Connery

iPhone 14 Pro: Her er Apples store nye flagskib

Apple opper kameraet til 48 MP, og flere opgraderinger der er til at forstå

Nyt år, nye iPhones! Apples seneste keynote introducerede den nye 14-serie af iPhones - et par nye ure, plus det løse. 

Mens iPhone 14 har fået nogle gradvise opgraderinger og innovationer - finder vi de største løft i Pro-versionerne:

Vi har iPhone 14 Pro med en skærmstørrelse på 6,1" og iPhone 14 Pro Max med en skærm på 6,7". 

ANNONCE
iPhone 14 Pro: Her er Apples store nye flagskib

Når nu vi er ved skærmene, så lad os starte der, for her ligger to af årets store nyheder: Nye Super Retina XDR-skærme og Dynamic Island.

Super Retina XDR skærmene, lyder til at være et godt skridt op. Skærmteknologien kan igen levere opdateringshastighed på 120 Hz, men er nu adaptiv helt ned til 1 Hz, hvilket har en betydning for strømeffektiviteten. 

Særligt lysstyrken er blevet skruet gevaldigt op, udendørs kan den levere en peak-styrke på 2000 nits - en fordobling i forhold til iPhone 13 Pro. 

ANNONCE
Dynamic Island på iPhone 14 Pro tager over efter notchet - iPhone 14 Pro: Her er Apples store nye flagskib Dynamic Island på iPhone 14 Pro tager over efter notchet

Dynamic Island er navnet for Pro-modellernes nye notifikationssystem, der kan lade sig gøre, fordi notchet er blevet skåret til, og nu fremstår som en lille pilleformet facon i displayet, omgivet af skærm hele vejen rundt. 

Notchet vendte i sin tid op og ned på hvordan man kunne placere et frontkamera på em smartphone, og mens den nye form ikke har samme g3ad af revolution, er det nye design med Dynamic Island notifikationerne, der vokser ud omkring kamerahullet, en frisk ny måde at præsenterede på. 

ANNONCE
iPhone 14 Pro: Her er Apples store nye flagskib

En anden stor nyhed, som mange efterhånden forventer af en Pro-iPhone, er kameraet: Apple kører endnu en gang i stilling med et triple-lens setup. 

Den helt store attraktion er hovedkameraet på 48 megapixel - største i en iPhone til dato. Dual pixel teknologien låner sig til en oplevelse, vi forventer bliver endnu vildere en forgængeren. Telefoto-kameraet på 12 megapixel er umiddelbart identisk med sidste års model - men ultrawide-kameraet, der igen er på 12 megapixel er også en nu tilføjelse.  

Det nye kamerasetup, der primært skyder i 12 megapixel, kan benytte 48 megapixel sensoren til at skyde "ægte" zoom i 2 gange forstørrelse, uden tab af kvalitet - og så er video-teknologien også blevet endnu bedre. 

ANNONCE

Den sidste helt store opgraderingen er skiftet til den helt nye A16 Bionic chip, der leverer endnu mere power, og er op til 20% mere strømeffektiv end A15 Bionic, der boede i 13 Pro. Også grafikydelsen er løftet med 50%, hvilket ikke er en dårlig ting, hvis man er til mobilgaming. 

På tværs af hele iPhone 14 serien er det nu også muligt at sende nødbeskeder/opkald ved hjælp af en direkte satellit-forbindelse. Funktionen er en sikkerhedsfunktion, der kan hjælpe brugeren, hvis de befinder sig i en nødsituation uden for normal dækning.

iPhone 14 Pro - Pris og tilgængelighed

iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max fås i dyblilla, sølv, guld og space black med 128 GB, 256 GB, 512 GB og 1 TB lagerplads. 

Begge modeller er tilgængelige ved forudbestilling fra 9. september, mens de kommer i butikkerne den 23. september 2022. 

  • iPhone 14 Pro starter ved 10.499 kroner
  • iPhone 14 Pro Max begynder i 11.499 kroner
ANNONCE
iPhone 14 Pro
Del

Seneste nyt

Annonce