Connery

Jackie

Bogen, der med garanti får dig til at klemme benene sammen…

En bog, der fortæller et yderst beskrivende og skræmmende billede af manden uden hans etbenede polérbare nære ven.

Da det nye år bankede på døren, var et af mine nytårsfortsæt, at læse flere bøger for at blive mere kulturel.
Jackie
Det er noget vi drengerøve må indse, -det er noget kvinderne vil have. Derfor sagde jeg til mig selv: "Jesper, nu lukker du for kukkassen, (selvom jeg elsker dig fjernsyn), og begynder at bladre lidt sider igennem. For det er ikke nok med det månedlige M! og FHM." Mine øjne spadserede hen over min reol og faldt over en bog jeg købte for 4 år siden i en sønderjysk landsbyboghandel, men jeg har aldrig fået læst den.

Dengang blev jeg med det samme fanget af bagsiden, da jeg tog mig selv i, at tage mig til skridtet, for lige at tjekke om labanen og klokkeværket havde det godt.

Bogen hedder "Jackie" og handler om manden Bradley, der er som de fleste mænd. Han indlægges på hospitalet for at få fjernet et par visdomstænder. Men på grund af visse omstændigheder vågner han op og har fået hugget juveler og scepter af. En kønsskifteopperation har han fået, samt indopereret et par bakker henover brystkassen. Da han får at vide at en operation for at få hans lange ven tilbage vil være umulig, må han indstille sig på at leve et liv som kvinde. Det kan være pænt svært, når man er indbegrebet af en mand. Han gennemgår utroligt godt beskrevet.

I løbet af bogen lærer man selv om kvinden, hendes cremer, øvelser, tankegang, humor plus meget mere, og man lærer om mandens dårlige sider. (Selv om vi jo godt ved, at der ikke er nogen!)

Forfatteren David Thomas har virkelig sat sig ind i materialet. Hvordan ved jeg ikke, men en overgang overvejede jeg om det kunne være en selvbiografi jeg var i gang med at læse.

"Jackie" er anbefalelsesværdig og belærende. Jeg kan dog ikke fortælle, hvor I kan anskaffe jer den. Men prøv at søge på nettet, spørg på biblioteket eller i den nærmeste boghandel. Det er helt klart besværet værd.

God læselyst
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce