Connery

iPhone XR [Test]

Vi har lagt Apples nye iPhone XR på testbænken. Her er vores dom.

5 ud af 6 stjerner

Apple annoncerede i September efterfølgerne til sidste års kæmpe-succeser iPhone X og iPhone 8/8 Plus. Det drejede sig om henholdsvis iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR.

iPhone XS er videreudviklingen af iPhone X fra sidste år. Der er en masse små forbedringer hele vejen rundt, men det er ikke en revolutionerende opgradering fra iPhone X.

iPhone XS Max er den telefon der manglede i sidste års præsentation, hvis man tidligere har været fan af Apples Plus-modeller, som er væsentligt større end de normale. Sidste år kunne man vælge at købe iPhone 8 Plus hvis man gerne ville have den form-faktor der blev lanceret med iPhone 6 plus, men hvis man hovedkulds forelskede sig i det nye iPhone X-design, så var der ikke nogen hjælp at hente. Valget stod mellem det nye edge-2-edge design fra iPhone X, eller den store form-faktor fra iPhone 8 Plus. Nu kan man få begge dele; en iPhone XS i Max-størrelse.

Det sidste produkt der blev annonceret var lidt en overraskelse - en budget iPhone XS med navnet iPhone XR, og den skal vi se nærmere på her!

ANNONCE

Umiddelbart kan man godt få det indtryk at en iPhone XR er en iPhone XS hvor der er features der er skåret fra for at holde prisen nede. Det er ikke helt forkert, men der er også ting ved iPhone XR som er bedre end på iPhone XS.

Form-faktoren er den samme, men iPhone XR er marginalt større end iPhone XS. Her er nogle sammenligningspunkter:

  iPhone XS iPhone XR
Størrelse (BxHxT) 7,09 cm x 14,36 cm x 0,77 cm 7,57 cm x 15,09 cm x 0,83 cm
Skærmstørrelse 5,8", 19.5:9 6,1", 19.5:9
Skærmopløsning 1125 x 2436 pixels (458 ppi) 828 x 1792 pixels (326 ppi)
Skærmtype OLED LCD
Skærmfylde-forhold 82,9% 79,0%
Dolby Vision / HDR/10-bit Ja Nej
3D Touch Ja Nej
Chipset/CPU A12 Bionic 6-core A12 Bionic 6-core
RAM 4GB 3GB
IP-rating IP68 IP68
Kamera foran 7MP, f/2.2 7MP, f/2.2
Kamera bag 12MP, f/1.8, optisk billedstabilisering, True Tone Flash, Portrætlys + 12MP, f2.4, optisk billedstabilisering, 2x optisk zoom 12MP, f/1.8, optisk billedstabilisering, True Tone Flash, Portrætlys
Batteri 2.658 mAh 2.942 mAh
Dual-SIM Ja (Nano + eSim) Ja (Nano + eSim)
Priser 8.899,- (64GB) / 10.249,- (256GB) / 12.099,- (512GB) 6.699,- (64GB) / 7.149,- (128GB) / 8.049,- (256GB)
ANNONCE

Som du kan se af sammenligningstabellen ovenfor, så er der 2.200,- kr at spare på en iPhone XR kontra en iPhone XS (64GB og 256GB), så hvad er det du giver afkald på med den billigere prislap, og betyder det overhovedet noget?

Hvis vi skal gennemgå specs, så er det første der springer i øjnene at den billige iPhone XR har en større skærm end iPhone XS; det kommer sig af at de har nærmest samme skærmfylde-forhold (forholdet mellem skærmens størrelse og telefonens ydre dimensioner), samtidig med at iPhone XR er ca. en halv centimeter bredere og næsten en centimeter højere end iPhone XS.

På papiret er skærmen altså ikke lige så god på iPhone XR. Med væsentligt lavere opløsning og LCD i stedet for OLED, så er der ikke nogen tvivl om at det blandt andet er her der er barberet nogle kroner af kostprisen for iPhone XR.

Samtidig er der kun ét kamera at finde bag på iPhone XR; men det er til gengæld lige så godt som det primære kamera på iPhone XS; Portrait Mode er dog begrænset til personer, og ikke også ting/objekter som vi har været vant til på iPhone X, XS, og 8 Plus. Om det er en software-begrænsning eller fordi det er nødvendigt med to kameraer for at afstandsbedømme og lave korrekt bokeh må stå hen i det uvisse. Det er også her vi finder forklaringen på at iPhone XR kommer med 3GB RAM, mod iPhone XS' 4GB. Det er ganske simpelt ikke nødvendigt med 4GB RAM når der ikke er to kameraer der skal håndteres data fra.

ANNONCE

Når vi så har gennemgået forskellene herover, så kommer vi til det som egentlig er det interessante: Er iPhone XR en budget-telefon? Både ja og nej.

Med den letteste prislap på 6.699,- er der mange billigere telefoner på markedet, og det er derfor svært at kategorisere den som en budget-telefon. Men hvis du er på udkig efter en iPhone, så er det en budget-telefon, men kun på prissedlen. For iPhone XR ER en ægte iPhone.

Den føles solid i hånden og skærmen er - på trods af at den er LCD og med lavere opløsning end storebror XS - helt fantastisk at se på; alting står knivskarpt og farverne er troværdige og klare. Dette også takket være TrueTone-teknologien der tilpasser farvetemperaturen i forhold til det lys der er der hvor du bruger din iPhone.

Med samme Chipset/CPU/GPU (Apple A12 Bionic 6-core) er iPhone XR præcis lige så hurtig til apps som iPhone XS og XS Max; og hurtigere end iPhone X som kom sidste år.

I en direkte sammenligningstest hos os er forskellene mellem iPhone X og iPhone XR marginale, dog tydelige. Apps starter konsekvent hurtigere op på iPhone XR og indlæsning af tunge websider går mærkbart hurtigere på iPhone XR kontra iPhone X.

ANNONCE

Så hvad er dommen?

iPhone XR er i vores optik en lige så værdig iPhone som iPhone XS. Der er masser af mennesker der ikke har behov for Portrait Mode fotos af ting, eller 2x optisk zoom som vi også må undvære ved kun at have ét kamera i iPhone XR, og for dem er der iPhone XR: En helt igennem lækker iPhone, med en noget mere spiselig prisseddel end de to andre telefoner der blev præsenteret i denne omgang.

ANNONCE
Del

Seneste nyt