Film
James Cameron arbejder på et hemmeligt Terminator-projekt
Skal vi have Arnold tilbage?
James Cameron, manden bag nogle af de mest ikoniske sci-fi-film nogensinde, har noget stort på vej. Selvom han lige nu er dybt engageret i en række andre projekter, har han netop afsløret, at han arbejder på et nyt, hemmeligt Terminator-projekt. Og ja, han holder kortene tæt ind til kroppen, så det eneste vi ved lige nu, er, at der er mere Terminator på vej!
Cameron, der oprindeligt skabte Terminator-universet med film som "The Terminator" (1984) og "Terminator 2: Judgment Day" (1991), har altid haft en dyb forbindelse til franchisen. Selvom andre har taget tøjlerne i senere film og serier, har han aldrig helt sluppet sit greb om robotterne fra fremtiden – og havde da også lige en nostalgisk revival i Terminator: Dark Fate, som ikke rigtig skabte så meget røre i andedammen.
Men faktisk er han dybt involveret i Netflix’ kommende animerede serie Terminator Zero, hvor han følger udviklingen med stor interesse. Dog er det nye projekt, han arbejder på, helt hans eget og holdes indtil videre tophemmeligt.
I et interview med THR, hvor han blev spurgt om sit arbejde på Terminator, svarede Cameron med et glimt i øjet, at projektet er "totalt klassificeret" og jokede med, at han ville sende en "potentielt farlig robotagent", hvis nogen forsøgte at grave for meget i det.
Selvom detaljerne er sparsomme, er det tydeligt, at Cameron stadig har meget at fortælle i Terminator-universet. Hvad han præcis har i ærmet, må vi vente med at finde ud af – men det er sikkert, at noget stort er på vej.
Hvad håber ud på, der sker? Skal vi have Schwarzenegger tilbage i trøjen?