Connery

John Wick: Chapter 2 [Anmeldelse]

John Wick er tilbage og bedre end nogensinde!

5 ud af 6 stjerner
John Wick: Chapter 2 - Trailer
Summit Entertainment - John Wick: Chapter 2 [Anmeldelse] Summit Entertainment

What a Wick’ed thing to do

John Wick (Keanu Reeves) er knap nok nået hjem og slappe af oven på hævntoget i forrige film, før han må på den igen. Denne gang på grund af en blodpagt, John i sin tid indgik med gangsterbossen Santino D'Antonio (Riccardo Scamarcio), så han kunne slippe ud af sin Hitman kontrakt. Santino vil have at John skal betale sin gæld ved at dræbe hans søster; Gianna (Claudia Gerini), så Santino selv kan få al magten, men da John nægter, brænder Santino Johns hus ned og så må John atter trække i arbejdstøjet og rejse til Italien, hvor han får hjælp af gamle bekendte.

ANNONCE
Summit Entertainment - John Wick: Chapter 2 [Anmeldelse] Summit Entertainment

100% Pure Adrenaline!

Når det kommer til actionfilm er Keanu Reeves en garvet mand. Speed, The Matrix og Point Break er blot et par af perlerne og selv i en alder af 52 år er han stadig en af de cooleste actionhelte nogensinde! Den første John Wick film var et friskt pust i genren og John Wick: Chapter 2 er endnu federe!

ANNONCE
Summit Entertainment - John Wick: Chapter 2 [Anmeldelse] Summit Entertainment

Bedre end Bond

For ikke nok med at John Wick: Chapter 2 byder på flottere, vildere action og flere headshots, så har den vigtigst af alt en god historie at fortælle. John Wick er hvad James Bond var engang; Ekstravagant og eksotisk underholdning med glimt i øjet og aldrig før set action. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at John Wick: Chapter 2 er bedre end de fleste Bond film. Shake that, Mr. Bond!

ANNONCE
Summit Entertainment - John Wick: Chapter 2 [Anmeldelse] Summit Entertainment

Godt håndværk

Instruktøren er endnu engang Chad Stahelski, en tidligere stuntmand, der tydeligvis forstår og respekterer actiongenren. Her er ingen shaky-cam eller overdreven, unødigt brug af CGI, men snare gennemtænkte, veludførte, praktiske stunts. Det er old school with a twist og rart at få lod til at nyde et godt og alt for sjældent veludført håndværk.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 100%

Teknisk information:

Original titel: John Wick: Chapter 2

Land: USA, 2017

Instruktør: Chad Stahelski

Medv.: Keanu Reeves, Riccardo Scamarcio, Ian McShane, Ruby Rose, Common, Claudia Gerini, Laurence Fishburne, John Leguizamo og Peter Stormare

Genre: Action/Krimi/Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS

Spilletid: 122 min

Dansk bio premiere: 9. februar 2017

Distributør: Nordisk Film

ANNONCE
Del

Seneste nyt