Connery

Interview: John Howe er Middle-earths mesterlige fantasy-arkitekt

Illustratoren der satte aftryk på filmatiseringen af Ringenes Herre og Hobbitten er en af årsagerne til, at Rings of Power ser fantastisk ud.

"Jeg tror allerede du ved det, men der er en kilde, der ikke ændrer sig. Det er ordene som Tolkien nedskrev. Vores oplevelser og vores fortolkninger af dem - er en påskønnelse af de ord. 

Ordene om ordene kommer fra John Howe, illustratoren der gennem tiden ikke alene har skabt sig en karriere på at illustrere ord og tanker i bøger som Ringenes Herre, Løven, Heksen og Garderobeskabet, Beowulf og et væld af andre fantasy-rettede mesterværker.

John Howes skarpe sans for at skabe håndgribelige billeder af fantasy-forfatternes drømme og visioner, har bragt ham endnu tættere på materialet, som på mange måder har formet hans liv. 

I en årrække fra slutningen af 1990'erne og frem til 2010'erne agerede han konceptuel designer for Peter Jacksons filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre og sidenhen Hobbitten-trilogien. 

Howes værker og evner til at formgive en fantasi er en stor del af det, der danner grundlaget for en serie af de bedste og mest elskede fantasy-film nogensinde - derfor er det heller ikke så mystisk endda, at han igen måtte melde sig på banen, da Amazon med streamingtjenesten Prime Video satte sig for at skrive et nyt kapitel af den filmiske historie om Middle-earth, med The Lord of the Rings: Rings of Power

Op til premieren på The Lord of the Rings: Rings of Power - eller Ringenes Herre: Magtringene, som den fordanskede titel lyder - fik jeg mulighed for at sætte mig ansigt til ansigt, virtuelt gennem et videoopkald, med tegneren, og konceptdesigneren fra det største filmiske mesterværk i min levetid - ikke helt uden flossede nerver. 

ANNONCE
Appendikset i Ringenes Herre er det intellektuelle materiale, som er udgangspunktet for Rings of Power - Privat foto - Interview: John Howe er Middle-earths mesterlige fantasy-arkitekt Appendikset i Ringenes Herre er det intellektuelle materiale, som er udgangspunktet for Rings of Power - Privat foto

"Tiden flyver..." starter John Howe ud, mens han fortæller, at han op til premieren allerede havde været tilknyttet Rings of Power (RoP) i tre års tid. "Jeg har arbejdet på projektet siden 2019, hvor jeg tegnede kortet af Middle-earth under den 2. tidsalder."

Dét tegnede kort, var en del af de indledende brødkrummer vi fik serveret om, hvilken retning den kommende serie ville sigte mod. En fiktiv tidsalder, der finder sted længe før hændelserne i både Ringenes Herre og Hobbitten - baseret på en forholdsvis udtømmelig mængde tekst, som Tolkien skrev om tidsalderen inden - og senere blev koblet til slutningen af tredje bog i Ringenes Herre serien, som appendiks. 

"Min rolle i produktionen? Helt essentielt har jeg spillet den samme rolle, som i alle andre filmprojekter, jeg har været en del af. Jeg hjælper de kreative beslutningsmagere, hvad enten det er showrunners eller art directors med at visualisere og bygge et univers. Altså, jeg responderer på anmodninger baseret på manuskriftet, og så tegner og maler jeg. Det er simpelthen det jeg gør."

Det lyder næsten farligt simpelt, flyver det ud af mig. Men Howe samler pænt op, og forklarer: "Det er et spørgsmål om at forstå dynamikken i projektet. At kommunikere klart med alle involverede parter men ikke kun at respondere på deres ønsker og anmodninger... Men også det at forsøge at bibringe noget andet: Den der levende oplevelse af Middle-earth." 

Tip: Det har desværre ikke været muligt, at få udleveret design-sketches fra produktionen af Rings of Power, men det er muligt at se John Howes store portfolie på John-howe.com

ANNONCE
Moria ER hugget i sten. - Rings of Power/Prime Video - Interview: John Howe er Middle-earths mesterlige fantasy-arkitekt Moria ER hugget i sten. - Rings of Power/Prime Video

Historien er ikke hugget i sten

Når det kommer til det endelige produkt, Rings of Power, er der lige så mange meninger som der er mennesker - men en ting virker det til, at folk kan blive enige om: Det er et fantastisk flot univers.  

Rings of Power har på mange fronter et stilmæssigt sammenfald med Peter Jacksons værker, der kom før - og med John Howes indblanding, er det let at forestille sig, især hvor tankegodset til landskaber, bygninger og majestætiske byer kommer fra. Det føles faktisk som at komme til Middle-earth igen.

I de meget (elskeligt) nørdede, ekstramaterialer på Ringenes Herre Blu-Ray skiverne, kan man se en yngre John Howe, forklare hvordan meget af trilogiens arkitektoniske look, er baseret på den numenoreanske byggestil - at ruinerne der står tilbage, er et aftryk fra en længe svundet tid... 

Mr. Howe, har du været ved at støve nogle gamle sketches af fra den tid?
 
"Nej, heldigvis ikke. Ruinerne i LotR er rester fra numenoreanerne på en senere tid - og det var en måde at give ekstra dybde til den udgave af Middle-earth. Men intet er hugget i sten. Jeg synes at alt man giver sig til, fortjener et nyt blik og friske øjne. Jeg vil hellere være fremsynet i min proces. Jeg er ikke fan af retrodesign - at forsøge at tage mine tidligere design baglæns til en tidligere periode - det giver bedre mening at gå tilbage til den originale kilde (Tolkien) og så forsøge at arbejde sig frem derfra. 

Jeg tror allerede du ved det, men der er en kilde, der ikke ændrer sig. Det er ordene som Tolkien nedskrev. Vores oplevelser og vores fortolkninger af dem - er en påskønnelse af de ord. 
Hvis man skal fange ånden af noget påny, kan man ikke nødvendigvis gå tilbage til noget der var. Hvorfor? Fordi alt ændrer sig, alting udvikles og forhåbentlig bliver vi klogere, mens vi også bliver en smule ældre. Jeg mener, at det er værd at have at friskt udsyn på universet."

ANNONCE
Numenore i Rings of Power - Foto: Prime Video - Interview: John Howe er Middle-earths mesterlige fantasy-arkitekt Numenore i Rings of Power - Foto: Prime Video

Middle-earth: Same, but different

Det er tydeligt at John Howe er velbevandret i Tolkiens værker, og mens han slynger masser af konkrete teksteksempler ud, har han også forsøgt at sætte sig ind i de mere overliggende temaer og bevæggrunde af Tolkiens univers. Det er en vigtig egenskab at have, når man skal forsøge at give liv til en tidsalder i et univers som Tolkien, kilden, har malet med meget brede penselstrøg. 

"I den 3. tidsalder, under Ringenes Herre, er magien langsomt ved at forlade Middle-earth. Elverne er på vej væk og verden begynder at minde om noget, vi historisk ville kunne genkende. Det er slutningen af en æra. Før Numenor sank, var det et meget mere pulserende univers. 

Hvad jeg har forstået om den univers, i perioden Rings of Power finder sted, er et univers hvor elverne var meget mere involverede - de var bekymrede for deres verdens skæbne. Altså er det et anderledes univers, det samme - men anderledes. Et univers, som vi tidligere har besøgt, ja, men i en anden tid. 

Jeg finder det ganske spændende. Endnu en gang at skue ind i en fortolkning af Tolkiens Middle-earth... Og selv med to trilogier bag os, har vi langt fra set det hele."

ANNONCE
"Jeg kan se en by i horisonten. Men den er stadig langt væk, så jeg begynder at tegne landskabet og situationen omkring mig." - John Howe. Foto: Screen af Southlands fra Rings of Power - Prime Video - Interview: John Howe er Middle-earths mesterlige fantasy-arkitekt "Jeg kan se en by i horisonten. Men den er stadig langt væk, så jeg begynder at tegne landskabet og situationen omkring mig." - John Howe. Foto: Screen af Southlands fra Rings of Power - Prime Video

Processen

Mens jeg roligt, men helt utvivlsomt bliver suget ned i fantasy-universet under John Howes talestrøm, er jeg nødt til at finde ud af, hvordan man egentlig finder hoved og hale i at skulle skabe et univers, som Tolkien ikke har berørt i samme udpenslede træk, som andre værker. John Howe begynder at gå ned i en forklaring om, hvordan han tager på en rejse til de Grå Havne, et sted der i Ringenes Herre beskrives på en måde... Talestrømmen stopper. 

"Beklager, jeg tabte mig selv, fordi jeg begyndte at forestille mig hvordan stedet ser ud..." udbryder han. Illustratoren starter forfra med en ny analogi om oldtidens Colosseum, inden det slår ham, at det i virkeligheden er ret simpelt, det der sker i hans sind, når billeder tager form:

"Jeg nyder at bruge en fodgængers tilgang." udbryder han: "Jeg er som en backpacker med et kamera i hånden; jeg er lige ankommet, hvor jeg kan se en by i horisonten. Men den er stadig langt væk, så jeg begynder at tegne landskabet og situationen omkring mig. Så går jeg tættere på og tegner hvad jeg ser, igen lidt tættere og til sidst er jeg inde i hjertet af byen. Det giver mig tid til at forstå, hvad det er jeg ser. I virkeligheden synes jeg ikke, at jeg er særlig smart i forhold til at kunne opfinde alt på en gang. Jeg arbejder mig afsted og opdager motivet på vejen."

ANNONCE
Numenor deler mange træk med Gondor - Foto: Prime Video - Interview: John Howe er Middle-earths mesterlige fantasy-arkitekt Numenor deler mange træk med Gondor - Foto: Prime Video

Den perfekte visualisering af Tolkiens verden eksisterer ikke

Med både Ringenes Herre, Hobbitten, Silmarillion, og de ufærdige historier, er der millioner af læsere verden over, der har dannet sig deres helt egne visualiseringer af Tolkiens tekster.

Ingen, har i samme grad som John Howe, over så bred en kam, stået for at levere dele den mest eksponerede visualisering af universet. 

Har du aldrig følt dig presset over at skulle leve op til alles fantasi? Sådan spørger jeg - overordentligt nysgerrigt - velvidende at fans kan være både ubehagelige og uforståelige, når et en ny repræsentation af et givet værk, ikke lever op til deres forestilling. 

"Svaret er både ja og nej", lyder det resolut fra Howe, der hurtigt kaster sig ud i en uddybelse. 

"Ja, jeg ved at der er masser af forventninger. Men de forventninger er en del af professionen, at skulle håndtere. Jeg er meget bevidst om, at mange af især Tolkiens tekster, der nærmest er tekst i billedform. Når du læser Tolkien, får du nærmest billeder i fantasien med det samme og jeg har sjældent mødt nogen, der ikke havde deres egne idéer fra at læse hans bøger. Så det er jeg opmærksom på. Men på den anden side, har jeg et sted at gå hen for at skabe mine billeder. Det er i Tolkiens tekster, og hvis jeg er heldig, vil det jeg opfatter i et eller andet omfang hænge sammen med teksterne - ikke nødvendigvis i den visuelle detalje, men i ånden. Om en farve, form eller størrelse er anderledes er ikke så vigtig, hvis ånden i det matcher teksten. 
Den eneste forskel på mig, og enhver anden fan der læser materialet og danner indre billeder, er at jeg har værktøjerne, til at kunne male dem."

"Når det er sagt, er jeg helt indforstået med, at der ikke findes en perfekt visuel fortolkning af historier som Tolkiens. Hans skrivestil er intenst visuel - og noget af det mest vidunderlige ved det, er at han meget sjældent beskriver noget, i faktiske visuelle detaljer, men han beskriver det i følelserne, der føles af karaktererne, når de ankommer og oplever det."

ANNONCE
Her er en anden man kunne muligvis debattere Balrog med: Durin IV i Rings of Power - Foto: Ben Rothstein/Prime Video - Interview: John Howe er Middle-earths mesterlige fantasy-arkitekt Her er en anden man kunne muligvis debattere Balrog med: Durin IV i Rings of Power - Foto: Ben Rothstein/Prime Video

"Forstå mig ret. Du og jeg, vi kan debattere i århundreder om en Balrog har vinger eller ej - det er stadig et åbent spørgsmål. Men de er frygtindgydende, og det er den information der er vigtig at formidle."

Mens snakken hurtigt drejede sig ind på John Howes nu ikoniske visualisering af netop balroggen, begyndte minutterne at løbe fra os - og mens en ordstyrer poppede op på videoopkaldet og mindede mig om, at tiden flyver - er der et ekstra take-away fra John Howes sind, som jeg vil afslutte denne tekst med, en ret imponerende talestrøm, der dukkede op, da jeg afslutningsvist spurgte ind til, hvad der egentlig er grunden til, at han så eftertrykkeligt beskæftiger sig med at illustrere genren fantasy. What's the deal?


"I truly believe that fantasy is a vehicle to bring us in front of important questions or interesting proposals. We can take the big what if-questions of our time, and place them in a parallel universe. This in turn allows os to engage with them, without it touching us in our daily life. 

"What is friendship?", "What is sacrifice?", "What is loss?". 
These are all questions central to Tolkien. He clothes them, if you will, in the costumes of Middle-earth. But they touch us none the less. So I’ve always enjoyed fantasy. 

Fantasy is not only an entertainment or a form of escape, if you’d like - from everyday life. It is also a tool to talk about things." - John Howe

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce