Et nyt kunstnernavn har ramt Danmarks diskoteker. Commander, der til dagligt går under navnet Sharif Merie, har stormet fra diskotek til diskotek landet rundt de sidste 3 måneder og leveret show for den dansetossede afdeling af befolkningen. På trods af Commanders pakkede skema, lykkedes det alligevel Connerys udsendte, at få manden i tale.
Ifølge Sharif har interessen for musik altid været der, men det har hovedsageligt været dansen, der har fænget og været drivkraft. Med en 2. plads i DM i dans tog det ikke længe før en kontrakt var skrevet under. Som de kløgtigste læsere nok allerede har gættet, er Commanders musikgenre altså dance, og med sin første single “I Command U 2 Dance”, er planen at vælte Danmark.
Rammen for interviewet var fastsat til at foregå på drengerøvenes fastfoodmekka: den lokale Burger King. Det disciplinære og autoritære udtryk i Commanders navn illustreres hurtig, da han starter ud med at insistere på at betale for det luksuriøse måltid, der ellers selvklart skulle have ligget på Audion’s regning.
Et Happy Meal og et sæt colaer senere er interviewet igang.
-Hvorfor navnet “Commander”?
-Jeg havde aftjent min værnepligt, og havde tænkt mig at starte uddannelsen til jægerpilot, og havde også bestået prøven, men så kom tilbuddet fra pladeselskabet Darwich & Garcia. Så skulle navnet også udstråle disciplin og autorietet. Jeg har meget disciplin og går efter hvad jeg vil.
Jeg nikker, mens jeg ihærdigt forsøger at abstrahere fra den utålellige støj af UFO og Yepha, der bralrer igennem Burger Kings højtalere og stiller næste spørgsmål.
-Hvad stiler du efter med din musik? Skal der være en bestemt stil eller attitude?
-Det er et kæmpe spørgsmål. Musikken laves udelukkende for at danse. Men det er bredt. Hver enkelt person har sin måde at opfatte nummeret på. Nogle synes det er provokerende og andre synes det er fedt. Det, det går ud på, er, at få folk op i stemning og få dem til at flytte benene.
At en del ville finde det provokerende, at en flok i militærtøj tager kontrollen over showet på det lokale disk, og trykker den af i en professionel dansemaner, der ville få enhver gennemsnits popfyr til at ligne en abe med motorikproblemer, kan man jo godt forstå, men det skulle da også meget gerne køre en stemning op.
-Jeg har været ude og optræde med promotion hver eneste weekend de sidste to måneder, og folk knalder helt af. Diskotekerne jeg har været på kan mærke, at det er noget folk trænger til. Nu har R’n’B været oppe og ringe i 2 år, og er ved at gå ned igen, så vi håber, at det er dancen, der kommer op i stedet.
-Har du så nogle kendetegn i din musik? Noget der gør, at man kan høre, at det er et Commandertrack man danser til.
-Det skal der jo være. De skal jo vide at Commander skal kommandere. Sådan kører vi den stil. Ligesom DJ Alligator for eksempel kører med sin fløjte, men han har også nogle små tegn. Det har Commander også, men det er nogle små hemmeligheder, der kommer hen ad vejen, så folk selv kan opdage hvad det er.
-Nu er lige din genre musik ofte beskyldt for at være meget ensformig. Hvad mener du om det?
Sharif tager en tår af sin cola og svarer roligt på det halvflabede spørgsmål.
-Det vil jeg godt give dig ret i. På en måde er det. Min musik er en blanding af dance og techno, og så bliver der også sunget lidt, der er omkvæd, så musikken går ikke ens i én udstrækning.
-Ok. lytter du så selv til andet musik end lige den genre?
-Jeg respekterer alt slags musik. Jeg får inspiration af al slags, men det kommer meget an på mit humør. Jeg er meget humørsvingende. Hvis jeg skal helt op og ringe, skal der være noget at rykke i og noget bundbas. Spiser jeg middag stille og roligt så hører jeg klassisk musik. Jeg kan sagtens høre Mozart.
-Hvis du selv skulle vælge en favoritgenre, hvad skulle det så være?
-Det er meget svært. Jeg kan lide speciel musik. Det jeg kan lide er, at man skaber noget nyt. For eksempel 2 Unlimited da de kom frem, der tænkte man, “hvad fanden er det for noget?” ikk. Men så begyndte mange at efterligne. Og det er sådan nogle ting man kommer til at huske.
-Så det skal helst være trendsættende?
-Ja, Lige præcis.
-Hvad er dine egne ambitioner så?
–Jeg satser stort. Selvfølgelig vil jeg gerne i udlandet. Men jeg vil gerne først, at jeg har Danmarks befolkning med. Der er bedst chancer i Holland, Belgien, Tyskland og Korea lige nu. Der er den her musik efterspurgt, men jeg vil ha’ noget erfaring i Danmark først.
-Lige nu er det jo så diskotekerne du spiller på. Satser du på at spille koncerter snart?
-Det håber jeg selvfølgelig. Til januar regner jeg med jeg har tre numre, måske fire udgivet. Lige nu er det bare promotiontour, men når flere numre er udgivet og jeg ka’ spille længere, så håber vi på koncerter.
Over højtalerne raller Busta Rhymes nu i et ret mislykket forsøg på at lyde sexet i et ret malplaceret R’n’B nummer, og jeg kommer i tanke om mit næste spørgsmål.
-Har du planer om at lave andet end dance?
-Jeg kan ikke se det for mig selv, men jeg vil altid ha’ noget med musik at gøre, eller vejlede andre. Jeg vil gerne have, at børnene får det bedst muligt fordi det her musik tit blir sagt noget negativt om, at det har med stoffer at gøre, men i den verden jeg arbejder, er det udelukket. Jeg vil gerne smitte det af på børnene. Man behøver ikke være påvirket for at ha’ det sjovt.
Burgeren er ved at være spist og colaen er begyndt at gurgle. Et hurtigt kig på noterne fortæller, at de sidste spørgsmål er ved at være nået. Det sidste spørgsmål bliver raslet af.
-Har du et råd til alle de kommende Commandere derude, der gerne vil nå lige så langt som dig?
–De skal følge deres drøm, og arbejde hårdt for det.
Det var de sidste vise ord fra Commander. Den sidste bid burger gled ned, Sharif fik hånden med et tak for måltidet og interviewet, og et held og lykke i fremtiden fra Audion.dk. Vi kan kun opfordre til at checke, hvornår Commander rammer dit lokale disk, og få luret for jer selv om manden faktisk har noget at ha’ det i.