Connery

Jan Gintberg: Lad nu mig råbe på vegne af folket!

Interview med Jan Gintberg om onemanshows, standup-kulturen og valnødder!

“Er du godt klar over, hvor traumatisk det er for en voksen mand at træde i valnøddeskaller overalt ude i sin have, når det forkælede møgegern i nabolaget åbenbart er blevet for fin til at spise dem, inden de falder af træet?”

Sådan indleder Jan Gintberg interviewet, efter det obligatoriske spørgsmål omkring, hvad der foregår i personens liv i øjeblikket.

Der er noget befriende over at lytte til en komiker, der ellers spyr omkring sig med højtråbende observationer og politiske spidskompetencer - men i øjeblikket lader sig opsluge af en nærmest mytisk kamp mod naturen i sin egen baghave. Et hverdagsproblem, som kan virke banalt for de fleste, men som kan opsluge meget af hans opmærksomhed. Et træk, der ikke blot vidner om, at Gintberg er nede på jorden ligesom alle os andre, men samtidig giver et billede af et nysgerrigt sind og en lyst til at spørge “hvorfor?”.

“Jeg bruger meget af min tid på onemanshowet, men jeg er også lidt bitter over, at jeg fik opmagasineret min motorcykel henover vinteren. Men det går jo nok.”

Med en herlig afslappet tilgang til livet er Gintberg klar til at melde sig selv på banen igen med en ny sæson af Gintberg på Kanten i 2018 og ikke mindst sit syvende onemanshow, “Gintberg Reder Verden” - en titel, der har vakt stor glæde hos ham selv på grund af det finurlige twist, men ligeledes store problemer i forståelsen hos modtagerne.

“Jeg gør det altid til en dyd at få en lille krølle på mine projekter, og derfor fandt jeg det ganske interessant at ‘rede’ verden. En enkelt mand kan jo ikke klare de globale problemer alene. Men ordspillet skabte måske mere forvirring hos folk.”

 
Jan Gintberg: Lad nu mig råbe på vegne af folket!

“Intet nyt under solen. Tingene har sgu altid været ad helvedes til”

For showet er netop ikke Gintbergs eget talerør til sine egne forståelser, fortolkninger, guides og overbevisninger i forhold til at gøre op med alverdens problematikker på globalt plan. Showet er et forsøg på at sætte lidt perspektiv ind i det danske folk - vi skal kunne kigge lidt mere selvironisk på os selv i stedet for den selvhøjtidelige tilgang.

“Bare fordi vi alle har fået vores egen platform til at ytre vores meninger, så ændrer det ikke på, at tingene altid har været af helvedes til i medierne. Vi danskere burde kunne kigge positivt på tingene i vores hverdag - se bare hvad vi kan, som vi måske ikke kunne for 40 år siden.”

Gintberg voksede op i en hippie-tid i 70’erne, hvor man fik ind med skeen, at verden var et forfærdeligt sted. Tingene blev malet meget sorte, og han var vant til at høre udtrykket “du skulle aldrig være blevet født” - ikke med henblik på, at han var en fejltagelse, men rettere at han ville blive mødt af en verden, der var korrumperet og ødelagt.

“Jeg har selv tre børn. Vi skylder dem sgu at være optimister, selvom det til tider kan være hårdt. Selvom problemerne kan virke uoverskuelige, så hjælper det ikke at give op.”

Gintberg understreger, at tiden med sociale medier gør, at der er utrolig meget støj på linjen. Vi er afhængige af nyheder, og nyhederne har en tendens til at male verdensbilledet mere grumt, end det måske fremstår. Dårlige nyheder sælger bedre, end hvis man fik en statistik over, at solpaneler og solfangere er steget med 30 procent i Danmark.

Konflikter er guldægget.

Foto: Tom Lindboe - Jan Gintberg: Lad nu mig råbe på vegne af folket! Foto: Tom Lindboe

“Lad nu mig råbe på vegne af folket!”

Gintberg sidder og tygger lidt i isterningerne fra sin danskvand, mens han måler bordet foran sig til at være på størrelse med den type telefoner, han voksede op med. En computer, der fyldte et rum, kan nu passe i enhver rygsæk og mobiltelefoner, som førhen blev betragtet som ekstra bagage på en flyrejse, kan nu være i hvilken som helst lomme. Alt dette er sket i Gintbergs levetid.

“Jeg forsøger at italesætte den udvikling, der er sket i folks tankegang i den moderne tidsalder. Folk er ubevidst blevet mere egoistiske. De snakker om at blive 200 år. 200! Tænk lige på, hvis du er heldig at møde en 100-årig. Tror du selv, han har lyst til at opleve 100 år mere? Der er jo ikke andet end repetition!”

Gintberg har med sin naturvidenskabelige tilgang til livet accepteret døden.

Folk har dødsangst mere end nogensinde før på grund af indstillingen omkring, at alt er skidt - og derfor skal vi have så mange muligheder i livet, før det er for sent. I stedet for at acceptere, at vi på et eller andet tidspunkt millioner år ude i fremtiden bliver ædt af en anden galakse eller smeltet af solen. Det er uundgåeligt.

Og de sociale medier har medført en masse brok. Gintberg mindes tiden, hvor man skulle indsende et læserbrev, som gik i gennem fire forskellige redaktører, før det endelig endte i bladet og din ytring kom ud. Nu kan du blot logge ind på din profil og smide dine meninger ud til ret så mange mennesker.

“Hvordan ændrer vi tingene ved at være online? Nu har showsene handlet meget om mig, så nu kigger jeg på verdenen. Vi kan fra det ene øjeblik til det andet få vores egen følgeskare og søjle til at råbe fra, men du skal efterhånden råbe rigtig højt for overhovedet at blive hørt.

Og det er jo mig, der skal råbe!

Lyt til mig og lad mig rase ud på jeres vegne - fokusér på at være konstruktive i livet!”

Foto: Tom Lindboe - Jan Gintberg: Lad nu mig råbe på vegne af folket! Foto: Tom Lindboe

Humor er ikke humor - humor er et håndværk

Gintberg tænker tilbage til sin studietid på landbrugsskolen i København med et smil. Ikke fordi han mindes tiden som en herlig periode i sit liv, men mere på grund af hvor dårlig en elev han var.

Hans passion lå i at underholde.

“Gøgleriet var en del af min DNA. Jeg var glad for at underholde, så snart der var publikum. Om det så var til et bryllup, hvor brudevalsen nærmest var ved at blive forsinket, fordi jeg ikke kunne gøre med færdig med min tale.”

Gintberg brugte meget af sin skoletid på studenterrevyen, hvor gøgleriet fik et talerør. Her fik han smag for branchen, og en tilfældig aften i 90’erne kom han forbi en stand-up-klub. Her præsterede navne såsom Casper Christensen og Povl Carstesen på ugentlig basis. Man befandt sig i en tid, hvor man ikke skulle gøre andet end at lægge sit navn og sit telefonnummer i en krukke til showet. I en af de kommende dage vil man så blive ringet op og spurgt, om man vil på scenen den og den dato.

“Det hele handler om “try & error” - hvad fungerer og hvad fungerer ikke for mig og mit publikum. Jeg tænker det ikke som noget sjovt - jeg tænker det som et håndværk.”

Gintberg peger tilbage på de helt store komikere på den danske front såsom Dirch Passer og Preben Kaas, hvor branchen havde helt andre forventninger til komikeren.

Sjove mennesker skulle før I tiden altid være sjove. Det var så også et resultat af et dagligt, nærmest svimlende forbrug af whisky, som kostede dem halvdelen af en normal levetid.

“Vi (komikere, red.) er blevet mere opmærksomme på håndværket. Jeg tror, jeg var mere ‘sjov’ i min egen optik, før det blev et job - nu hvor det er min levevej, så har jeg det langt bedre med bare at være sig selv, når man ikke længere står på scenen.”

Hvordan kommer man til det punkt i sit liv, at man ved, at man er sjov?

“Jeg havde utroligt mange øv-aftener på den klub. Men det handler om at blive ved. Jeg brugte 3 år af mit liv i en konstant balancegang mellem ris og ros, før det gav pote. Den ene aften får man ros  for sine evner på revyscenen, mens man den anden aften får nogle lidt uheldige blikke af kollegaerne i standup-branchen.”

Gintberg fik sit første job i branchen som manuskriptforfatter og medvirkende i satireserien ‘Tjek ind hos Mygind’ i midt-90’erne, hvor han så sit snit til at komme væk fra klubben og de mange op- og nedture. Han ryster på hovedet, når han tænker tilbage på nogle tåkrummende scener, hvor han skulle agere receptionist i et ellers ret så bizart talkshow-prorgram. En programrække, hvor Gintberg i skjorte og hvidt og nøje velfriseret hår skulle eskortere gæsterne ind til Mygind.

Det helt store gennembrud dukkede op med Tæskeholdet tilbage i 1997, hvorefter Gintberg blev kendt som den skarpe komiker, der evnede at råbe sine ypperlige kundskaber ud med et smil på læben.

“Det var nemmere før i tiden at lave politiske observationer, som folk kunne grine af. Folks holdninger og meninger er blevet langt mere tekniske og individuelle. Det er nemmere at lave grin med noget, hvor folk ikke skal forholde sig til, at du måske gør grin med netop deres holdning. Hvis jeg bevæger mig mere til den ene eller den anden side af den politiske skala, så kan jeg mærke, at folk tænker; “This better be good”, og det kræver mere kræsen rundt om den varme grød.”

Gintberg peger på erfaring som den store faktor i forhold til at komme frem i branchen. Han var med sine egne ord ikke ligefrem ‘born natural’ på det komiske front, men i stedet gennem udholdenhed. Han indrømmer, at han gik mange år med tvivl - tvivl på sig selv og tvivl på sine evner som komiker.

“Jeg kan nu fint acceptere, at jeg måske mister 20 procent af grinene ved at holde mig til et kontroversielt emne, som alle måske ikke er enige om. Det giver mindre fællesgrin, men til gengæld giver det en kant til showet, som jeg finder interessant. “

Foto: Tom Lindboe - Jan Gintberg: Lad nu mig råbe på vegne af folket! Foto: Tom Lindboe

Hvordan har du udviklet dig som komiker?

“Jeg ved som sådan ikke, om jeg har udviklet mig så meget. Hvis jeg så mine shows op mod hinanden, ville jeg se forskel - men ellers ikke. Det har altid været den samme grundopskrift - egne oplevelser i relief til ting, der optager folk og verden i tiden.”

Gintberg understreger, hvordan han nyder at gå ud og ævle med folk i flere timer, selvom han godt ved, at det måske bare bliver klippet ned til 4 minutter til programmet. Derfor har Gintberg på Kanten været et af de projekter, hvor han har kunnet være sig selv - han ved, at han kan gå all-in på snakken. Der er nogen, der nok skal klippe de vigtige ting klar til final cut.

“Jeg er blevet langt mere modig i mit standup. Jeg tør pauserne meget mere, så at sige. Jeg behøver at konstant at underholde. Der er meget mere plads til kunstpauser. Jeg råber og skriger stadigvæk som en galning i det nye show. Sådan er det!”

Gintberg bryder ud i grin, da han mindes tilbage til et pilotafsnit på et nyt program, han skød for nyligt. Det var en dansk udgave af “comedians in cars getting coffee” - bare på hesteryg.

Hvorvidt afsnittet bliver vist i den nærmeste fremtid er stadig usikkert, men vi kan fortælle fra insider-viden, at videoen involverer Manu Sareen, der bliver slæbt hen ad asfalten og Gintberg, der bliver smidt af hesten i et fald, der senere skulle blive til en begyndende diskusprolaps.

Fremtiden?

“Humoren vil altid være min hammer og mit søm. Jeg vil fortsat være komiker, så længe det er muligt. Det er en mental ting, der skal opfyldes. Der skal ikke gå mere end tre måneder, før jeg er tilbage på en scene igen.”

Gintberg afslutter med at sammenligne sin komikerkarriere med det moderne ord og koncept ‘fermentering’.

Nogle gange går det galt, og så må man lave en ny portion.

Men andre gange sidder den lige i skabet.

Og så har man opskriften.

En opskrift man kan bearbejde resten af sit liv.

Det nye show ‘Gintberg Reder Verden’ får premiere d. 25. januar.

Se hele tourplanen her: https://www.jangintberg.dk/

 
Del