Connery

J.R.R. Tolkiens "The Fall of Gondolin" bliver endelig udgivet, med hjælp fra forfatterens søn

Godt nyt fra Middle Earth!

Der er godt nyt for alle fans af Ringenes Herre universet. 

Det er netop blevet afsløret, af en af J.R.R. Tolkiens "Lost Tales", der tidligere er blevet udgivet i en mere kompendie-agtig form, endelig bliver udgivet som en reel bog. Bogen hedder "The Fall of Gondolin", og er blevet redigeret af den afdøde forfatters søn. Bogen bliver lavet med en fortællingsmetode, der sidste år gav forfatter-sønnen god medvind, med stand-alone udgaven af Berend og Lúthien, der også finder sted i universet. 

Tolkien, der begyndte at skrive udkast til denne historie i 1917, har kaldt denne fortælling, for den første rigtige historie, der finder sted i det imaginære univers. Selve historien er nogenlunde kendt for bogfans af Tolkien-universet, da den har optrådt i en meget komprimeret version, i Silmarillion.

Tusinde år før hændelserne under Ringenes Herre og Hobbitten, markerer The Fall of Gondolin, slutningen på Middle-Earths Elder Days.  

I The Fall of Gondolin er der krig, i mellem to af de største kræfter i universet. På den ene side er der Morgoth - det ondeste væsen der findes (og Saurons læremester), på den anden side er der Ulmo, den næstkommanderende til Manwë, der essentielt er Odin/Zeus-figuren i Tolkiens gudeopstilling. 

Det er en fortælling der både byder på helte og skurke, hemmelige elverbyer, balrogs (i flertal), orker i tusindetallet og vigtige skæbner. 

Selve historien er til en vis grad kendt af hardcore Tolkien-fans, men den er blevet udbygget og forfinet af Tolkiens søn - og det bliver formentlig en rigtig interessant omgang for både voksne fans af filmuniverset, og højst sandsynligt også for Hollywood. 

Bogen udkommer på engelsk den 30. august. 

Bonus-info: Bogens illustrator er Alan Lee, der både har illustreret tidligere Tolkien-bøger, men også var en massiv kreativ kraft under produktionen af Peter Jacksons film. 

ANNONCE
J.R.R. Tolkiens "The Fall of Gondolin" bliver endelig udgivet, med hjælp fra forfatterens søn
Del

Seneste nyt

Annonce