Irina The Diva: Cover Model
Haters gonna hate.
Irina The Diva, eller Irina Olsen som hun helt borgerligt hedder, indtager coveret I første udgave af det trykte Connery Magasin.
Irina er lidt af en darling på vores redaktion, og vi har fulgt hende siden hendes første hektiske tid som reality-stjerne til i dag, hvor hun er en af landets største bloggere og samtidig har etableret sig som tv-personlighed i en række programmer.
Udviklingen over de seneste par år er mærkbar, og hun forstår til stadighed at forny sig, selvom hun har travlt med at drive sin blog og de mange projekter, der kommer i forlængelse af den. Irina er nu 29 år og balancerer sin karriere med et familieliv derhjemme, hvor hun sammen med sin forlovede Morten har datteren Allessia på 1,5 år.
Tell us, hvad har du gang i for tiden?
Lige for tiden prioriterer vi Mortens (Faustix, red) karriere. Sådan tror jeg, det er nødt til at være, når vi begge to har gang i hver vores karriere. Der er ikke nogen af os der har et 8-16-job, så nogle gange er det ham, der har meget going on, og andre gange er det mig, der har meget på programmet. Så vi er nødt til at skiftes til at være the housewife. Nogen gange er det ham, men lige nu er jeg the housewife. Jeg er mere hjemme, fordi han er mere ude.
Om hårdt arbejde
Jeg har blogget de sidste seks år, cirka. Jeg ved godt, at folk tror, der ikke er så meget arbejde i det, men der er faktisk lige så meget arbejde i det, som alt muligt andet. Intet falder ned fra himlen. Tit arbejder jeg også om aftenen og om natten. Nogle gange med billedredigering og den slags. Der er virkelig, virkelig meget arbejde.
Redigerer du selv dine billeder?
Jeg laver alt selv, medmindre jeg er ude med fotografer. Jeg har ikke en assistent, selvom jeg måske burde have det. Men jeg kan godt lide at lave alt selv. Jeg begynder dog at kunne se, at jeg har for travlt. Jeg har jo også ønsker om at lave andre ting end at blogge. Jeg er glad for, at jeg får en del tv-muligheder ved siden af, som jeg nyder at være i og udvikler mig selv hele tiden.
Jeg har drømme, og jeg har nogle ambitioner, og jeg vil jo gerne nå det hele. Men det kan ikke lade sig gøre. Så hvis jeg vil lave nogle af de andre ting, er jeg nødt til at skrue lidt ned for bloggen og tv. Jeg har faktisk nogle idéer, som måske gør, at jeg muligvis kommer til at starte nogle nye ting meget snart - det glæder jeg mig ret meget til.
Det kan du ikke fortælle noget om?
De sociale medier - det er der min interesse ligger, og jeg vil gerne være foran kameraet på de sociale medier. Det er lidt den retning, jeg vil fortsætte i, og selvfølgelig er mode og beauty også min store passion.
Hvordan føles det at blive en ‘stor’ blogger?
Jeg tror aldrig, jeg har tænkt, at jeg var ved at være stor, fordi jeg ikke mærker en forskel på nu og for seks år siden. Jeg deler ud af min hverdag, ligesom jeg gjorde, dengang da jeg startede.
Folk spørger om selfies og genkender én på gaden - det gjorde de også dengang. Så på den måde har jeg ikke mærket forskel. For mig, så handler det ikke så meget om at blive stor.
Altså, don’t get me wrong, det er altid rart med likes; likes kan vi alle sammen godt lide. Det betyder noget, at det man poster, er noget folk kan lide. Obviously. Det har altid været vigtigt for mig, at når jeg skriver noget på bloggen eller på Instagram for eksempel, så får jeg noget feedback. At folk enten kan bruge det til noget eller føler sig underholdt. At det ikke bare er noget helt ligegyldigt.
Makeup kan mange måske føle er ligegyldigt, men pigerne synes jo, at det er interessant, ikke? De ting, der interesserer mig, deler jeg ud af, og dem, der følger med i det, giver mig noget feedback. Det er derfor, jeg godt kan lide de sociale medier, fordi man interagerer med hinanden.
Hvordan får man en succesfuld blog på benene?
Jeg tror, at man skal være klar til at knokle og ikke forvente en indkomst med det samme - der kan godt gå flere år. Man skal have en masse på hjertet. Man skal være glad for sociale medier og for at interagere med folk, og så må man bare ikke give op. Jeg bloggede i tre år, inden jeg overhovedet kunne få udbetalinger. Man skal bare være stædig. Det kræver held, og det kræver et godt netværk. Hvis der er noget, man virkelig ønsker, så skal man knokle for det. Sådan har jeg det. Jeg var 100% på fra det første blogindlæg. Jeg vil ikke bare gøre det for at gøre det, jeg følger det, til jeg når mit mål. Og jeg blev ved.
Jeg vil gerne kunne leve af at lave noget, jeg synes, er sjovt - noget der interesserer mig, og som jeg nyder. Sådan har jeg det med bloggen og tv. Det var mit mål, og det har jeg nået.
I dag lever jeg godt af det, men jeg har også brugt 6 år på at bygge et brand op omkring mig selv. Jeg beskæftiger mig med marketing i hverdagen og formidling af produkter via min blog, som jeg synes er lækre. Jeg har lært enormt meget ved at samarbejde med virksomheder, og jeg er glad for, at jeg valgte at fokusere på det i sin tid.
A photo posted by IRINA OLSEN (@irinathediva) on
Om provokation
Der er øjeblikke på de sociale medier, hvor jeg godt kan lide at provokere lidt, og hvor jeg kan være lidt risky - men der er altid en mening bag de billeder, jeg poster. Det er ikke bare sådan; ‘se mine boobs’ - dem har vi jo allerede set. (Irina holder en pause, mens hun griner, red.)
Jeg kan godt lide at have det lidt sjovt på mine sociale medier. Jeg elsker den måde, det udvikler sig på. Det er ofte de lidt afklædte billeder, hvor jeg har badetøj på, som kan forarge folk helt vildt, fordi man længe ikke har været vant til at se mere kurvede kvinder i sexet tøj. Det har provokeret mig, så jeg har provokeret igen.
Hvad er det i provokationen, der er interessant?
Jeg synes jo ikke, at jeg er provokerende. Jeg synes egentlig ikke, at jeg viser så meget. Men alligevel.. I Danmark er folk bare meget sarte, altså. Men i forhold til for et år siden, synes jeg, der er sket noget. I hvert fald med mine læsere. De forstår med det samme, hvorfor jeg gør det, hvorfor jeg poster det - de er helt med på min tankegang. Jeg kan også se, at der er mange piger, der efterfølgende gør det samme, og jeg liker også deres billeder, fordi jeg synes, det er fedt. At der kommer lidt mere fokus på woman-empowerment. Det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide, den udvikling det hele har taget. Kvinder er bare awesome.
Er der nogen grænser for, hvor personlig du vil være i din blog?
Ja, der er helt klart grænser, men jeg deler alt det, jeg synes, virker naturligt. Jeg kender jo efterhånden også mine læsere, føler jeg. Jeg vil gerne skrive om angstanfald eller om Allessias jordbærmærke. Mange af mine læsere har også hjulpet mig med diverse råd i forskellige situationer. Jeg føler, at jeg kan rådgive mig hos dem på en måde. Så længe jeg synes, det er naturligt for mig at fortælle om det. Jeg skriver om hverdagsting, som man kan relatere til.
Der er 100 % nogle grænser. Der er en del ting, jeg ikke deler - ting der er upassende, og som folk ikke får noget ud af. Hvis min blog var ved at dø, ville jeg heller ikke gøre det. Der er nogen, der går helt ud med vilde historier og løgne, clickbait, og næsten finder på ting for at få opmærksomhed nok. Der skal være nogle grænser.
Om haters
Jeg ved bare, at ingen af dem, der skriver grimme kommentarer på min Facebook-side turde sige det til mit ansigt.
Hvordan håndterer du haters?
Det er lidt forskelligt. Jeg er kun et menneske. Jeg vil ikke stå som en robot og sige, at det ikke påvirker mig nogle gange. Men med årene har jeg lært at tackle det 100% og børste det af mig. Hvis jeg skulle gå op i enhver hate-kommentar, jeg får og tage det meget personligt, så skulle jeg jo tænke, om jeg var så forfærdelig, fed, ulækker og dum, som de siger. Så ville jeg bryde sammen. Min forståelse for haters er blevet anderledes.
Der er nogle kommentarer, der skiller sig ud fra mængden. Jeg sletter intet, men tager nogle gange billeder af det, viser det frem og siger: Det her, det er ved at være pinligt, ikke?
Og det er ikke kun på min blog - jeg kan også se det ved andre bloggere og kendte. De samme latterlige kommentarer. Det er efterhånden pinligt at se på.
Der er nogle gange kommentarer, som jeg ikke har lyst til at lade stå. Der er nogle gange, hvor jeg faktisk blokerer folk, hvor jeg enten er bange for, at de er stalkere, eller for at de har været for tæt på noget. Eller hvis de bliver ved med at skrive den samme mærkelige ting. Jeg er blevet lidt paranoid på nogle punkter. Så selvfølgelig er der gange, jeg blokerer folk.
Jeg vil ikke sige, at det rører mig. Man kan ikke sige noget til mig om min krop, og noget af det jeg har lavet, som gør mig ked af det. Men det kan godt gøre mig frustreret, at folk tror, de kan ramme mig. Der tænker jeg; hvem er du, siden du føler ret til at kritisere mig? Hvis vi skal være helt fair, tror jeg, at alle har nogle mennesker, hvor de tænker: Den person er simpelthen for meget. Eller: den person gider vi ikke at kigge på. Jeg har det på samme måde. Der er også nogle mennesker, jeg ikke gider at følge. Sådan er det bare. Det er en helt naturlig følelse, fair enough. Men jeg vil aldrig gå ind og kommentere noget ondt eller noget negativt på en anden persons sociale medier. Det synes jeg bare er uhøfligt. Det gør man bare ikke. Det ville være det samme som at gå hen til personen og sige det til deres ansigt.
Jeg ved bare, at ingen af dem, der skriver grimme kommentarer på min Facebook-side turde sige det til mit ansigt. Ingen. Det er der ingen, der har gjort endnu. Hvis de en anden gang har lyst til at sige noget, skal de bare komme og sige det til mit ansigt. Så får de i det mindste lidt point for effort.
Hvad er den værste oplevelse, du har haft i forbindelse med sociale medier og folks opførsel?
Det værste er nok de gange, hvor jeg frygter for min sikkerhed. Øjeblikke, hvor jeg tænker; nå okay, har de udspioneret mig? Har de fulgt efter mig og min datter? Det er sådan nogle ting, der gør, at jeg føler mig utryg - jeg har jo ikke bodyguards, der går med mig. Vi er jo ikke i USA.
Det kan godt være, at vi er offentlige personer, men her i Danmark er det mere stille og roligt. Jeg kan godt forstå, at de har det i USA. Jeg har få gange tænkt, at det kunne være meget rart at have en bodyguard. Nogle gange føler jeg mig lidt anspændt.
Med hensyn til kritik og hate-kommentarer, er det helt fair, at nogen er uenige og ikke elsker mig. Sådan fungerer verden bare og det er helt fair. Jeg er dog overrasket over, at folk i 2016 stadig gider at være så negative på sociale medier. Det er lidt trist.
Jeg tror ikke, det ændrer sig. Det er bare det, de sociale medier har medført. Som offentlig person er man nødt til at lære at se helt bort fra dette.
Der er nogen, der virkelig dyrker at skrive negativt, og de skriver det måske til offentlige personer, som bare børster det af skulderen. Men så gør de måske det samme til en pige, der i forvejen har det dårligt med sig selv og som ikke er vant til at håndtere en situation som denne - og jeg kan sagtens forstå, at de unge, usikre piger kan komme ud på et skråplan, hvis de får en hate-kommentar om deres udseende eller personlighed. Det er lidt trist, at folk ikke tænker lidt ekstra over, hvad de skriver til andre mennesker.
Om at dele sit spotlight
Hvordan er det at være kæreste med en kunstner, der bliver mere og mere kendt?
Her for et halvt år siden skete der en ændring. En u-vending i vores forhold, hvor Mortens karriere tog fart. Det er ikke, fordi vi tænker på, hvem der er mest kendt – vi føler os slet ikke som kendte i vores hverdag, tro mig. Vi er mor og far og Morten og Irina på samme tid, og det kører bare derudaf. Vores hverdag er dog meget krævende, og vi har så mange ambitioner begge to. Vi er glade på hinandens vegne, og jeg har jo håbet det bedste for Mortens succes og karriere, som vi begge har arbejdet på. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at koordinere familielivet med hans karriere. Og det lykkedes endelig. Derefter kunne jeg pludselig godt mærke, at når han fik travlt, og jeg var hjemme, var det ikke den hverdag, som jeg havde forventet. Jeg var tit alene med Allessia, og det er hårdt til tider. Jeg vil ikke stå og sige, at jeg er en power-woman, som bare kan håndtere det hele med overskud. Jeg prøver at gøre det så godt, som jeg kan, men der er ofte situationer, hvor jeg er nødt til at tilpasse mig. Jeg ved ikke altid, hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke lige nogen, jeg kan ringe til og spørge, hvordan man gør i vores situation.
Vi har snakket meget om tingene. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi havde lidt gnidninger på et tidspunkt. Vi har det godt igen, og det er også helt normalt. Det er op og ned. Vi vil så gerne være sammen, og vi har det rigtigt godt – og vi skal giftes så snart, vi har et par fridage i kalenderen. Vi har også indset, at det er svært at have en almindelig familiehverdag samtidig med vores karrierer. Jeg har sat farten meget ned, fordi Morten har gang i mange ting, men det er mit valg, især når Allessia stadig er så lille.
Lige nu kører det for Morten, og jeg håber selvfølgelig, at han overtager verden. Vi er meget stolte af ham, og når jeg ser, alt hvad han har opnået, så motiverer det mig helt klart også.
Om succes
Hvad er succes for dig?
Det er meget sjovt, du siger det, fordi jeg har fået en åbenbaring for nyligt. Jeg har været skøjteprinsesse på eliteplan, siden jeg var fire år, og lige siden dengang har jeg været vant til at arbejde mod ét mål: VM, OL og hele tiden at blive bedre.Og så er der bare ikke tid til ret meget andet ved siden af. Jeg havde en meget streng barndom, og jeg var en af de bedste, men den dag jeg stoppede, gik det op for mig, at det ikke gjorde mig glad - om jeg så vandt VM eller OL. Jeg vil hellere bruge tid med de mennesker, der betyder noget.
Jeg har været lidt efter mig selv, fordi jeg har været så målrettet med bloggen, tv og morrollen, at jeg har tilsidesat nogle ting. At jeg faktisk næsten i et år har knoklet i super mange timer og prøvet at nå det hele. Jeg har opnået det, jeg gerne vil have, og jeg er glad for det - men jeg vil faktisk bare gerne nyde mit liv noget mere nu. Bare slappe mere af med et glas vin og veninderne. Jeg bliver 30 år næste gang, og jeg har set og oplevet så meget i mit liv, at jeg føler jeg er 80 år. Jeg synes faktisk, at jeg vil nyde hverdagen og chille fra nu af.
Succes er ikke altid det værd, hvis vejen dertil er for hård, og man har ofret for meget. Det ved jeg ALT om. Jeg har prøvet at have mange penge, og jeg har prøvet at være broke, men det, der tæller, er hverdagen.
Er du sammen med dine venner, husker du at have det sjovt, husker du at grine?
Irina The Diva
Alder: 29 år
Beskæftigelse: Fultidsblogger, tv-personlighed, fuldtids-mommy.
Blog: IrinaTheDiva.dk
@IrinaTheDiva -> Instagram, Snapchat
IrinaGlam1987 -> Youtube
Credits
Model: Irina Olsen
Fotograf: Christian Grüner
Stylist og Make-up: Ekaterina Krarup Andersen
Redaktør: Mikkel M. Vermeulen