Det kan være enormt svært at diske op med en ønskeseddel på kommando, og det er som om det altid kommer bag på os mænd, at vores nærmeste spørger efter det!
Her er en ordentlig omgang ønsker, vi ved vil give begejstring under de fleste juletræer!
I år har vi delt inspirationen op i flere lister, her er lidt til drengerøven, levemanden, gameren, og den aktive – og vi har selvfølgelig også fundet inspiration til det modsatte køn. Dig in!
Den aktive
Reebok Crossfit Nano 4.0
Har du styr på ordentligt fodtøj når du løfter vægte? Hvis du gør det i dine Nike-sneaks kan det gå ud over din holdning. Heldigvis har Reebok specialiseret sig i crossfit og de her sko giver dig både fleksibilitet og korrekt undersøttelse. Bedst af alt? Du behøver ikke være crossfit-nørd for at bruge skoene.
/ Alternativ: Nano 5.0
Hvor: Find nærmeste forhandler på Reebok.dk
Pris: 900,- kroner
Under Armour Transform Yourself Compression Shirt
Under Armour er et af verdens mest eftertragtede sportsmærker, og rangerer lige efter Nike i flere popularitetsmålinger. Alligevel er det først i år, at vi for alvor er begyndt at se mærket i de danske butikker. Under Armour har stor fokus på de tekniske kvaliteter og muligheder i tøjet, men det ser også godt ud.
Tag for eksempel deres geniale bud på en kompressions-t-shirt – den er altså mange gange federe end muskelfyrens sædvanlige go-to: Tank-top'en. T-shirten gør brug af mærkets HeatGear kunststof, der giver ekstra varme til musklerne under træning. Den har også noget anti-sved funktion og transportveje til at lede sveden væk fra de mest ærgerlige 'plet'-områder. Læg dertil at du kan få henholdsvis Batman, Superman, The Flash eller Captain Americas logo på brystet: Beastmode on!. (PS den laver ikke muskler på dig, det skal du selv sørge for!)
Hvor: Find nærmeste forhandler på UnderArmour.com
Pris: 375,- kroner
Jawbone UP3
Jawbone leverer ikke kun en fantastisk, gratis tracking-app, der kan bruges til din smartphone alene, de laver også ret nyttige trackingarmbånd.
Fitness-tracking er nok en af de bedste måder, vi kan få gavn af wearables-bølgen, der stadig skyller ind over os. Jawbone har lanceret deres UP3, der ud over at tracke bevægelse og søvn, også måler din hjerterytme. Armbåndet påminder dig når du har været uden bevægelse i længere tid, og kan vække dig på det bedst mulige tidspunkt i din søvn. Den er også ret præcis i forhold til bevægelsestracking, og er hurtig til at opdage om du eksempelvis cykler eller går. Halvdelen af redaktionen her bruger forgængeren, og derfor er det nye UP-armbånd højt på ønskelisten.
Hvor: Jawbone.com
Pris: ca. 1350,- kroner
Nike – Hypervenom Phatal II
Ifølge kalenderen har vi godt gang i vinteren, men ægte fodboldkrigere stopper ikke før der er is på banen. Men derfor kan det godt være en sløv omgang med vand og mudder – men frygt ej, Hypervenom to the rescue. Støvlen her er en del af Liquid Chrome-pakken, og er ydstyret med en vandafisende overdel, der sørger for minimal vand i støvlen og lidt ekstra komfort. Desuden er der brugt et væld af fancy teknologier, der ikke gør en stor forskel for old boys, men som til gengæld sender et stærkt 'aldrig gå ned på udstyr'-signal. Game on!
Hvor: Din lokale støvlepusher / Unisport.dk
Pris: 1.399,- kroner
Peak Performance Printed Trail Running Hat
Det er altså for koldt at løbe uden hue for tiden, men sørg nu for at få fat på en hue i let materiale. Det kunne meget vel være en af de tekniske eksemplarer fra Peak Performance. Så ser du ikke dum ud på hovedet, selvom du måske gør det i hovedet!
Hvor: Din nærmeste Peak Performance-butik
Pris: 250,- kroner
GoPro HERO4 Session
GoPro lancerede i sommers den hidtil mindste udgave af deres actioncam. Det er en cool lille sag, der endnu lettere end før – og med mindre gene, hurtigt kan monteres på hjelme, skiydstyr eller måske din MTB, hvis du holder vinterferie herhjemme.
Kameraet optager selvfølgelig i 1080p, og op til 60 fps – Du kan læse mere på denne artikel fra i sommers: GoPro Session.
Hvor: GoPro.com
Pris: Spottet til 2500,-
Sennheiser MX 686G Sports
Hvis du dyrker solo-aktiviteter er god lyd en af de bedste motivationsboostere. Sennheisers MX-serie levere virkelig god lyd i deres serie af in-ear plugs, og 686G med indvendig ørebøjle sidder godt til, uden irriterende ting der skal sidde rundt om øret eller bag nakken. Sættet har inline mikrofon og remote, der er kompatibel med både Apple og Android, øreknopperne er udført i steri-touch et antibakterielt materiale, og den indvendige bøjle har en slide-to-fit funktion, så de ikke kun passer til en enkelt ørestørrelse.
Hvor: Find nærmeste forhandler på Sennheiser.com
Pris: 470,- kroner
Spalding x Reigning Champion
Hvis du vil begave en med en super cool basketball og samtidig støtte et godt formål, er denne kugle værd at tjekke ud. For hver af disse bolde der bliver solgt, bliver der doneret en til nordamerikanske community-sportsprogrammer, der støtter og hjælpe unger amerikanske børn, der har det svært.
Win/win/win
Hvor: ReigningChampion.com
Pris:653 kroner (inkl. international fragt og dansk moms)
Sommeren '92
Husk restitiutionstiden! Selv den mest aktive person har brug for pause, og når årets mest omtalte sportsfilm er udkommet lige op til jul, er det jo den perfekte tidsrøver. Ikke meget andet at sige der! Se anmeldelsen her: Sommeren '92
Hvor: Over alt.