Sport

Jake Paul trasher MMA: “Det er en dårligere version af boksning”

Han er ude med riven!

Jake Paul trasher MMA: “Det er en dårligere version af boksning”
Photo by Brett Carlsen/Getty Images for Netflix © 2024
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 31. januar 2025

ake Paul har igen åbnet munden og skabt røre – denne gang ved at kalde MMA for kedeligt sammenlignet med boksning. Selvom han er signet med PFL (Professional Fighters League) og flirter med MMA-verdenen, ser han ikke ud til at have travlt med at kaste sig helt ind i buret.

Læs også: Jake Paul og Logan Paul snød fans – dropper brødrekamp for realityshow

Pauls kritik: “MMA er ikke, hvad det var”

I et interview med All The Smoke langede YouTuber-turned-boxer Jake Paul ud efter MMA og mente, at sporten er en skygge af sig selv. Han pegede på, at boksning er vokset i popularitet, mens MMA – ifølge ham – er blevet en kedelig affære.

“MMA er ikke, hvad det var, det er sandheden. Boksning er større end nogensinde. Det største sportsarrangement i 2024 var boksning. MMA er en dårligere version af boksning. Alle er gode til at forsvare nedtagninger, alle er sortbælter, så der er ingen submissions, ikke mange nedtagninger, og hvis der er, så er det f—ing kedeligt… det er bogstaveligt talt kickboksning.”

Den udmelding faldt ikke i god jord hos MMA-fans.

Backlash fra fans og eksperter

Mange MMA-fans tog hurtigt til tastaturet for at svare tilbage, og også journalister kom med deres stikpiller. MMA-eksperten Luke Thomas var blandt dem, der ikke kunne lade være med at kommentere Pauls udmelding:

“Jake Paul snakker om, at MMA er kedeligt efter den der Tyson-fiasko? Det er helt skørt.”

Henvisningen til “Tyson-fiaskoen” dækker formentlig over Pauls opvisningskamp mod den aldrende Mike Tyson, der skabte debat om, hvorvidt kampen overhovedet var værd at se.

Men Paul virker upåvirket. Han laver penge i boksning, og det ser ikke ud til, at han har planer om at vinde MMA-fansenes hjerter lige foreløbig.

Jake Paul og hans evne til at skabe drama

Det er langt fra første gang, at Jake Paul provokerer kampsportsmiljøet. Siden han sprang fra YouTube til boksning, har han konsekvent udfordret UFC-fightere, trash-talket Dana White og gjort alt for at sætte sig selv i centrum.

Hans forhold til MMA har været en rutsjebanetur – fra at forsøge at blive en del af sporten via PFL til at trash-talke den i interviews. Spørgsmålet er, om han overhovedet vil gå seriøst ind i MMA, eller om han bare bruger det som endnu et redskab til at skabe overskrifter.

Uanset hvad er én ting sikkert: Jake Paul ved præcis, hvordan man får folk til at snakke.

Fra lægevidenskab til Løvens Hule: Noutron vil booste din hverdagsperformance

Læs også: Fra lægevidenskab til Løvens Hule: Noutron vil booste din hverdagsperformance

Fodboldens elite: Her er de 10 rigeste klubber i verden

Læs også: Fodboldens elite: Her er de 10 rigeste klubber i verden