtidige kontrakt.
"Den skal hedde Anarchy in Copenhagen, det har jeg sagt." Morten forsøgte at skære igennem.
"Og det er plagiat, det har JEG sagt," svarede Torben med det samme og høstede bifald fra resten af bandet.
"Okay, hvad så med det hér," sagde trommeslageren og holdt en lidt for lang kunstpause: "Streets Loaded With Darkness?" Han grinte stolt som et lille barn der viser sin fyldte potte frem. Nøller punkterede idyllen.
"Det var ikke fedt som bandnavn og det er heller ikke fedt som albumtitel. Punktum."
"Fuck jer!" vrissede Bjarne og skulle til at fortsætte med flere tilsvininger da juke-boxen pludselig bragede Last Christmas ud i lokalet.
"Er det Wham eller hvad? Jeg hader fucking Wham!" Morten kiggede spørgende på de andre som kun kunne nikke. "Hvorfor nu det? Er det jul?"
"Tjah, det er jo den anden december," forklarede Nøller forsigtigt. De var alle enige om at julen var kapitalismens og forbrugerismens højborg, men ingen havde helt det samme forkvaklede forhold til den som Morten. Alt sammen noget - forklarede han - der stammede fra at vokse op i et overklassehjem i Hellerup.
"Jamen, det kan da ikke være jul nu, det har det jo lige været!"
"Nej, Morten," Bjarne klappede ham beroligende på skulderen, "sådan fungerer det. Man har vedtaget at julen starter i oktober nu."
"Det er livet," skar Torben igennem. "Det er jul og det må vi desværre affinde os med. I hvert fald indtil vi er stjerner, så afskaffer vi den fandme. Men lige nu gælder det mødet vi skal til i morgen."
Og mens solen gik ned over København ... Eller det vil sige, solen var jo gået ned for længe siden, for det var jo vinter, så det er ikke helt rigtigt. Mere præcist, men også mindre poetisk, er det nok at sige: mens klokken blev mange. Derfor:
Mens klokken blev mange ... Nej, det lyder sgu for åndssvagt. Jeg vil skide på hvad der lyder korrekt så jeg skriver som det passer mig. Og hvis nogen er uenig med mig så kan de jo heldigvis bare skride eller sende en email til min chefnånejdetkandeikkefordidetermigsombestemmeroverjulekalenderenhahahahaha. Altså:
Mens solen gik ned over København og godtfolk overalt i byen bevægede sig mod deres hjem for at hygge om familien, planlagde bandet deres kommende albumcover, drak Tif og bandede kapitalismens højtid langt væk. For hverken bandmedlemmer eller familiefædre (m/k) kunne jo vide at julen i år ville blive helt anderledes end nogen havde ventet.
