Connery

Jabra tilføjer aktiv støjreducering til de populære Elite 75T i gratis opdatering

Jabra Elite 75t får ANC uden merpris

Danske Jabra løftede i dag sløret for et sæt nye true wireless earbuds, Jabra Elite 85t, der med forbedret hardware tager kampen op mod AirPods Pro og andre earbuds med dedikeret aktiv støjreducering, men de havde også en anden nyhed med under armen.

Den nyhed er god for mange eksisterende brugere af Jabras teknologi, for i oktober ruller man nemlig en softwareopdatering ud, der giver de populære Jabra Elite 75t sin egen aktive støjreducering. 

Opdateringen kommer både eksisterende og kommende brugere af Jabra Elite 75t til gode, og dækker over alle produkterne i 75t-serien, der også består af Elite Active og en nyere version med trådløs opladning.

Den nye ANC-funktion (Active Noise Canceling) lader sig gøre, på grund af en kombination af Snapdragons Qualcomm chip, som Jabra har benyttet - og det faktum at hardwaren har indbyggede mikrofoner nok til at understøtte funktionen.

"Jabra er den første virksomhed, der tilføjer ANC til en eksisterende true wireless produktlinje og dermed skaber en af de bredeste true wireless ANC-serier på markedet. Alle bygger de på miniaturestandarderne, som markedet forventer fra Jabra." lyder det fra Jabra. 

Selvom den kommende Jabra Elite 85t går ind og overtager positionen som de bedst udstyrede True Wireless buds fra Jabra, fortsætter Elite 75t i handlen, og modeller der købes efter udrulningen af softwareopdateringen, vil komme med støjreduceringsfunktionen fra fabrikken af. Nice!

ANNONCE
Del

Seneste nyt