Interview med Alexandre Willaume: Kærlighed til skuespillerens nomade-liv

Siden 00’erne har Alexandre Willaume brilleret på både de skrå brædder såvel som i danske film og tv-serier, mens mange også husker ham som den ikoniske karakter i Wupti-Pede-reklamerne.

I nyere tid har han prøvet kræfter med at bryde igennem på det internationale marked med stor succes, og har blandt andet spillet overfor Alicia Vikander i Tomb Raider.

Han har for en stund vendt snuden  mod det danske marked, hvor hun nu medvirker i den nye danske orignale Netflix-serie, Equinox.

Hvorfor?

Fordi han simpelthen ikke kunne slippe manuskriptet igen.

Han var lige vendt hjem fra udlandet og optagelserne på en ny Amazon Prime-serie, hvor han blev præsenteret til projektet og blev grebet af historien.

Han spiller Henrik, som på mange punkter er omdrejningspunktet for store dele af historien - på den ene side en skolelærer for den omdiskuterede gymnasieklasse og på den anden side en nøglekarakter i hovedpersonernes færd ud i det mystiske.

Og så stopper vi lige beskrivelsen her og holder det spoiler-frit.

“Rollen passede perfekt til mig i tiden, da den fylder meget i historien, uden rigtig at være så meget til stede i serien - så det var alt, jeg kunne drømme om i en serie i det øjeblik, inden jeg skulle videre til et nyt projekt i udlandet.”

En anden ting ved Equinox for Willaume var, at den i hans optik ikke er særlig dansk.

“Det er meget en sammenblandet stil, som hele verden efterhånden er ved at opnå med sammenflettede produktioner på diverse platforme. For nogle år siden var det meget ‘the scandic way’, men nu er det hele en stor maskine.”

For ham var det fedt at komme hjem til optagelserne på serien og får understreget, at når alt kommer til alt, så handler det i sidste ende om den gode historie.

Det internationale gennembrud

Indgangen til det internationale gennembrud kom på banen i lidt af et tilfælde, da han under sine castings på en stor spillefilm som skurk, blev anbefalet at tage et smut til England for at snakke med nogle vigtige mennesker.

Her tog han over og fik 3 dage på fulde udblæsning, hvor tandhjulene i maskineriet for alvor begyndte at komme i sving.

“Jeg sad blandt andet og snakkede med en af de engelske castere, som virkede fuldstændigt uinteresseret i, hvad jeg sagde. Hvorefter hun udbrød: ‘Ja, du må undskylde, hvis jeg er lidt distraheret, men jeg har den her serie, og jeg er sikker på, at den rolle vi ikke har kunnet finde, det er lige dig.”

Han var bare taget til England for at hilse på og gøre sig bemærket og på tre dage fik han en rolle i den store, populære serie, The Last Kingdom.

Og måden han fik den på er også ret sjov, da han blev bedt om at blive der for at lave sin casting.

Det havde Willaume ikke tid til.

“Jeg tilbød dem at lære manuskriptet i flyet på vej hjem og så indspille det, når jeg er hjemme - så har i det på skrivebordet i morgen kl 7. Og det var så The Last Kingdom.”

Derfra har det gået slag i slag, hvor han fik etableret sin rolle på det internationale marked.

Oftest har det i begyndelsen været lejemordere.

“Jeg har af en eller anden grund altid skullet dræbe nogen.”

I nyere tid er det blevet mere de roller, som han selv sætter meget pris på - en eller anden form for menneskelig deroute eller et individ i forfald, som skal forsøge at komme på benene igen.

Han er nået til et punkt i sin karriere, hvor der er kommet lidt mere luft i karriere-stilen, hvor han kan balancere mellem bi- og hovedroller og desuden er eskaleret op i de højere luftlag, hvor han kan vælge imellem langt flere interessante roller.

Willaume er meget familie-orienteret og er ikke typen, der bare smider alt, hvad han har i hænderne, når udlandet og de store produktioner kalder.

Dem tackler han som alle andre projekter i hverdagen.

“Jeg skal ikke sidde 3 uger i London og trille tommelfingre, indtil jeg kan komme på optagelser. Så flyver jeg frem og tilbage, når det passer mig.”

Billetten til den udenlandske karriere kom som en mindre tilfældighed, men har ikke desto mindre altid være en stor interesse for ham - det er her, han har fået alle de store oplevelser.

“Jeg er gået fra at skyde mennesker i Londons gader til at køre snescooter på Island - jeg har endda redet heste i Prag og været troldmand.”

For ham er satsningen hundrede procent målrettet mod den udenlandske karriere for fremtiden.

Equinox var en afstikker, som han ikke kunne dy sig for på grund af den gode historie, men fremtiden er de store, udenlandske produktioner.

Nej tak til faste rammer

Skuespillerdrømmen har altid ligget lige under overfladen, men da han var barn, var der tre karrieremuligheder, som fyldte hans opmærksomhed - skuespiller, musiker eller kok.

Han ville i bund og grund helst være musiker i sin ungdom og spillede musik fra han var 13 år.

Han stod lidt ved en skillevej som 15-årig - i hans tid kunne man kun komme på Gøglerskole i den alder i forhold til hans mål i livet, og det interesserede ham ikke.

Så han valgte gymnasiet, så han kunne blive 18 år og komme ind i skuespillerskolen.

Og en helt anden ting, som måske underbevidst har drevet ham til at underholde, er, hvad han kalder Lillebror-effekten.

“Jeg er lillebror. Det vil sige, at en anden har gået foran mig og fået alle klapperne og roserne - og så kan man selv på banen og så skal der oftest hoppes lidt højere for at få ros!”

Da han blev udlært fra Statens Teaterskole blev han fastansat på Det Kongelige Teater - et drømmejob for mange, men det fungerede ikke for ham med faste rammer.

“Det var ikke mig det der med at møde op samme tid, møde de samme mennesker og gå sammen ned i den samme kantine hver dag.”

Derfor elsker han, hvor han er lige nu i livet og hele tiden har mulighed for at skifte arbejdsplads som en skuespiller-nomade.

Men Willaume får ikke stjernenykker af at være en international skuespiller - og arbejdet med Equinox understregede også for ham på en komisk måde, at så vokser træerne altså heller ikke længere ind i himlen.

“På det tidspunkt, hvor jeg skulle til casting på Equinox havde jeg ikke en bil. Så midt i Corona tog jeg min mors bil, kørte ud i en øde skov og indspillede mit bånd helt mutters alene blandt træer. Det var en fed kontrast til, hvad jeg efterhånden er vant til.”

Det danske crew sørgede også for, at drille ham lidt med, at nu skulle han ikke komme for godt i gang - han var trods alt stadig ‘bare’ en dansker.

“Jeg elsker dem bramfri tone vi har her i Danmark. Det er noget, jeg ihærdigt forsøger at implementere på de sets, jeg arbejder på i udlandet.”

For ham er der sket meget på kort tid, men for Willaume føles det kun som begyndelsen.

Og når man er dansker, der gerne vil bryde igennem mængden og blive anerkendt i udlandet - tager man så bare, hvad man kan få for at blive et navn?

“Jeg har valgt meget med omhu. Ikke at jeg nødvendigvis tog de rigtige valg i sidste ende, men jeg har altid valgt efter, hvordan jeg kan komme nærmere den karriere, hvor jeg kan vælge mine roller efter interesse.”

For ham har det været sjovt at se, de serier, han har sagt nej til.

“Der har godt nok været nogle stykker, hvor jeg tænkte: Hold da fast, godt jeg sagde nej til den.”

Og fremtiden?

Willaume har nærmest de seneste 10 måneder været i lockdown, da hans primære marked har været USA og England.

“Lige nu sidder jeg og venter på et par castings, jeg gerne vil kigge forbi - jeg er overbevist om, at jeg skal et smut til Skotland, når Corona endelig slipper mig fra sin jerngreb.”

Vi siger tak for din tid!