Connery

Iværksætter-bryggeri lader dig lave personligt tilpassede øl fra telefonen

Crafted By placerer sig midt mellem mainstream og mikrobryggeri

Nogen gange skal der tænkes ud af (øl)kassen. Det har de gjort ved CRAFTED BY. En lille iværksætter-enhed, der er understøttet af Carlsberg. 

Crafted by har taget en håndfuld af de spændende elementer fra mikrobryggens verden og sat dem i system i et moderne setup, der mest af alt minder om personaliserings-services, som vi kender fra de store sportstøjsproducenter. 

"Vi vil lave noget helt nyt. Vi har en platform, hvor vi kan kommunikere direkte med kunderne uden mellemled. De kan gå ind på hjemmesiden og vælge smagen og etiketten på deres egen øl, og herefter brygger vi den og sørger for, at de får præcis den øl, de vil have leveret til deres dørtrin."

ANNONCE
Iværksætter-bryggeri lader dig lave personligt tilpassede øl fra telefonen

CRAFTED BY er resultatet af en udfordring internt hos Carlsberg hvor man ville undersøge nye ventures og muligheder inden for ølbrygning. Cees ’t Hart ville genoplive grundlæggernes iværksættermentalitet og opfordrede medarbejderne til at tænke nyt og innovativt, og vi kom så i fællesskab på denne idé. Men det er stadig kun et eksperiment, og konceptet er stadig ved at blive udviklet, men ideen er at lave øl så det er personligt tilpasset alle nysgerrige øldrikkere. Et eksperiment der i øvrigt er live og kørende, skal det siges. 

Crafted By fortæller også, at de ikke ser sig selv som en direkte konkurrent til mikrobryggerierne, men at de er noget lidt andet. 

"Vi driver CRAFTED BY som et mikrobryggeri, men vi går ikke så meget op i hvad det er. Det er et helt nyt felt inden for ølbrygning. Ikke mainstream og ikke craft. Og kvaliteten er det vigtigste. Og vi er stadig ved at udvikle konceptet, og er bare stolte over, at CRAFTED BY i dag gør det muligt at lave sin egen øl og designe sin egen etikette til din øl og få den leveret lige til dørtrinnet, og det er der så vidt jeg ved ikke nogen mikrobryggerier, der kan i dag. På den måde er vi ikke konkurrenter til nogen, men nok mere en fleksibel start-up virksomhed, der fokuserer på kvalitet og innovation."

ANNONCE

Sådan virker det: 

Det geniale i konceptet finder man i den utroligt brugervenlige "brygproces", hvor man som ølglad eksperimentarist skal træffe valg gennem 7 overskuelige trin. 

Smagssammensætning

De første 4 trin guider dig igennem mulighederne for karaktertræk i din øl.

  • Her vælger man bitterheden: Fra ale over pilsner til IPA.
  • Herefter farven: Fra lys pilsner til porter.
  • Øllens styrke: Fra 4.5% til 7.5%
  • Sidste step i smagskonfigurationen tilbyder dig mulighed for at tilsætte ekstra smag i form af frugt (som i en hvedeøl) eller ristet med blandt andet karamelnoter. 
ANNONCE

Designet

Her bliver det svært, eller, det er i hvert fald et punkt, hvor der hurtigt går konkurrence i at lave det mest opfindsomme ølnavn. 

Men det er selvfølgelig ikke værre, end vi gør det til. De tre valgmuligheder her er:

  • Navnet på øllen. 
  • Ølmagerens navn: Brewed by: INDSÆT NAVN
  • Etikettens udseende: Vælg farver og eventuelt et mønster til etiketten

Game on. 

Prisen for awesome personalisering:

Selvfølgelig får du ikke en kasse speicalbajere til en hund, men faktisk virker det ikke helt afsindigt. Mindsteordren lyder på 12 flasker, og i den størrelse får du flaskerne til 29 kroner stykket, til en samlet pris på 349,- kroner. Hvis du hopper op i en mere normal voksenstørrelse, får du øllene til 25 kroner flasken, på ordrer fra 24 flasker og op. Herfra kan du så vælge at afhente flaskerne på bryggeriet i København eller vælge fragt for en overkommelig 49-kroner ekstra. 

Du kan selv kaste dig ud i designprocessen her! 

Inden du kaster dig ud i et ambitiøst projekt med de over 400 forskellige kombinationer, kan du forsøge dig med prøvekassen, hvor du for 198 kroner får 12 markant forskellige smagsvarianter. 

ANNONCE
CRAFTED BY

Pris: Fra 25,- kroner flasken. 

Hvor: CraftedBy.com

Levering: Afhentning ved bryggeriet eller levering i hele DK for en lille halvtredser.

Del

Seneste nyt

Annonce