Verden
JD Vance langer ud efter Harris: “Jeg drikker ikke fire vodka-shots før møder”
Hvis du nogensinde har tænkt: “Den amerikanske politik mangler lidt mere festivalstemning og tømmermænds-jokes,” så har JD Vance dig dækket ind.
I et nyt interview valgte den nuværende vicepræsident at tage en mindre diplomatisk rute, da han skulle forklare forskellen mellem ham selv og tidligere VP Kamala Harris:
“Jeg tager ikke fire shots vodka før hvert møde.”
…og ja, han sagde det med fuld alvor.
Kamala havde brug for sprut
Det var i en samtale med den højreorienterede vært Vince Coglianese, at JD Vance for alvor tog bladet fra munden.
Han brugte lejligheden til at kritisere Harris for hendes såkaldte “word salads.”
De der legendariske udtalelser, hvor sætninger som “Børn i lokalsamfundet er børn i lokalsamfundet” blev leveret med samme alvor som en nødhjælpspakke.
Men i stedet for at tale politisk erfaring eller visioner, kom Vance ind på Harris’ angivelige alkoholforbrug som forklaring på hendes kommunikationsstil.
En udtalelse, der måske ville få en dansk kommunalpolitiker fyret på stedet, men i USA bliver det bare til endnu et afsnit i realityshowet, vi kalder politik.
Han rundede også af med at forklare, at Trump har mere tillid til ham, end Biden havde til Harris, hvilket ifølge Vance gør ham “mere empowered” i rollen. Tillykke med det, JD.
Læs også:
Når politik bliver til memes
Men Vance kan også grine af sig selv.
I samme interview fortæller han, at han har en svaghed for internettets memes, især den, hvor hans ansigt er klippet ind i bandet Van Halen og døbt “Vance Halen”.
“Det er bare min personlige favorit, fordi jeg elsker Van Halen,” sagde han og grinede.
Andre favoritter inkluderer klassikeren med Leonardo DiCaprio, der peger på TV’et i Once Upon a Time in Hollywood – nu med JD’s hoved.
Læs også: