Film

Jim Carrey afslører, hvilken rolle han ville spille igen – på én betingelse

Vi tager alt, vi kan få med Carrey!

Jim Carrey afslører, hvilken rolle han ville spille igen – på én betingelse
Foto; Universal Pictures
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 19. januar 2025

Jim Carrey har gennem sin næsten 50 år lange karriere givet os et væld af ikoniske karakterer. Fra den skøre Ace Ventura til den godhjertede Bruce Nolan og den hæmningsløse Hank Evans – Carrey har bevist, at han mestrer komik og drama som få andre.

Læs også: Christopher Nolan sprænger budgettet på kommende film – 672 mio. kroner mere end Interstellar

Men når det kommer til at genoplive en af sine legendariske roller, er der kun én karakter, han ville overveje at spille igen.

Grinchen kunne vende tilbage

Under presseturen for Sonic the Hedgehog 3 i december sidste år blev Carrey spurgt, om han kunne se sig selv tage en af sine tidligere roller op igen. Til glæde for fans af juleklassikeren How the Grinch Stole Christmas fra 2000 afslørede Carrey:

“Uha, hvis vi kunne finde ud af The Grinch… Det er en rolle, jeg kunne overveje, men kun under de rette omstændigheder.”

Carrey påpegede dog, at optagelserne til filmen var alt andet end nemme.

“På dagen sidder jeg i tonsvis af makeup og kan knap trække vejret. Det var en ekstremt udmattende proces. Men børnene var i mine tanker hele tiden: ‘Det er for børnene. Det er for børnene.’”

En opslidende oplevelse

At blive til Grinchen var ikke kun en fysisk udfordring – det grænsede til tortur. Carrey har tidligere afsløret, at han måtte gennemgå CIA-træning i, hvordan man håndterer ekstrem stress og klaustrofobi, for at klare de mange timer i makeupstolen.

Første dag på settet tog forvandlingen til den grønne og behårede karakter hele otte og en halv time. Carrey indrømmede, at han overvejede at droppe rollen efter den første optagedag.

“Det var som at blive begravet levende,” har han tidligere sagt.

Den omfattende makeup, lavet af ansigtsproteser og grøn yakpels fra top til tå, kombineret med kontaktlinser, der konstant blev irriteret af kunstigt sne på settet, var en prøvelse. På et tidspunkt blev frustrationen så stor, at Carrey sparkede en væg i sin trailer i stykker.

Motion capture som redningen?

På spørgsmålet om, hvad der kunne få ham til at vende tilbage som Grinchen, nævnte Carrey moderne teknologi som en mulig løsning.

“Med motion capture og andre teknologier kunne jeg være fri til at gøre andre ting. Alt er muligt i denne verden!”

Kan vi forvente en Grinch-comeback?

Selvom Carrey endnu ikke har givet nogen officiel garanti for, at han vil genoplive Grinchen, er muligheden ikke udelukket. Hvis teknologien kan gøre oplevelsen mindre udmattende, og hvis det rette manuskript dukker op, kunne vi måske en dag se Carrey tilbage som den elskværdige julehader.

Oscar-nomineret film brugte vild teknik – dyr blev kildet for at lave lyde

Læs også: Oscar-nomineret film brugte vild teknik – dyr blev kildet for at lave lyde

Hugh Jackman dropper planer – gør Wolverine comeback?

Læs også: Hugh Jackman dropper planer – gør Wolverine comeback?