Connery

John Travolta spiller mafiaboss i første trailer til Gotti

Historien om den legendariske mafioso John Gotti.

John Travolta har ikke haft den store medvind på cykelstien i det seneste årti, da flere af hans film måske ikke lige har været så succesfulde på markedet - lige med undtagelse af blandt andet serien American Crime Story. 

Mens han har brugt meget af sin tid på at udtale navne forkert til Oscar-shows, så er han nu klar til en action-film, der faktisk ser lovende ud.

Her spiller Travolta den famøse Teflon Don aka. John Gotti, som blev boss i Gambino-familien og skabte en del ravage i den kriminelle underverden. Filmen kortlægger tre årtier med fokus på Gotti og der ser ud til at være en lovende lille gangsterfortælling!

Filmen har på nuværende tidspunkt ingen releasedato, men lander i 2017.

ANNONCE
Del

Seneste nyt