Musik
Interview med albumaktuelle Fritz Kalkbrenner
Stemningen er stadig solopgang, det melankolske krydser stadig det optimistiske og roen indtager atter en gang…. med kødboller.
Den EP-aktuelle Fritz Kalkbrenner har lige udgivet sit femte album og i den anledning har vi slået hovederne sammen til en lille snak.
Men inden vi når til interviewet, der dækker over kødboller, Hansi Hinterseer og reflektion over livet som DJ, vil jeg lige give albummet 'Grand Départ' en lytter.
Produktionerne fortsætter i samme stil, som singlen In This Game lagde op til – en gedigen omgang soul krydret centreret omkring det elektroniske.
Jeg prøvede at teste albummet under forskellige omstændigheder, for at mærke lyden og for at se hvordan den passer ind i forskellige situationer.
Ingen bliver trådt over tæerne når jeg siger, at Grand Départ ikke er baby-making music. Og når det gælder lektielæsning er der få ting der slår min go-to psytrance playliste.
Med det sagt, så passer musikken ind til andre formål.
Man mærker ikke at den ene sang er ovre inden den næste er begyndt og det er det rette udgangspunkt i den elektroniske verden.
Grand Départ – op på cyklen og ud mod solnedgangen.
Det virker til, at hver sang fremviser en ny side af kunstnerens sind.
Jovist, er de stadig fyldt med soul, melankolsk optimisme og alle de gode ting som Kalkbrenner-opskriften rummer.
Men f.eks. på nummeret Don't You Say, der er båret op på de underliggende produktioner, som er tunge på trommer.
Og lige trommerne er spøjse på det nummer, da de på samme tid formår at blande old school hiphop sammen med afrikanske trommerytmer.
Da jeg snakkede med ham, spurgte jeg indtil hvilket musik han selv lytter til og der lød svaret på noget enhver musiknørd kan nikke genkendende til – han hører lidt af det hele.
Alt fra 90'er rap i New York til soul og techno fylder i hjemmet. Og derfor er det ingen overraskelse, at Fritz Kalkbrenners hjem er stacket med op mod 1.000 plader.
Og vi snakker fysiske plader her.
For selvom Kalkbrenner er en dj, og naturligvis bruger meget tid på sin computer, så er han stadig old school inderst inde.
Det afspejles lige så vel i hans musik, der uden anstrengelser formår at blande det elektroniske med soulfyldte vokaler.
På albummet oplever man at moderne møder det gamle og sammen skaber noget helt tredje.
Og enkelte numre er der nok mest for hyggens skyld.
Men en ting er sikkert – med et klik på 'Play' begynder solen at skinne atter en gang og smiler finder sin vej frem til læberne.
Det er bl.a. karrieren, som spænder over et årti, der har skabt en helstøbt performer i Fritz Kalkbrenner.
Hans fodfæste hviler i selvtilliden og seriøsiteten og det er derfor med lige dele spænding og afslappethed, at Kalkbrenner gør sig klar til sin kommende turné.
Han ved hvad der virker. Formlen er efterhånden finpudset og helt på plads og nu er det tid til at lade arbejdet tale for sig selv og langsomt se sit navn blive bemærket – et marked af gangen.
Grand Départ viser dog helt klart hans spænd som kunstner og der er ingen tvivl om at hans inspiration stammer fra mange forskellige kilder.
Og det gjorde mig derfor nysgerrig på, at hører hans tanker om albummets tilblivelse og meget mere…
Interview
Når man laver et interview, vil man gerne lette stemningen og gøre det til en hyggelig stund for begge parter. Derfor kan det til tider være en god idé at starte med en lille joke…
En ting var dog slående. Tyskere joker ikke.
Om livet som DJ – det gode og det dårlige når man skal optræde:
"Der er masser af ventetid når man er ude at optræde rundt omkring.
Det eneste man har lyst til er, at stå på scenen og mærke publikums energi, men der er en del af processen.
Når man rejser så meget rundt, bevæger man sig ofte fra hotel til hotel.
Hotel –> Optræde –> Sove, flyve –> Nyt hotel –> Ny optræden osv..
På den måde er der masser af 'tidsspilde', som jeg kan bruge på at ordne nogle af de administrative ting eller arbejde på noget nyt musik."
Aha. Tysk effektivitet når det er bedst. Lad mig høre – hvordan kan det være at du har gået EP-vejen i stedet for blot at release singles, som efterhånden er trenden på den elektroniske scene:
"Jeg har efterhånden gjort dette et par år og det er den formel, der passer bedst til mig. Det er en stil jeg selv er tilhænger af og jeg nok lidt en old-timer på det punkt."
Ved et helt album kan man også følge kunstnerens idé fra start til slut.
Men lad mig så lige høre om livet som tysk dj. Spiller du nogensinde Hansi Hinterseer når du er ude at optræde?
"Nej."
Haha det var nu også ment i sjov. Der er dog noget andet jeg er nysgerrig omkring nu hvor du skal udforske USA og Europa.
Den elektroniske scene i Tyskland er noget for sig selv og i særdeleshed Berlin, som du selv er fra.
Forventer du forskelle de steder hvor du skal optræde?
"God pointe. Berlin er speciel. Men det er umiddelbart mest aktuelt hvis jeg skulle spille på clubs, hvor man skal ramme stemningen på aftenen.
På denne turné spiller jeg på nogle udvalgte venues, hvor folk er kommet for at se mig. Så man kan sige, at de allerede er bekendte med lyden.
Lækkert. Her på falderebet – har du noget du vil efterlade læserne med? Noget de skal vide om dig?
"Jeg laver nogle meget udsøgte kødboller. Det er en gammel familieopskrift som jeg har arvet fra min bedstemor. Bedre bliver det ikke!"