Franske Jean-Pierre Jeunet har lavet spændende og anderledes film som Delikatessen(1991), De fortabte børns by(1995), Alien: Genopstandelsen(1997), Amelie(2001) og senest En lang forlovelse(2004).
Han blev født den 3. september 1955 i Roanne, Frankrig. Lige siden han var lille, var han stærkt fascineret af filmmediet.
Kun som 9-årig, forsøgte han sig som instruktør med dukker som skuespillere.
Senere da han blev ældre, var han anmelder for filmbladet Fluide Glacial. Han mødte tegneserie-tegneren Marc Caro og det blev starten på et kreativt samarbejde mellem de to. I begyndelsen lavede de reklamefilm, musikvidoer og de to sære animerede kortfilm, LÉvasion(1978) og Le Manége(1980).
De prøvede kræfter med live actionfilm, da de lavede kortfilmen Le Bunker de la Derniére Rafale(1981), der handlede om en mørk og dyster fremtidsverden hårdt præget af krig og paranoia.
Jeunet lavede senere hen andre kortfilm som Pas de repos pour Billy Brakko(1984) og Foutaises(1989), men uden Caro.
I 1991 lavede Jeunet og Caro deres første spillefilm, den svæve Delikatessen, som var med til at vise at franske film var andet end de socialistiske film, der på det tidspunkt stadigvæk var præget af nybølge-stilen fra 1960érne.
Ideen til filmen kom engang da Jeunet og hans kæreste boede i en lejlighed ovenpå en pølsefabrikant, som hver dag skar kød op – og det så det kunne høres. Så for sjov sagde Jeunets kæreste:
‘De er ved at hugge udlejeren op – snart kommer turen til dig!’
Jeunet fik en ide der med det samme. I Delikatessen, forsøger cirkusklovnen Louison(Jeunets favoritskuespiller Dominique Pinon) at finde et sted at bo i en dommedagsudgave af Paris. Det finder han i en gammelt og slidt ejendomsbolig styret af den tyranniske vicevært/slagter Clapet(en meget grotesk Jean – Claude Dreyfus). Han er særdeles farlig mand, der prøver at få sin slagterforretning op at køre ved at sælge menneskekød!
Beboerne på stedet frygter, at de ender på et sølvfad. Louison bliver forelsket i Chapets datter Julie(Marie – Laure Dougnac) og da hendes far udpeger Louison, som sit næste offer, må Julie søge hjælp hos de mystiske vegetar-terrorister.
Delikatessen blev en stor succes for Jeunet og Caro og vandt en masse filmpriser.
Det åbnede muligheden for at lave deres næste film, som de havde haft idé om at lave i over 10 år…
Fire år senere kom De fortabte børns by(1995), der er et originalt eventyr, der forgår i en Jules Verne – agtig verden hvor kæmpen One’s lillebror bliver kidnappet af en flok kykloper. Men lillebroren er ikke den eneste. Mange andre børn er også blevet kidnappet af kykloperne, som fører dem hen til et tårn ude i havet, hvor der venter dem den onde Dr. Krank…
One spilles af amerikanske Ron Perlman, som de fleste sikkert kender fra Hellboy-filmene. Dominique Pinon spiller via kompliceret effektarbejde, en flok uduelige kloner, der arbejder for Dr. Krank, som spilles af Daniel Emilfork.
Effekterne i filmen var meget anderledes end det man var vant til at se fra Hollywood. De gav filmen en ekstra surrealistisk effekt. Den flotte, stemningsfulde musik var af David Lynchs fortrukne komponist Angelo Bedalamenti, mens filmen var filmet af den dygtige filmfotograf Darius Khondji, som senere filmede det dystre mesterværk Se7en.
Filmen blev ligesom forgængeren Delikatessen en sand kultfilmsklassiker og den vakte opmærksomhed blandt Hollywood-producenter.
Det førte til at Jeunet blev ansat til at lave Alien: Genopstandelsen(1997) – den fjerde film i Alien-serien om Ellen Ripleys nærmest uendelige kamp mod aliens.
Det overraskede Alien-fans, som havde regnet med at Alien 3(1992) var den sidste pga. af dens slutning med Ripleys selvmord.
Det var heller ikke alle, der var begejstret for filmen, der forgår 200 år efter Alien 3.
Man er ombord på et rumskib, der ejes af militæret, hvor man har skabt en klon af Ellen Ripley. Hun havde begået selvmord fordi hun havde en alien-baby i sig. Den har militæret også klonet og hvad værre er, det er en alien-dronning, der kan lægge æg.
Det lykkedes selvfølelig for de aliens, der kommer ud af æggene, at flygte og myrde en masse militær-folk. De eneste overlevende er Ripley-klonen og en flok rum-pirater, der heller end gerne vil væk fra rumskibet…
Trods det at Alien: Genopstandelsen ikke er lige så uhyggelig som den første Alien-film var, er den meget flot skuret sammen af Jeunet. Mange af dem, Jeunet har arbejdet sammen med i hans franske film, er med i den her. F.eks. Dominique Pinon, som en af rumpiraterne. Jeunet instruerede filmen uden Caro, som arbejdede som design-konsulent på filmen. De brød samarbejdet med hinanden, ikke fordi de var blevet uvenner, men fordi de hver især havde andre planer. Caro instruerede senere selv science fiction-filmen Dante 01(2008).
Jeunet vendte tilbage til Frankrig for at lave sin karrieres bedste film til dato, Amelie(2001). En fantasifuld historie om den ensomme pige Amelie, der lever et stillestående liv, indtil den dag hun hører om Dianas død.
I chok taber hun en parfumelåg på gulvet, som triller hen og afslører et skjult rum bag en klinke i hendes badeværelse. I det skjulte rum gemmer der sig en æske fyldt med legetøj – gemt af en dreng, der engang boede i Amelies lejlighed før hendes tid. Hun beslutter sig for at finder æskens ejermand og begynder derfra at hjælpe andre…
Filmen er spækket med mange excentriske personer, der hver har deres historie, men det lykkedes Jeunet at binde det hele sammen i sidste ende.
Rent teknisk er filmen ret usædvanlig med sine mange tegneserie – agtige effekter, der kommer frem, når man mindst venter det. Audrey Tautou er et fantastisk fund i rollen som Amelie.
Oprindelig havde Jeunet tænkt at engelske Emily Watson fra Breaking the waves(1996) skulle spille Amelie-rollen, men det kunne hun ikke få tid til, så Jeunet skulle ud og lede igen.
Han så på et tidspunkt en plakat fra filmen Skønhedssalon Venus(1999), hvor Audrey Tautou havde en af hovedrollerne. Fra da af vidste Jeunet, at han havde fundet den helt rigtige Amelie og heldigvis for det. Filmen blev en af de mest succesfulde film i fransk films historie og fik fem Oscar-nomineringer for blandt andet bedste udenlandsk film.
Den succes gav Jeunet muligheden for at lave En lang forlovelse(2004). Baseret på Sébastien Japrisots roman af samme navn,. Filmen handler om den handicappende pige Mathilde(Audrey Tautou igen), der under slutningen af 1. verdenskrig, får vide at hendes forlovede Manech er blevet dræbt under et slag. Men det nægter hun at tro på, for hvis han var død, ville hun kunne mærke det.
Hun kaster sig ud i et storstillet detektivarbejde, hvor hun finder frem til at Manech var en af de fem soldater, der blev dømt til døden for at have påført skader på sig selv i håb om at komme hjem…
Selvom historien foregår i fortiden, er filmen proppet med de sædvanlige visuelle tricks, man kender fra Jeunets andre film. De tætte nærbilleder af personer med usædvanlige ansigtstræk og de fabelagtige kamerature, der overrumpler dig. Specielt under scener med skyttegravene under 1. verdenskrig, hvor man oplever krigens rædsler fra de franske soldaters synspunkt.
Det var Amelie – filmfotografen Bruno Delbonnel, som stod for filmens effektive billedside. Ingen ringere end en fransktalende Jodie Foster er med i en lille, men markant rolle som konen til en af de dødsdømte soldater. Filmen blev rost til skyerne, ligesom Amelie og fik to tekniske Oscar-nomineringer.
Det er efterhånden langt tid siden, at man har set en ny spillefilm fra Jeunet, men han har bestemt ikke været doven. Han forsøgte at omsætte Yann Martels bestseller-roman Life of Pi til film, men det gik ikke pga. uenigheder omkring budgettet. Men så gik han i gang med en ny film, der måske får premiere i år.
Filmens titel er Micmacs à tire-larigot og er muligvis en satire om våben.
Jeunet fik også tid til at lave en romantisk reklamefilm for Chanel No. 5 med Audrey Tautou (igen – igen) i hovedrollen og den kan ses her:
http://www.youtube.com/v/p-ngh-9eeMo
For nærmere information om Jean-Pierre Jeunet – anbefales disse links:
http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_pierre_jeunet
http://www.imdb.com/name/nm0000466/
http://jpjeunetlesite.online.fr/