Connery

Jabra Elite 4: Støjreducering og multipoint lyd til pæn pris

Endnu et sæt spændende trådløse ear buds fra Jabra

Danske Jabra er på banen med arvtageren til deres prisbillige Elite 3 earbuds. Overtageren hedder Elite 4, og de sniger sig tættere på Jabras bedste modeller, hvis man skal tro specifikationslisten. Ikke at forveksle med Jabra Elite 4 Active.

Det tyder på, at Jabra har satset på at lave et sæt allround ear-buds, der løser langt de fleste opgaver, i de fleste scenarier, hvor man kunne finde på at bruge et sæt trådløse buds. 

Calum MacDougall, SVP hos Jabra, siger: "Den moderne earbud-bruger ønsker sig teknologi, der fungerer til både arbejde og fritid, og som de kan have lige ved hånden, uden at skulle gå på kompromis med vigtige funktionerne. Elite 4 opfylder det ønske, og er de perfekte earbuds, der fungerer til det hele, designet til at hjælpe brugere med at koncentrere sig, skabe forbindelse og ringe uden forstyrrelser, og er de ideelle earbuds, når det gælder om at balancere arbejde og fritid."

Det er flotte ord fra Jabra, der skal ses i lyset af et ret så omfangsrigt featuresæt. 

ANNONCE
Jabra Elite 4 i Exploded - Jabra Elite 4: Støjreducering og multipoint lyd til pæn pris Jabra Elite 4 i Exploded

De trådløse buds udnytter Bluetooth Multipoint teknologi, og kan være koblet til to kilder på samme tid - den feature har tidligere været reserveret dyrere headsets, men er nu ved at vinde indpas i de mere prisbillige rækker. Rent lavpraktisk, betyder det at du eksempelvis kan være koblet på din smartphone og din laptop på samme tid. Måske ikke en bærende feature for de fleste - men nice-to-have, hvis man er en typisk multitasker. 

Jabra Elite 4 kommer med aktiv støjreducering, og så tales der også ind i en god opkaldskvalitet med fire mikrofoner - opkaldskvaliteten er en af Jabras kæpheste, og mon ikke de rider ind med et produkt, der holder hvad det lover på den front?

Headsettet kan også bruges med enkelte ear-buds, uafhængigt af hinanden, og så er det kompatibelt med aptX, der giver en højere lydkvalitet, hvis du benytter sættet fra en android-mobil. 

Elite 4 har en anslået batterilevetid på 5.5 timer, med ekstra 22 timer i opladningsetuiet. 

Pris og tilgængelighed

Jabra Elite 4 er tilgængeligt hos udvalgte forhandlere til en pris på DKK 799. 

ANNONCE
Jabra Elite 4 - hovedspecifikationer
  • Bluetooth Multipoint, der giver problemfri skift mellem samtaler og apps
  • Fast Pair og Swift Pair, der sikrer øjeblikkelig forbindelse til telefon og computer
  • Active Noise Cancellation, der blokerer baggrundsstøj
  • Opkaldsteknologi med 4 mikrofoner, der sikrer klar kommunikation
  • Op til 22 timers batterilevetid med ANC slået til (28 timer uden ANC)
  • Brug én earbud alene til at lytte til musik eller svare opkald, mens den anden lader op
  • Spotify Tap playback
  • Qualcomm aptX
  • IP55-klassificeret beskyttelse mod støv og vand samt 2 års garanti.
ANNONCE
Jabra Elite 4 - Jabra Elite 4: Støjreducering og multipoint lyd til pæn pris Jabra Elite 4
Del

Seneste nyt

Annonce