Jeg er sgu ikke stolt!
Tønder - Danmarks hyggeligste juleby er kommet i fokus pga. pædofili.
Jeg væmmes. Det er jo noget, der er sket alle mulige andre steder! Mit kendskab til sagen begynder den dag, hvor min redaktør via MSN sender et link til en artikel i Jyllands Posten efterfulgt af kommentaren: "De er sindssyge i Tønder. Flyt til København.".
Artiklen belv læst igennem og jeg nærmede mig noget der mindede om en chok-tilstand. Måbende, rystet og med et vantro blik i øjet måtte jeg sande, at provinsidyllen nu også var en saga blot i Tønder.
Vi er i slutningen af november, og igen i år ynder Tønder (min by) at markedsføre sig som Danmarks hyggeligste juleby. Men den julehygge er fløjet. Mine tanker kan ikke holdes fra det mareridt, den stakkels pige har måtte gennemgå, mens fremmede mænd har fornøjet sig med hende til deres og faderens udsøgte fornøjelse.
Gamle perverse mænd med rejsningsproblemer, der først igennem en årrække fornøjer sig med moderen, og da hun så flygter, bliver det datterens tur. At en af de gamle mænd så forsvarer deres gerning med flg. udsagn, fortæller jo mere om dem end om noget andet:
"Hun er jo blevet lært op til det her af sin far. Det kan godt være, at hun kun er 11 år. Men hun er moden som en 18-årig.". Jeg væmmes!
Tønder er min by. En by jeg holder af, da den for mig er indbegrebet af idyl og renhed. En idyl der nu har fået uoprettelig skade, pga. en sindsforvirret far og hans lyster til det perverse og absurde.
Selv samme idylopfattelse har nok også medført, at indbyggerne i den lille landsby igennem lang tid har lukket øjnene for, hvad der skete i huset. En 10-årig pige (nu 11 år, red.) med den historie har ingen mulighed for, at opføre sig normalt i samfundet. Et samfund, der ellers ikke er bleg for at udpege og latterliggøre aparte eksistenser.
Det er derfor blevet selvransagelsens tid i den lille landsby. Nu står alle mulige personer frem og fortæller side op og side ned til den sultne presse, om at familien nok ikke var helt "normal", når man nu tænker over tingene. En forhave der flød med legetøj, men som aldrig blev brugt, en far der øvede karate i indkørslen, et ikke eksisterende socialt liv. Ja tegnene er mange, og lige så er antallet af bagkloge personer.
Det er bare lidt for sent at være bagklog i denne stund. Det viser endu engang, at mennesker er sig selv nærmest, men gerne rider med på en bølge af medynk og fordømmelse i stedet for medfølelse og handling.
En udtalelse til pressen lyder som flg.: "Jeg arbejder i det offentlige og ved godt, hvad man skal lægge mærke til og havde godt bemærket, at det var underligt. Men hvornår skal man gribe ind, og hvor meget skal man bare acceptere uden at gøre noget?". Siger det ikke bare alt?
Efterfølgende har jeg naturligvis fulgt sagen på nærmeste hånd, og har da også gravet mig frem til flere navne og adresser, selv om der fra rettens side er udstedt navneforbud, samt forbud mod at nævne den lille landsby lige nord for Tønder, med det formål at beskytte den lille pige.
Et navneforbud der desværre forbyder mig at opstille personerne her i artiklen i kronologisk orden, men det gælder jo kun for dem der endnu ikke har modtaget en dom...
Læs mere på Eb.dk
Redaktionen: Ville du melde nogen, hvis du havde den mindste mistanke, eller er du som en stor del af samfundet, ligeglad og ubekendt med din nabo?
Artiklen belv læst igennem og jeg nærmede mig noget der mindede om en chok-tilstand. Måbende, rystet og med et vantro blik i øjet måtte jeg sande, at provinsidyllen nu også var en saga blot i Tønder.
Vi er i slutningen af november, og igen i år ynder Tønder (min by) at markedsføre sig som Danmarks hyggeligste juleby. Men den julehygge er fløjet. Mine tanker kan ikke holdes fra det mareridt, den stakkels pige har måtte gennemgå, mens fremmede mænd har fornøjet sig med hende til deres og faderens udsøgte fornøjelse.
Gamle perverse mænd med rejsningsproblemer, der først igennem en årrække fornøjer sig med moderen, og da hun så flygter, bliver det datterens tur. At en af de gamle mænd så forsvarer deres gerning med flg. udsagn, fortæller jo mere om dem end om noget andet:
"Hun er jo blevet lært op til det her af sin far. Det kan godt være, at hun kun er 11 år. Men hun er moden som en 18-årig.". Jeg væmmes!
Tønder er min by. En by jeg holder af, da den for mig er indbegrebet af idyl og renhed. En idyl der nu har fået uoprettelig skade, pga. en sindsforvirret far og hans lyster til det perverse og absurde.
Selv samme idylopfattelse har nok også medført, at indbyggerne i den lille landsby igennem lang tid har lukket øjnene for, hvad der skete i huset. En 10-årig pige (nu 11 år, red.) med den historie har ingen mulighed for, at opføre sig normalt i samfundet. Et samfund, der ellers ikke er bleg for at udpege og latterliggøre aparte eksistenser.
Det er derfor blevet selvransagelsens tid i den lille landsby. Nu står alle mulige personer frem og fortæller side op og side ned til den sultne presse, om at familien nok ikke var helt "normal", når man nu tænker over tingene. En forhave der flød med legetøj, men som aldrig blev brugt, en far der øvede karate i indkørslen, et ikke eksisterende socialt liv. Ja tegnene er mange, og lige så er antallet af bagkloge personer.
Det er bare lidt for sent at være bagklog i denne stund. Det viser endu engang, at mennesker er sig selv nærmest, men gerne rider med på en bølge af medynk og fordømmelse i stedet for medfølelse og handling.
En udtalelse til pressen lyder som flg.: "Jeg arbejder i det offentlige og ved godt, hvad man skal lægge mærke til og havde godt bemærket, at det var underligt. Men hvornår skal man gribe ind, og hvor meget skal man bare acceptere uden at gøre noget?". Siger det ikke bare alt?
Efterfølgende har jeg naturligvis fulgt sagen på nærmeste hånd, og har da også gravet mig frem til flere navne og adresser, selv om der fra rettens side er udstedt navneforbud, samt forbud mod at nævne den lille landsby lige nord for Tønder, med det formål at beskytte den lille pige.
Et navneforbud der desværre forbyder mig at opstille personerne her i artiklen i kronologisk orden, men det gælder jo kun for dem der endnu ikke har modtaget en dom...
Læs mere på Eb.dk
Redaktionen: Ville du melde nogen, hvis du havde den mindste mistanke, eller er du som en stor del af samfundet, ligeglad og ubekendt med din nabo?
