Connery

Johnny Depp har så småt kæmpet sig tilbage til rampelyset igen - skal nu instruere sin første film i 27 år med Al Pacino

Er Depp så småt inde i varmen igen?

Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at der knas i parforholdet mellem Johnny Depp og Amber Heard - det blev til en offentlig retssag, hvor alle deres private sager blev udpenslet i medierne, du kan læse mere om sagen nederst i artiklen, hvis du lige skal have genopfrisket hukommelsen.

Bottom line - Depp vandt retssagen, men fik ikke rigtig sit blakkede ry fjernet igen. Han blev rådet af Warner Bros. til at trække sig fra Fantastic Beasts som Grindelwald og blev sakset af Disney.

Men Depp er måske så småt ved at være inde i varmen igen - han er nemlig godt i gang med at opbygge sin karriere sten for sten i Europa. 

Først som med-hovedrolleindehaver (sammen med skuespilleren Maïwenn) i den historiske film Jeanne du Barry i 2023, og nu som instruktør på sin første film i 27 år.

Nu står han nemlig klar med filmen Modi - Three Days on the Wing of Madness, som får verdenspremiere til den 72. udgave af filmfestivalen i San Sebastian senere på måneden. 

Sidst vi så Johnny Depp instruere en film var tilbage i 1997 med filmen The Brave, som trods Depp i front sammen med Marlon Brando blev en finansiel fiasko, der fik Depp til selv at skulle lægge over to millioner dollars ved døren. 

Modi følger den ikoniske italienske billedhugger/maler, Amedeo Modigliani, som i sin tid var udskældt for sin vovede stil - Modigliani havde nemlig en forkærlighed for det moderne og fokus på nøgenhed i sine værker. 

Handlingen at sat til baggrunden af en splittet nation under 1. Verdenskrig, hvor man følger kunstneren i 72-timers kaos i gaderne i Paris.

Det kunne meget vel være den næste brik i hans comeback og vej tilbage til rampelyset - det vides ikke, om han nogensinde vender tilbage til Hollywood. 

Og spørgsmålet er også, om han overhovedet er interesseret i det - han blev dømt i medierne på forhånd, og det er ikke noget, man lige glemmer.

Er du klar til Depps comeback?

ANNONCE
Depp vs. Heard-sagen

Sagen mellem Johnny Depp og Amber Heard var en af de mest omtalte og omstridte retssager i Hollywood i nyere tid. 

Sagen begyndte, da Amber Heard i 2016 ansøgte om skilsmisse fra Johnny Depp og samtidig fik et midlertidigt tilhold mod ham, hvor hun hævdede, at han havde været voldelig over for hende under deres forhold. I 2018 skrev Heard en artikel i The Washington Post, hvor hun beskrev sig selv som en offentlig person, der repræsenterede ofre for vold i hjemmet, selvom hun ikke nævnte Depp ved navn. Depp hævdede, at denne artikel havde ødelagt hans karriere og omdømme, og han anlagde derfor en injurie-sag mod Heard i USA.

Depps karriere tog et alvorligt slag på grund af anklagerne. Han blev fyret fra flere store filmprojekter, herunder sin ikoniske rolle som Jack Sparrow i "Pirates of the Caribbean"-serien. Derudover blev han fjernet fra rollen som Gellert Grindelwald i "Fantastic Beasts"-serien. Mange i underholdningsindustrien tog afstand fra ham, og hans offentlige image blev alvorligt skadet. Dette resulterede i, at Depp mistede betydelige indtægter og led under en lang periode med negativ medieopmærksomhed.

I 2020 tabte Depp en injurie-sag i Storbritannien mod den britiske avis The Sun, som havde kaldt ham en "wife-beater." Dommeren fandt, at avisens udtalelse var "stort set sandt," hvilket yderligere skadede Depps omdømme. Men i 2022 fandt sagen mellem Depp og Heard sted i Virginia, USA, hvor Depp anklagede Heard for injurier på baggrund af hendes artikel i The Washington Post.

Efter en dramatisk og meget offentlig retssag, der strakte sig over flere uger, fandt juryen, at Heard havde handlet med ond hensigt og udtalte sig til Depps fordel. Han blev tildelt 10 millioner dollars i kompensationserstatning og 5 millioner dollars i straf, selvom strafbeløbet blev reduceret på grund af statens grænser. Heard fik dog også en mindre erstatning på 2 millioner dollars i en modanklage mod Depp, da juryen fandt, at en af hans tidligere advokater havde fremsat ærekrænkende udtalelser mod hende.

ANNONCE
Del

Seneste nyt