Connery

Julefrokosten - en original oplevelse af Alex P

Jeg har været til julefrokost. Og sådan slutter dette år med en god historie!

Julefrokosten - en original oplevelse af Alex P
Kære alle I piger, som jeg i årets løb har fortalt lidet flatterende historier om her på Connery.dk. Undskyld. Undskyld for, at jeg aldrig ringede tilbage. I var desværre bare ikke opkaldet værd.

Spøg til side. Jeg har været til julefrokost. Den var god. Ikke sådan rigtig god, men okay. Min nytårshilsen dedikerer jeg derfor til Laura, fra et uspecificeret transportfirma – tak for en god aften!

Julefrokosten

Egentlig var jeg slet ikke med til Julefrokosten. Jeg var med min kammerat, som har et mobil-diskotek / bar. Han var hyret ind til en firmajulefrokost den 10. december, og spurgte om jeg ville med. Jeg kunne jo hjælpe med at slæbe, drikke et par sjusser og bage på pigerne. Jeg sagde ja omgående.

Vi havde brugt hele dagen på at slæbe skidtet ind, stille udstyr op og få fadøllet til at fungere. Sådan en fustage kan bare blive ved med at lukke skum ud – i hvert fald når man, som jeg, er urutineret og gør det forkert.

Klokken nærmer sig 18.00 og den første gæst er kommet. En mørkhåret pige. Jeg siger hej og velkommen og hun præsenterer sig som Laura.

A: Hey, velkommen. Det er så her, slaget skal stå?

L: Slaget?

A: Ja, altså forfremmelserne, skandalerne, fyringerne, kopimaskine-eventyrerne og de vilde scoringer, når direktøren misbruger sin magt til liderlighed…

L: Haha, sådan fester vi altså ikke her i firmaet. Det er meget stille og roligt og direktøren er en gentleman!
Jeg taler med mit indre jeg. Jeg har allerede spillet fallit. Hun er en sød og stille pige. Jeg har lige udbasuneret, at jeg er en idiot, der holder af abefester. Jeg spiller cool!

A: Ja, altså. Jeg tænker også bare på de abe-fester, vi ellers er ude til. Hold da op. Men det er også altid sjovere, at man kan huske, hvad man har lavet dagen efter. Vil du have Gammel Dansk? Den er kold!

Vi har allerede et spil i gang. Jeg kan mærke at hendes interesse øgede, da hun fik fornemmelsen af, at jeg var medejer af den lille mobilbiks. Sørgeligt men sandt. Jeg spiller hårdt på det, og bilder hende ind, at vi har 9 mobilbikse rundt om i landet. At vi selv kun rykker ud her i juletiden, fordi der er så travlt. Hun æder det hele råt. Hun er lækker! Dum og lækker! Hun er perfekt!

Aftenen skrider frem. Hun har helt ret. Festen er virkelig død. Ingen danser. De fleste er middel aldrende med hængebug, og de har set bedre dage.

Laura står pludselig og snakker med en yngre fyr. En sælgertype. Latterlige nar. Jeg svinger omkring dem med et par gammel dansk shot’s. Jeg udfordrer ham på hans mandlige gen. Han afslår med kommentaren: ”jeg ved godt du arbejder for et mobildiskotek, men helt ærligt, var det ikke på tide, at komme videre i programmet end at drikke om kap til et event, du får løn for.”

Han har ret. Det er sørgeligt. Det eneste der holder mig oppe er, at jeg ikke i virkeligheden arbejder eller ejer diskobiksen. Jeg kigger med hundeøjne på Laura, og hun får medfølelse med situationen.

Kampdruk


L: Aj kom nu, tør du ikke?

Sælger-Helge: Mener du det? (Griner overlegent)

L: Ja, kom nu!

Vi står nu overfor hinanden. Mere eller mindre alle under 30 år til festen, er samlet omkring bordet. De hepper. Naturligvis ikke på mig. Men hvad gør det?

Der er 10 Gammel Dansk shot på bordet. Love Potion No 1 svigter aldrig. I dag kommer jeg til at træde i karakter. Vi drikker. 1 shot. 2 shot. 3 shot. 4 shot… Jeg hælder shot nummer 10 ned og vender mig triumferende. Jeg kunne godt tage et par stykker mere, men jeg ved også af erfaring, at mere end 10 ender kun med kaos.

Kaos er også det ord, der bedst beskriver den pøl Sælger-Helge har smidt under bordet. Pludselig er jeg populær. Jeg forstår det ikke! Senere finder jeg ud af at Sælger-Helge er hadet af de fleste på kontoret. Bonus. Jeg har gjort en god gerning, og er alko-ramt.

Jeg finder Laura. Hun er på en forunderligvis stolt af mig. Jeg tager mig selv i at tage fat i hendes hånd. Vi går på eventyr, mumler jeg. Og hun går med.

Kopirummet


Ude bag ved kantinen, hvor festen bliver holdt, finder vi kopirummet. Vi sniger os ind. Det er super frækt. Jeg er fuld! Vi kysser. Jeg får vristet min hånd ned i hendes stramme jeans. Jeg piller på det allerfarligste sted. Vi snaver. Laura stønner let.

Nu bliver lyset tændt. Jeg prøver forgæves at rykke min hånd til mig fra de stramme jeans. Det resulterer i jeg flår Laura frem og tilbage. Foran mig står 10 fulde medarbejdere. De skal i kopirummet for at… Fucking tage billeder af deres røv!  Seriøst, jeg troede, den slags kun foregik på film.

Jeg smiler smørret. Min hånd er oppe af bukserne. Laura ser ekstremt flov ud. Så ud af mængden, eller det vil sige manden til højre for mig, kommer der en knytnæve flyvende.

Det hele: fingeren ud af bukserne, folk der kommer ind, folk der griner, Laura der er flov og knytnæven sker på ca. 15-20 sekunder. Nu ligger jeg på gulvet.

Taxaen


Laura kommer over til mig. Hun hiver mig op, og trækker mig med ud. Vi ender i en taxa, og på vejen i taxaen undskylder hun.

L: Jeg er altså virkelig ked af, at han slog dig Alexander!

A: Ja, hvad fanden sker der mand? Han var sgu da rå gammel. Hvis så bare det havde været ham sælger-Helge… Det er da for klamt, sådan en gammel stodder har et crush på dig!

L: Det var min far, det er hans firma!!

A: Stilhed!

Pludselig forstår jeg sammenhængen. Jeg har invaderet deres julefrokost. Drukket en sælger under bordet. Gramset i skridtet af direktørens datter, og nu sidder jeg så i en taxa sammen med hende på vej hjem til mig. Totalt bonus!! Jeg overvejer at ringe til min kammerat Claus og triumfere, men det er sent, så han må høre historien i morgen.

For så at gøre en lang historie kort. Laura var et middel 7 tal i sengen. Hun nægtede desuden at sluge. Med fadæsen og ingen potentiel chance for nogensinde, at komme på god fod med svigerfar, så forsøgte jeg mod alle odds, at få hende til det alligevel. Hun blev sur, knaldede, overnattede og tog så hjem om morgenen. Jeg har ikke hørt fra hende siden.

Gælden


I mandags kom nyheden så fra min kammerat Kim. Jeg skylder ham 9.500 kr. Enten dét eller nøgenbilleder af Laura (perverse svin). Jeg kan også vælge at gå op og undskylde til direktøren. Gør jeg det, har han lovet at Kim kan få sine penge. Jeg forbander mig selv for ikke at have startet videokameraet ved sengen. Jeg har heller ikke de 9.500.

Mit nytårsfortsæt må derfor blive at få givet en undskyldning – hvem ved, måske er svigerfar en guttermand, som kan huske, hvordan det var at være ung! Tro på det Alexander, tro på det!

Godt nytår!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce