Motor
Jeremy Clarkson gør uventet comeback i bilprogram – og fansene jubler
Han skal restaurerer en slidt Land Rover Discovery Series 1.
Jeremy Clarkson har ellers flere gange slået fast, at han var færdig med at lave bilprogrammer.
Men nu vender den legendariske Top Gear- og Grand Tour-vært alligevel tilbage til skærmen i en overraskende gæsteoptræden i det populære program Car SOS.
Clarkson vender tilbage til rødderne
Det britiske medie Daily Star afslører, at Clarkson vil medvirke i et særligt afsnit af Car SOS.
Her vil han sammen med programmets faste værter, Tim Shaw og Fuzz Townshend, restaurerer en slidt Land Rover Discovery Series 1.
Projektet kulminerer i en stor overraskelse for bilejeren, der næppe havde forestillet sig, at det var selveste Clarkson, der stod bag reparationen af hans bil.
Læs også:
“Vi troede aldrig, han ville sige ja”
Tim Shaw fortæller, at han oprindeligt ikke havde de store forhåbninger om at få Clarkson med på projektet:
“Jeg havde hørt fra flere i branchen, at det ville være umuligt. Men vi prøvede alligevel, og jeg var i chok, da hans assistent hurtigt vendte tilbage med et ja!”
Clarkson har åbnet sit hjem for produktionen, og den færdige bil vil blive afsløret i hans egen baghave.
Er Clarkson virkelig færdig med bil-tv?
Clarkson har travlt med sine andre projekter, især Clarkson’s Farm, men det lader til, at hans passion for biler stadig lever i bedste velgående.
Hans deltagelse i Car SOS har allerede skabt stor hype blandt fans, og mange spekulerer nu i, om dette blot er begyndelsen på et mere permanent comeback til bil-tv.
Afsnittet sendes i marts og bliver et must-see for alle, der har savnet Clarksons skarpe kommentarer, benspænd og uforudsigelige humor.
Læs også: