Connery

iPhone X - en genvej til fremtiden

Når Apple præsenterer et nyt produkt, handler det om meget mere end iPhones, computere og tablets. Apple har nemlig gang på gang vist sig banebrydende, når det drejer sig om at designe og udvikle gadgets, som er andre overlegne. Og du køber ikke blot en smartphone, men du sender også et signal om, at du er med på noderne, når du investerer i en iPhone. Fra iPhone 3 i 2007 til deres helt nye flagskib iPhone X har Apple konstant været i stand til at forny sig og på den måde bibeholdt en førerrolle inden for tech-branchen. Men hvad tilbyder iPhone X dig? Det har vi her set nærmere på.

Nyt banebrydende design

Når du kaster et blik på den nye iPhone X, vil du i første omgang lægge mærke til, at den ellers så ikoniske hjem-knap ikke længere er en del af udtrykket. Nu får du i stedet en skærm, som faktisk går fra kant til kant. Det er en afgørende designmæssig forskel i forhold til tidligere iPhones. Op til lanceringen af iPhone X var der netop mange gisninger om, hvorvidt Apple faktisk turde tage skridtet og skrotte en feature, som på godt og ondt har kendetegnet alle tidligere iPhones.

Skærm fra kant til kant

Apple er sluppet fra denne ændring på en sublim måde. Nu er der i sandhed tale om en skærm, der kan komme helt til sin ret. Uanset om du skal spille dit yndlingsspil eller følge med i en serie på Netflix, får du her alle muligheder. Skærmen er en 5,8 tommer OLED Super Retina HD-skærm med en opløsning på 2436 x 1125 pixel, og du vil opleve et imponerende klart billede - også i omgivelser, hvor lyset ikke er optimalt.

iPhone X kan genkende dig

Sig hej til din iPhone X, og Siri svarer dig. Det er såmænd ikke en nyhed. Men nyheden består derimod i, at din iPhone X nu kan genkende dit ansigt. Og hvorfor er det smart? Det er det af flere årsager. Efter hjem-knappen er forsvundet, kan du ikke længere låse din iPhone op med dit fingeraftryk. I stedet kan iPhone X aflæse dit ansigt, hvorefter telefonen er klar til brug. Og det gælder, uanset om du beslutter dig for at anlægge skæg, eller du går rundt udenfor med en hue på. Det er en intelligent løsning.

iPhone X har et mageløst kamera

Skal du lægge en selfie på Instagram eller tage billeder i naturen? Ingen opgave synes for lille eller for stor for iPhone X, som har et kamera, der på alle parametre præsterer. Med 12 megapixels, optisk zoom og vidvinkel som blot et par af de features, denne smartphone leveres med, kan du tage bedre billeder end nogensinde før. Og der er ingen tvivl om, at der er tale om et kamera, der både tilgodeser den ivrige amatørfotograf og den flittige blogger, som har brug for billeder med et professionelt udtryk.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce