Connery

Interview: De største farer ved at være flyve redningshelikopter i Himalaya

Vi har talt med to af piloterne fra Everest Rescue!

I de seneste uger har jeg med stor interesse fulgt med i programmet Everest Rescue på Discovery Channel. I programmet følger man en række piloter, der flyver redningsmissioner i et af verdens farligste og mest omskiftelige miljøer. En lille fejl eller uopmærksomhed fra de modige piloter, kan ikke blot koste dem deres eget liv - men også livet af de uheldige bjergbestigere, der har haft uheldige sammenstød med Mount Everest. 

Det er et enormt ansvar der hviler på skuldrene af de deltagende piloter, og da jeg fik muligheden for at interviewe to af de medvirkende, var det en no-brainer: Hodl nu kæft de må have nogle spændende historier i ærmet. 

De to piloter der var friske på et interview, er Jason Laing og Lorenzs Nufer.

ANNONCE
Jason Laing - Interview: De største farer ved at være flyve redningshelikopter i Himalaya Jason Laing

Baggrund:

48-årige Jason Laing kommer fra New Zealand. Han har fløjet i mange år, og hans pilotfærdigheder har taget ham vidt rundt i verden, bland andet til Australien, Kashmir, Nepal og Antarktis. De seneste sæsoner har han fløjet i Mount Everest, og i 2016 modtag han en enorm anerkendelse i form af Helicopter Associaton International's Pilot of The Year, for hans redningsmissioner i forbindelse med det tragiske jordskælv i Nepal, tilbage i 2015. 

ANNONCE
Lorenz Nufer - Interview: De største farer ved at være flyve redningshelikopter i Himalaya Lorenz Nufer

Schweiziske Lorenz Nufer har også et imponerende CV i bagagen. Den 42-årige redningspilot har været pilot de seneste 16 år, og har over 2000 flyvetimer under jakken. Lorenz har blandt andet arbejdet som pilotinstruktør i Schweiz og arbejdet som undersøger for det officielle schweiziske luftforbund. Han har også en baggrund inden for psykologi, og så er han den senest ankomne pilot i de Nepalesiske bjerge omkring Everest. 

ANNONCE

Har det altid været en barndomsdrøm for jer, at blive piloter? Eller hvad fik jer til at vælge den karrierevej?

Jason: Jeg blev eksponeret en del af helikopterindustrien da jeg var helt ung i 70'erne. Som ung rejste jeg en del, jeg sejlede i Caribien, og jeg var lidt rastløs og manglede et rodfæste, og på et tidpunkt følte jeg en trang til at gøre noget med mit liv. Så da der pludselig var tid i mit liv, valgte jeg at tage min helikopterlicens. 

Lorenz: Jeg har haft nogle af de samme overvejelser som Jason. Schweiz er et af de lande i verden med den højeste helikopter-tæthed, og derfor er har altid set mange helikoptere, og været fascineret af dem. Så jeg blev introduceret til helikoptere meget tidligt, og det har altid været en barndomsdrøm at komme til at flyve en af de maskiner. Men som Jason sagde, måtte det vente til jeg rent faktisk havde overskud i mit liv, så det blev først til noget, da jeg blev 27. 

ANNONCE

Hvordan er i endt med at flyve i Himalaya?

Jason: Jeg var så heldig, at jeg fik lov at bruge tre sæsoner som heli-ski pilot i Kashmir, Indien, og det introducerede mig for higg-altitude arbejde. Jeg har mange venner der er bjergguider på Mount Everest, og så var det jo New Zealandske Sir Edmund Hilary, der var den første til at erobre bjerget. Så, det har altid gemt sig i baghovedet på mig. Jeg ville se Everest. Men for at være helt ærligt, jeg havde ikke i mine vildeste drømme, forestillet mig, at jeg ville kunne komme til at arbejde på jordens højste punkt. Men det var netværket der bragte mig hertil. 

Lorenz: Jeg har haft et par forskellige overvejelser i forbindelse med at komme til Nepal. Helt tidligt i mit liv opstod fascinationen, fordi min onkel var bjergbestiger. Han besteg Dhaulgiri i 70'erne. Han viste os billeder da jeg var barn, og jeg var meget fascineret af billederne fra de høje bjerge. Så det var mit første kick. 

Så i 2010 så jeg en dokumentar omkring schweiziske helikopterpiloter der fløj i Nepal, for at introducere piloter til et nyt redningssystem. Efter at have set den dokumentar, tænkte jeg, at det ville være helt fantastisk at prøve at flyve i Nepal. Jeg har også venner der er bjergguider ved Everest, og efter at høre deres beretninger fra stedet, vidste jeg bare, at jeg var nødt til at komme hertil. 

ANNONCE

Hvilken karaktertræk skal man have, for at kunne blive redningspilot?

Jason: Det er vigtigt at man er god til at bevare situationsfornemmelsen under pressede situationer. Og selvom man bare har lyst til at flyve direkte ind i det, er man nødt til at holde hovedet i ro, og cirkulere lidt, for at beregne situationen. Når man begyndet at føle sig presset, skal man stoppe op og bedømme situationen i fem minutter. Så altså, det jeg prøver at sige er: Det er meget vigtigt at man i disse højrisikable situationer, kan presse sig selv til at overskue situationen med klarhed. Det er en færdighed man er nødt til at have. 

Lorenz: Jeg er enig i Jasons betragtninger, og så vil jeg tilføje, at det er meget vigtigt, at man kender sine egne grænser. At kende maskinens grænser er noget alle piloter skal kunne, men at kende sine egne grænser, er meget vigtigt i farlige miljøer som Himalaya. 

ANNONCE
Interview: De største farer ved at være flyve redningshelikopter i Himalaya

Hvad er den farligste situation, man kan havne i under en redningsoperation?

Jason: Det er de ekstreme højder vi arbejder i. Man rammer hurtigt begrænsningspunktet for luftfartøjets performance. Det er en af de største risikoer. Og så vejret. 

Lorenz: Ud over højden og vejret, vil jeg gerne tilføje en ekstra faktor: Mennesker. Når man flyver i afsidesliggende områder i Nepal, er der ikke mange folk, der forstår noget som helst om, hvordan en helikopter virker. Så hvis du befinder dig i sådan et miljø, kan det blive ret farligt med uvidende folk i nærheden. Folk kan finde på at gå mod halepropellen, eller bare løbe direkte mod helikopteren når de ser en. Og det er meget svært at kommunikere med dem på grund af larmen. Det er en meget specifik fare, i det område.  

Hvad er de typiske fejl, som bjergbestigere begår under klatringen?

Jason: En af de mest gængse problemer i løbet af sidste sæson var forfrysninger. Bjerget var meget koldt sidste år. En simpel fejl vi så tit, var folk der tog deres handsker af, for at lave et eller andet - og på grund af den ekstreme kulde, fik de lynhurtigt forfrysninger. 

Lorenz: Det var bestemt et af problemerne sidste sæson. Et andet problem man ofte ser, er iltmangel. Hyopoxia (Iltmangel) er altid et problem. Uerfarne bjergbestigere der ikke har rutinen til at bedømme situationen, laver dårlige valg, når de ikke er ved 100% bevidsthed. Og de laver fejl, de ikke ville begå i normale luftlag. Og så er der et problem med folk, der har stædige personlige ambitioner. Jeg var nødt til at hente en, der var på sin tredje Everest ekspedition. Han led af et lungeødem (væske i lungerne), og det var det samme problem han havde oplevet de øvrige to gange. Den person var ikke fysisk i stand til at klatre i høje bjerge, men på grund af stædige ambitioner, ville han ikke indse det. 

Hvad er den farligste manøvre man kan udføre i en helikopter, i de højder?

Jason: En af de to farligste ting man kan gøre, er at flyve ind i en sky. Hvis man flyver ind i en sky, mister man alle synsreferencer - og det her har jeg også nævnt i programmet - det er en katastrofal situation. Du har under en procent chance for at redde dig selv ud af den situation. 

Du har under en procent chance for at redde dig selv ud af den situation. - Jason Laing om at flyve ind i en sky.

Når vi flyver i Nepal, er vi altid omringet af bjerge. Så hvis du flyver ind i en sky, så er det bare slut. Og det er en meget mulig risiko her i Nepal. Så man skal være ekstremt forsigtig. 

En anden risiko er hvor mange kræfter man har til rådighed. 

Lorenz: Jeg er helt enig i det med skyerne. Men jeg vil også tilføje, at en anden af de mest farlige ting ved en redningsmission, er piloten. Den farligste manøvre, er en manøvre, hvor piloten overestimerer sine egne færdigheder i helikopteren - det er der den farligste manøvre opstår. Du er nødt til at kende dine færdigheder, kende dine omgivelser, og så at have en fornemmelse for disse ting. Ellers vil du altid ende i en farlig manøvre. 

ANNONCE

Hvordan ser jeres dag ud, efter en redningsmission? Hvordan kobler I af?

Jason: Altså når jeg er tilbage i campen og har et par rolige dage, prøver jeg bare at slappe af og tage det roligt. Jeg prøver at filtrere alle tanker om arbejdet ud af mit sind. Men det kan godt være svært at slappe af. 

Lorenz: Det kommer lidt an på, hvem der også er i nærheden. Jeg plejer at sætte meget pris på det, når der er andre piloter i nærheden. Så kan man ligesom dele sin arbejdsdag med ligesindede, og diskutere forskellige emner. Nogen gange, bare for at få lidt luftforandring, går vi ud og får en god middag og går til en koncert. Jeg var meget overrasket over hvor mange gode bands, der kommer og optræder i Camp Mandu. Det hjælper helt klart at komme lidt ud. Og så prøver jeg bare at gå tidligt i seng, så jeg er klar til en ny dag. 

Du kan fange sidste afsnit af Everest Rescue på Discovery Channel, onsdag den 8. februar klokken 22.00

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce