Film
James Gunn slukker for ‘Peacemaker’ sæson 3: men Peacemaker er langt fra færdig i DCU
Han er stadig en key player.
Anden sæson af Peacemaker er ovre, og det samme er serien – i hvert fald for nu. James Gunn har bekræftet, at der ikke kommer en tredje sæson af John Cenas antihelt-komedieserie. Men det betyder ikke, at Peacemaker forsvinder fra DC-universet. Tværtimod.
I en pressebriefing forud for sæsonfinalen slog Gunn fast:
“Nej, det her handler om det bredere DCU og de historier, der udfolder sig herfra. Det betyder ikke, at der aldrig kommer mere, men lige nu: nej. Det handler om DCU’s fremtid.”
Peacemaker bliver en central figur
Selvom serien stopper, bliver Peacemaker ifølge Gunn en vigtig del af det nye DC-univers, som langsomt rulles ud med film som Supergirl, Clayface, Lanterns og ikke mindst Man of Tomorrow, der har premiere i 2027.
“Han betyder meget for mig. Peacemaker er en vigtig karakter. Vores opgave var fra starten at løfte de store ikoner som Batman og Superman, men også skabe nye ‘diamantkarakterer’ ud af mindre kendte figurer som Peacemaker.”
Om Peacemaker vil dukke op i Supergirl eller Man of Tomorrow vil Gunn ikke afsløre endnu: “Det er en hemmelighed!”
Læs også:
Deadpool-cameo? Næsten
Et andet kuriosum, som kom frem under pressebriefingen, var, at Gunn faktisk har snakket med Ryan Reynolds om en potentiel cameo som Deadpool i Peacemaker. Det blev dog aldrig til noget – og givet Marvels rettigheder, er det nok heller ikke noget, vi skal holde vejret for.
For nu lukker Peacemaker ned som serie, men karakteren – og John Cena – ser ud til at være en fast bestanddel af DC’s fremtidige filmplaner.
Læs også: