Connery

Iværksætter inception: TechSavvy Media

Nyt medie går i luften med nyt medie der skal dække alle facetter af tech-iværksætteri

værksætteri er populært blandt unge som gamle, og især inden for online- og techområdet. Derfor giver det god mening, at et nyt fokuseret medie for et par uger siden så dagens lys.

“TechSavvy Medias formål er at bygge bro mellem startups og etablerede virksomheder. Vi vil fremme danske og nordiske startups og formidle, fortolke og analysere årsagerne til succeser og fiaskoer,” siger Jakob Lindmark Frier, Managing Director og fortsætter:

“Det er vigtigt for den fremtidige udvikling, at vi fortæller hele historien. Der ligger meget læring i rejsen fra enkeltmandsvirksomhed til fire år senere at sidde 20 mand og være rykket til Silicon Valley. Vi vil give folk et ærligt billede af udfordringerne ved at etablere og ikke mindst drive en virksomhed. Vi tør fortælle om virksomhederne, før de får deres første millioninvestering, og vi tør også fortælle om bagsiden af medaljen. Det, synes vi, mangler i det danske mediebillede.”

ANNONCE
Screendump: TechSavvy Media - Iværksætter inception: TechSavvy Media Screendump: TechSavvy Media

Betragtningen er god nok. Der er gået influation i iværksætteri, og der er mange unge håbefulde spillere på markedet - deres iver bæres frem af de mange historier om unge succesfulde iværksættere med millionomsætninger og store fundingrunder - men omsætning og funding er jo ikke nødvendigvis lig med gode forretninger. Og lige netop der, ser vi her på redaktionen at mange unge gutter brænder fingrene.

En bæredygtig forretning er meget mere end store omsætninger, men de fejlslagne historier fortælles ikke så ofte i medierne, og derfor er det spændende at TechSavvy Media vil ud og dække et bredere helhedsindtryk, end vi pt. får serveret fra de store etablerede medier.

Jovist, der skal være plads til at hylde succeserne - men det hårde arbejde, og de mange nederlag, er der der også læring at hente i.

TechSavvy Media er grundlagt af et par dedikerede ildsjæle, der tidligere blandt andet har begået sig i miljøet igennem Trendsonline, der lukkede ned tidligere på året.

Det nye medie er stiftet af Jakob Lindmark Frier og Simone Okkels, der understøttes af en Commercial Director i Philip Plisskin Helmbæk og yderligere syv ansatte på teamet.

ANNONCE
Fra venstre: Philip Plisskin Helmbæk, Simone Okkels og Jakob Lindmark Frier |PR Foto - Iværksætter inception: TechSavvy Media Fra venstre: Philip Plisskin Helmbæk, Simone Okkels og Jakob Lindmark Frier |PR Foto

Hele landet og Norden som fokus

Nogle gange kan der godt gå lidt københavneri i mediebilledet, men det forsøger TechSavvy at sætte sig ud over allerede fra første færd. Ud over København, er der redaktion i Århus og også en række satelitredaktioner sættes i søen - de første ved Scion DTU i Lyngby og Spinderihallerne i Vejle.

“Vores lokale redaktioner skal styrke vores kendskab til miljøet også uden for København. Det vil skærpe vores tilstedeværelse og udbrede vores netværk, som er en stor del af det at være et startupmedie,” siger Simone Okkels og fortsætter: ”Det er vigtigt for os, at fortælle fra hele Danmark, men også bevæge os ud over landets grænser. Vores vision er ikke bare at være et samlingspunkt for Danmark, men for hele Norden og forhåbentlig på længere sigt for verdens mest interessante techhubs.”

Hvis du hører til blandt en af vores mange iværksætterinteresserede læsere, kan vi kun anbefale at du lægger vejen forbi TechSavvy.media.

ANNONCE
Del

Seneste nyt