Jeg har forsøgt at hævne min hest gennem 15 timer med Diablo 4

'Return to Darkness' er mottoet som det kommende Diablo 4 skal introduceres med - og det giver ret god mening. Blizzards mest ventede spil er endnu under udvikling, og mens forgængeren Diablo 3 blev en stor succes, står Diablo II som den mest klare stjerne i spilserien for langt de fleste - med et væsentligt mørkere og mere ondsindet look og feel - og det er den vibe, som Blizzard forsøger at indfange med nye virkemidler, i det kommende Diablo 4. 

Min demo startede ud med en level 1 Barbarian, i det sneklædte Fractured Peaks - og efter spillets flotte indledende cinematic, blev jeg hurtigt kastet ud i et mørkt eventyr, der blev kickstartet efter min hest, på grotesk vis blev slagtet og flået af varulve. Det er en farlig måde, at sætte en ild i en hvilken som helst gamer, og jeg citerer det udødelige digt fra Hestenettet: 

'kald mig grim, jeg kommer over det. slå mig, jeg klarer mig. knus mit hjerte, jeg får et nyt. men rør du min hest er du færdig.'

Jeg satte kurs mod den første lille beboelse Newesk, hvis beboere var udfordret af en dæmonisk plage, der lynhurtigt afslørede spillets umiddelbare Big Bad: Dæmonen Lilith. 

Med en lynklar modtager for min hestehævn, gik min enmandshær i gang med at grinde levels - for hvad er mere hævneragtigt end en våbenhvirvlende kæmpe med et mål? 

Efter en par timer med indledende mekanikker ankom jeg til spillets første store beboede område, Kyovashad, og var hurtigt vævet ind i en hel række af valgfri missioner, der vævede genkomsten af dæmonen Lilith ind med religiøse bevægelser, kulter og noget med faldne engle, der kunne tyde på at fortællingen i Diablo 4 bliver mere kompleks, end hvad den først giver sig ud for at være. 

Mit begrænsede bevægelsesområde i hvad der bliver en mere åben verden, end hvad vi tidligere har oplevet i Diablo var en fornøjelse, og selvom det kriblede for mig at gå på opdagelse i det store uopdagede kort, blev jeg hurtigt teleporteret tilbage til midtpunktet, hvis jeg bevægede mig for langt fra det afgrænsede område. Fractured Peaks består af en lang række sammenhængende maps, der byder på et væld af missioner og udfordringer undervejs - og det er tydeligt at universet er designet med flere open world elementer i fokus end tidligere spil. 

Grundtanken i demoen jeg spillede, var at få indblik i spillets grundlæggende gameplay og mekanikker, så lad mig dykke en smule ned i, hvad jeg har erfaret:

Diablo 4 er ligeså meget en power-fantasi af et Action-RPG som tidligere spil. Level op og bliv stærkere, spec dine skills bedre og bliv mere effektiv, find bedre loot, og gør mere skade mod dine fjender. Det er grundsøjlerne i alle Diablo-spil før - og også i Diablo 4. 

Hvad der gør Diablo 4 til et interessant bekendtskab er ikke mindst den endnu mere detaljerede verden, hvori man slipper sine krigeriske færdigheder løs. Ikke alene har grafikken og detaljerne fået et gevaldigt løft, siden Diablo 3 - men mekanikkerne og progressionskurven er også langt mere belønnende, og både animationer og lydside forstår at tappe ind i den der begejstrende stemning, hvor man bliver belønnet for indsats lynhurtigt - mens man hele tiden jagter den næste opgradering: Så ja, Diablo 4 bliver et grind - men det ser på nuværende tidspunkt ud til at blive et belønnende et af slagsen.

Mens det i demoen ikke var muligt at få et indblik i spillets endgame - og der heller ikke var adgang til diverse shop-mekanismer, fastholder Blizzard ihærdigt, at der på ingen måde bliver mulighed for at købe sig til mere power - og at deres indsatser for ingame-indkøb alene drejer sig om kosmetiske opgraderinger. Det krydser jeg fingre for er et løfte der holdes. 

Diablo 4 sætter sig ud for at simplificere nogle af tidligere spils systemer, og indtil videre er det noget der giver mening: Her skal man ikke holde styr på en stamina-bar for at kunne holde gang i løbet, og health-potions administreres fra en enkelt knap - det var læringer, der allerede var på plads i overgangen fra Diablo 2 til Diablo 3. Men det er ikke alt. 

Skill-træet er gennem udviklingen af Diablo 4 blevet simplificeret en smule - særligt så det er mere visuelt tydeligt, hvordan en færdighed spiller sammen med den næste - et stykke hen ad vejen, minder skill-opsætningen en smule som det seneste Assassins Creed: Valhalla - i det at overblikket er meget lettere at få øje på. 

Fordi Diablo 4 fra starten er udviklet til både crossplay og multiplatform-udgivelse, skal funktionerne i spillet fungere på tværs af både PC- og konsolinputs, og mens jeg spillede demoen på PC, var det let at se, at mine angreb og support-funktioner let kan flyttes fra keyboard til controller - og her er det fedt, at en dodge-funktion, som tilbage i Diablo 3 alene blev lanceret på konsolverisonen af spillet, er til stede på alle platforme. 

Gameplay-mæssigt tapper Diablo 4 ind et mere strategisk gameplay, end tidligere, og netop en funktion som dodge vinder indpas, når man støder ind i stærke fjender, der på souls-like vis straffer dig rimeligt hårdt, hvis du ikke flytter dig på det rigtige tidspunkt - så selvom man med tiden kan specce sig til en enmandshær, spiller bevægelsesfærdighederne - i hvert fald for en barbar, en ret stor rolle i det samlede indtryk. 

Diablo 4 stikker helt af fra den traditionelle linjære fortælling fra de tidligere spil - det betyder at der er mere frit valg, i hvilken rækkefølge historien skal udspille sig - eller i hvert fald hvilke missioner man vil efterfølge hvornår, og der er mange flere af dem end før. Det er fedt, fordi den tunge lore som rent faktisk findes omkring Sanctuary bliver udspenslet i højere grad inde i spillet, og ikke som tidligere, henføres til bøger og tegneserier, hvis man ønsker mere dybde i sin historiefortælling. 

Gennem 15 timers tidlig Diablo IV, må jeg erklære at min Diablo-lyst er vokset betydeligt - hvis Blizzard fører stilen igennem hele vejen til slutningen af spillet, så er der noget virkeligt godt i vente, til de millioner af dedikerede Diablo-fans verden over.