Connery

Invincible sæson 2 har langt om længe fået officiel premieredato

Den første trailer er netop landet!

Prime Video er endelig ved at være på trapperne med en ny sæson af deres filmatisering af Robert Kirkmans ikoniske tegneserier.

Invincible sæson 1 fik premiere tilbage i 2021 med et heftig kavalkade af blod, vold og en ufattelig vanedannende animationsstil - og nu er tiden kommet til, at næste kapitel finder vej til streamingtjenesten.

Nyheden om den officielle premieredato blev lanceret til San Diego Comic-Con - og Invincible sæson 2 kommer i otte afsnit.

De første fire afsnit får premiere d. 3. november 2023, mens de sidste fire lander et indtil videre ukendt tidspunkt tidligt i 2023.

Sæson 2 vil samle op på slutningen af sæson 1 og introduktionen af en ny skurk, Angstrom Levy - Mark Grayson skal stadigvæk forsøge at samle sig ovenpå Nolans afsløring af sit sande jeg samtidig med, at han bakser med nogle personlige, følelsesmæssige konflikter.

Tjek traileren ud herunder og sæt kryds i kalenderen!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce