At høre om unge iværksættere er ikke unormalt i dag. Men at komme forbi en iværksætter, der startede eget tøjfirma som 13-årig, er alligevel en lidt speciel historie. Ikke desto mindre var det netop, hvad den nu 15-årige Morten Damgaard gjorde, og eftersom det lyder ret imponerende i sig selv, tog jeg en snak med ham for at høre nærmere om hans forretning.
Hvordan kom du på, at du ville starte dit eget tøjmærke?
Jeg gik lidt med tanken om, at jeg synes, det kunne være spændende at gå i sit eget tøj. Jeg har altid haft sådan et drive, fra jeg var lille, med at springe ud i noget og starte et eller andet. Det var ikke pengene, det handlede om, det var mere lysten. Det er lysten og glæden, der skaber det.
Hvordan gjorde du helt konkret?
Jeg startede med at sidde og tegne lidt på et stykke papir, og derefter prøvede jeg at bestille prøver. Jeg ringede og mailede rundt til forskellige folk, og det første, jeg prøvede, var noget oppe i Aalborg. De bad om mit telefonnummer, hvor jeg så typisk nok sendte min fars nummer. Så ringede de til ham, og han vidste godt lidt om det, så han sagde, at det var okay, at jeg bestilte en prøve med et logo, jeg havde prøvet at tegne. Det var et logo, jeg havde fået min bror til at hjælpe med at tegne i et matematikprogram, som vi brugte i skolen. Prøven blev desværre under alt forventning og lignede slet ikke det, jeg havde håbet på. Der var en hel del misforståelser frem og tilbage, så jeg besluttede mig for, at jeg næste gang ville prøve at besøge dem, der skulle lave det inden, så jeg kunne se, hvad de havde lavet før. Så fandt jeg en leverandør i Holstebro, som fik rentegnet logoet, og så kørte jeg med ham det første lange stykke tid, og det fungerede rigtig godt. Det er først her indtil for nylig, at jeg har fået skiftet leverandør, fordi jeg begyndte at køre i et lidt større antal, og der er lidt flere ting, der skal laves på én gang.
Hvordan startede salget?
Jeg startede med at sælge lidt mund til mund og lidt igennem facebook med min storebror som model. De første par måneder havde jeg en ret lille hjemmeside, så det første halve år var det mest 'venne-agtigt'. Det var meget venner og venners venner, der købte det. Senere fik jeg en lidt mere prof hjemmeside. Ikke særlig godt endnu, men lidt bedre end før. Og så var jeg heldig at ramme DR-udsendelsen, Magasinet Penge, som gav rigtig meget trafik og mange ordrer. Det gav dog også det nok største bump på vejen. De laver jo altid en teaser i radioen op til programmet inden, og efter den havde været på, var der en mand, som ringede til min far. Manden havde et tøjmærke, der hed The World, og på det tidspunkt hed mit mærke Corner Of The World. Manden var klar til en retssag, hvis jeg ikke skiftede navn på mit brand. Derefter fik vi nogen, vi kendte, til at kigge på sagen, fordi de havde nogen advokater, der godt ville hjælpe med at kigge på det. De fandt frem til, at jeg ville vinde den her sag, men mit brand var jo ikke så stort endnu, og hvis man ville gå ind i sådan noget, skulle man regne med, at det kunne koste ret mange penge, og det var ikke det værd. Så jeg tog det i stedet lidt som en form for feedback fra en voksen mand, som var bange for mit lille mærke, og på den måde gav det lidt endnu mere drive. Så ændrede jeg navnet til Corner Of The West, og siden dengang har det bare kørt. Jeg har hele tiden gået all in, men nu gik jeg nærmest endnu mere all in med fx professionelle billeder. Det var der, jeg begyndte at skabe mit ansigt ud ad til både designmæssigt og brandmæssigt, og jeg har fået udviklet helt ny webshop for omkring en måned siden ca.
Går du i skole ved siden af?
Jeg går i 9. klasse på Tvis Skole, og den kommer stadig lidt i første række. Det skal den jo gøre. Og så har jeg håndbold ved siden af også, som jeg spiller 5-6 gange i ugen. Jeg føler ikke, jeg går glip af noget, for Corner Of The West er jo min passion og min fritid, hvor andre måske godt kan lide at sidde foran fjernsynet. Man prioriterer jo lidt efter, hvad man gerne vil, og jeg synes jo, det er mega sjovt. Selvfølgelig er der nogen tunge ting, og man skal sidde at sortere bilag til sin revisor, men det må man jo tage med, for at man kan tage alle glæderne med også.
Hvad siger dine venner til det?
Nogen af dem er sådan lidt ”hvorfor gider du det?”, men alt i alt synes de, at det er meget fedt og spændende nok. De er også altid klar med en hjælpende hånd, og der er rigtig mange af dem, der går i tøjet.
Hvad siger dine forældre til det?
Lige i starten var de sådan liiiidt skeptiske og tænkte, om det nu var en god idé, når jeg kun var 13 år, men alligevel.. min far bliver jo nødt til at stå som direktør, når jeg er under 18 år jo. Jeg står som ejer, det er det eneste, jeg kan få lov til, når jeg er under 18 år. De synes, det er fedt, og de snakker også om det, og min mor hjælper med at køre ting rundt. Mine brødre hjælper også alt, hvad de kan med designinspiration, og når der er fødselsdagsgaver til vennerne, er de hurtige til at sige, at den skal de nok klare. Så der er i hvert fald opbakning hjemmefra.
Hvad skal du efter 9. klasse?
Jeg skal på handelsskolen næste år, tror jeg umiddelbart, og hvad jeg skal efter de tre år ved jeg ikke endnu, men der er heldigvis god tid. Målet er jo nok, at det er noget, jeg kan ende med at leve af, men det kan man jo aldrig vide endnu. Det kunne i hvert fald være en drøm – og så spille håndbold ved siden af.
Har du arbejdet konkret på at få kendte til at gå i tøjet?
Ja, det er jo en af de bedste og billigste former for markedsføring. Det er selvfølgelig ikke altid, de siger ja, og der er mange mærker, der bare sender det ud til folk og satser på det, men der har jeg været lidt mere påpasselig. Jeg synes alligevel, det ville være lidt ærgerligt bare at sende en trøje og så ikke få noget ud af det. Så alle dem, jeg har sendt til, har jeg skrevet en besked til fx på Instagram og spurgt, om jeg må sende dem en gratis t-shirt, hvorimod at de vil hjælpe mig som ung iværksætter ved at poste et billede på de sociale medier i trøjen. Anders Hemmingsen svarede et par dage efter, at det ville han gerne, så den sendte jeg afsted til ham, og så lagde han et billede op på instagram i trøjen med at tag, så det var rigtig fint. Og det samme med Per Vers, han var en af de første, jeg gjorde det ved. Jeg tænkte bare, at det kunne der da ikke ske noget ved, og så skrev han en lille historie om det på sin facebook, så der fik jeg lige en god sjat likes. Det kan bedre svare sig for mig, end det kan at smide 10.000 kroner i Google AdWords kampagner dagligt.
Derudover har jeg lavet et lidt vildt samarbejde her for et par uger siden med en model fra Vejle, Kristoffer Forby, som er i USA og lave en kampagnevideo for mig i Hollywood. Han har over 500.000 modefølgere på Instagram, så han er lidt et modeikon nu. Kristoffer. Første gang vi kom i kontakt for ca et år siden, fandt jeg ud af, at han var utrolig hjælpsom. Han kunne godt mærke, at jeg ikke havde de samme penge som fx Adidas, så han har altid lavet et godt samarbejde med mig med lidt lukkede priser, fordi han synes, det var en spændende historie. Han har lavet en video ovre fra LA, og for mig, der kommer fra lille Vestjylland, er det jo ret stort. Det gør bare mit ansigt ud ad til endnu større, og jeg bliver sammenlignet med de allerstørste brands på en eller anden måde.
Tjek Mortens design ud her.