Emne artikler
Jeffrey Dahmer – Ondskab Inkarneret
En af USAs mest berygtede seriemordere.
Da jeg var barn havde jeg to store passioner. Den ene bestod i at læse Jumbobøger, og jeg ejer i dag stadigvæk over 250 stykker. Den anden bestod i at læse om seriemordere.
Det var en lidt bizar blanding. Jeg gik fra Anders And til Dødens Detektiver på samme dag, hvilket også forklare, at jeg havde marridt hvori Anders And ville slå mig ihjel.
Anyway… jeg blev ældre og interessen for den ene af disse ting løb ud.
Og… well, det her er ikke en artikel omkring Jumbobøger.
Micheal Stone, en amerikansk psykiater, har udviklet en skala over ondskab. Nogle vil nok genkende denne skala fra tv programmet ”Most Evil” på Discovery.
Skalaen går fra 1 til 22 hvoraf 1 er det laveste og 22 er det højeste.
Jeffrey Dahmer er hvad man ville kalde en sikker ”vinder” på denne skala.
Jeffrey Dahmer
Jeffrey Lionel Dahmer blev født i en lille by i staten Wisconsin, USA.
Han var den første søn af Joyce og Lionel Dahmer.
Dahmer havde en normal og tilsyneladende kærlig barndom. Der har aldrig været tale om vold eller misbrug fra hans forældres side.
I hans unge år fra fødsel og op til 6-års alderen var Dahmer efter alle standarder en helt almindelig lille dreng. Han blev beskrevet som glad og selvsikker, han havde venner og var generelt smilende.
Da han var 6 år måtte han igennem en operation mod brok. Efter denne operation forsvandt glæden i hans øjne, smilet var væk og Dahmer blev enormt indadvendt og genert. Der er spekulationer omkring hvordan Dahmers mor ikke var der for ham under operationen, og faren arbejdede lange timer, hvilket efterlod den seksårige Dahmer alene på hospitalet.
Samme år flyttede familien Dahmer til Ohio.
Efter flytningen var det svært for Dahmer at finde nye venner, og givet hans ekstreme generthed, var der aldrig nogen, der kom ind på livet af ham. Han tilbragte resten af sin barndom alene.
Forældrenes ægteskab begyndte langsomt at revne og det samme gjorde den unge Jeffreys psyke. Han blev fra en tidlig alder alkoholiker.
Han tilbragte sine teenageår med at køre rundt og samle døde dyr op fra vejkanten, som han tog hjem og dissikerede.
Når han ikke gjorde dette ville han fantasere omkring mænd og hvordan han ønskede at ligge ved siden af en bevidstløs mand. Hvordan han ønskede at slå en mand ihjel.
Dahmer levede et fordrukkent liv. Han dumpede ud af skolen, og senere hen også militæret, grundet sin voldsomme alkoholisme. Da Dahmer var 18 blev hans forældre skilt. Moren tog sønnen David og flyttede væk, uden farens kendskab.
Dahmer var nu alene i huset og hans fantasier var kun blevet mere voldsomme.
Han havde nu kun et sted at udforske disse fantasier.
Forbrydelserne
I juni måned 1978 samlede den 18 årige Dahmer en blaffer op, 19 årige Steven Hicks.
De to mænd tog hjem til Dahmers hus, hvor de drak, røg og havde sex.
Da Hicks udtrykte ønske om at komme videre slog Dahmer ham ned og kvalte ham.
Dahmer sagde senere i sin tilståelse, at han ”ikke ville have han skulle gå”.
Han parterede liget, lagde det i sorte affaldssække og spredte det rundt omkring i skoven nær huset.
Dahmer dræbte ikke flere mennesker i ni år.
Han blev dog anholdt flere gange, for blandt andet offentlig masturbation, og sad fængslet 10 måneder for at have forgrebet sig på en 13-årig dreng (drengens bror ville senere hen ende som et af Dahmers ofre).
Dahmer var nu bosat hos sin bedstemor i Milwaukee.
I September 1987 tog Dahmer en 26-årig mand med på hotel. De to mænd havde sex, og da Dahmer vågnede næste morgen, havde han tævet sin elsker ihjel. Han påstod at han ikke huskede noget om det.
Han købte en stor kuffert og transporterede liget til sin bedstemors hus, hvor han parterede det i kælderen og udlevede sine seneste fantasier omkring nekrofili. Efter dette gav Dahmer efter for sine lyster.
Han begyndte at jage sine ofre på forskellige bøssebarer, hvor han ville lokke dem hjem til sin bedstemors hus, give dem alkohol med sovepiller i og derefter kvæle dem. Han myrdede to mænd mere imens han boede hos sin bedstemor, og benyttede samme fremgangsmåde med at partere dem i kælderen. Han beholdt dog kraniet fra en af sine to ofre.
I ,aj 1990 (Hey! Der er jeg fød—shit) smed Dahmers bedstemor ham ud, grundet hans sene timer, mange besøg og en forfærdelig stank fra kælderen.
Dahmer fik hereffter sin egen lejelighed og begyndte at dræbe mere end før.
Før slutningen af 1990 havde han dræbt fire mænd mere og i en periode dræbte han en person om ugen. Dahmer blev fanget i 1991 efter et af hans ofre stak af. Dette var ikke første gang et af Dahmers ofre havde formået at stikke af.
En ung dreng stak engang af fra Dahmer og blev fundet nøgen af politiet. Drengen talte ikke engelsk og var enormt bedøvet. Dahmer fandt ham og overbeviste politiet om, at drengen var hans elsker og han bare var fuld. De førte drengen tilbage til Dahmers lejelighed.
De to politifolk undrede sig over stanken i lejeligheden, men gav sig ikke tid til at åbne døren til soveværelset og se det forrådne lig i sengen.
Dahmer kvalte den unge dreng, kort tid efter politiet var gået.
Ondskaben
Jeffrey Dahmer dræbte 17 mennesker.
Han havde sex med sine ofres døde kroppe, han åd dem, og han sov ved siden af deres rådne kroppe.
Da politiet mødte op ved hans lejlighed fandt de billeder af skamferede kroppe, legemsdele, og lig i forskellige stadier af forrådnelse.
Efter nærmere inspektion af lejeligheden var ”fangsten” følgende:
4 hoveder.
3 poser med forskellige organer, heriblandt et hjerte.
7 kranier.
2 hænder.
Ukendt antal mandlige kønsdele.
1 overkrop + 3 der var blevet opløst i en tønde fyldt med syre (se overstående billede).
1 skelet.
Det her var ting han beholdte. Som i souvenirs…
Dahmer blev idømt 900+ år i fængsel.
Under retssagen undskyldte han til de efterladte. Han gav udtryk for at han ikke ønskede en begravelse eller gravsten. Han ville kremeres og forsvinde.
I fængslet blev han en nyfødt kristen og blev døbt.
Han blev dræbt af en anden indsat i fængslet to år efter.