Connery

Jailbreak iPhone 3gs 3.1.3

Så er der endelig kommet en ny Jailbreak der virker til Iphone OS 3.1. - og hvad fanden er det der Jailbreak spørger du nok... læs blot med her!

Courtesy of Apple - Jailbreak iPhone 3gs 3.1.3 Courtesy of Apple

Det er ved at være længe siden, den regerende tech-tosse har skrevet noget herinde, så det må jeg hellere til at få gjort noget ved - den slags kan man jo ikke have hængende på sig.

Som erklæret, og stolt, nørd. Så bliver det selvfølgelig en artikel om, hvordan du kan få mere ud af din iPhone ved at Jailbreake den. Uanset hvilken model eller generation af iPhone du har.

Spirit er kommet til Iphone.

Ejer du en iPhone? Syntes du at appStore er en fed funktion? Er du træt af at Apple skal bestemme, hvad du må og kan med din telefon? Så er der godt nyt i farvandet.

Mange folk har allerede fået "fixet" deres telefon, og nu er der gode nyheder til folk med den nyeste version af iPhone softwaren - kendt som nummer 3.1.3.

Det er lykkedes at lave en Jailbreak, der virker på alle iPhone modeller og version til og med 3.1.3, som er den seneste version.

Hvad er det her jailbreak for noget? Er der sikkert nogen der vil spørge.

Jailbreak er en mulighed eller metode til at åbne for andre kilder til apps ud over apples App Store.

Når du jailbreaker med spirit installerer den automatisk en ekstra "butik" kaldet Cydia. Her er der et udvalg, der er langt mere alsidigt og alternativt end den efterhånden meget ensrettede app store.

I Danmark er det lovligt at jailbreake sin iPhone. MEN du kan ikke forvente at apple vil være velvillig med support og hjælp ud over at opdatere din telefon, så den ikke længere er jailbroken.

En af årsagerne til at Apple ikke er glad for denne mulighed, er at man i Cydia har mulighed for selv at tilføre "repositories". En slags butikker-i-butikken om man vil.

Visse repositories tilbyder pirat apps. Altså apps der normalt ville koste penge at hente ned som pludselig kan hentes gratis. Det skal for god ordens skyld nævnes at disse repositories ikke er inkluderet i cydia fra starten.

Som udgangspunkt er Cydia en udvidet og mere afslappet app store. Det betyder et stort udvalg af gratis og betalings apps, der giver mange timers sjov med telefonen.

En anden rigtig rar ting i denne jailbreak er, at i modsætning til stort set alle de tidligere så er den "untethered". Det vil sige at man ikke længere behøver, at have sin telefon koblet til iTunes for at genstarte den. En feature som var savnet af mange. Der er heller ikke med denne Jailbreak tale om en unlock, så du er stadig bundet til dit teleselskab til de hjælper dig med at låse den op.

Som afslutning vil jeg lige påpege at:

Den her slags "operationer" sker 100% på eget ansvar.

Hverken Connery.dk eller undertegnede står til regnskab for evt. uheld/fejl/mangler eller andre uhensigtsmæssigheder.

ANNONCE
jailbreak iphone 3gs 3.1.3 - Step by step guide
1. Hent spirit til din maskine (Mac+Pc) http://spiritjb.com

2. Kobl din iPhone til din maskine

3. Kør programmet*

4. Klik på "jailbreak". Den eneste knap i programmet.

5. Vent et øjeblik og nyd herefter en ny og farverig verden uden for Apples begrænsende favn.

*Hvis du har windows 7, skal du først sætte programmet til at køre i windows 95 compatible mode. Ellers producerer det en fejlbesked. Det kan du gøre ved at højerklikke på programmet og vælge egenskaber ->> kompatabilitet
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce